Ny bog: Ud med læringsmål, ind med læringsglæde

Elever lærer bedre, når de er opslugt af et emne, end når de har øjnene stift rettet mod et læringsmål, mener professor Lene Tanggaard. Hun spiller en nøglerolle i undervisningsministerens aktuelle opgør med Forenklede Fælles Mål og har netop udgivet bogen ”Læringsglemsel”.

Nyhed | Af: John Villy Olsen 09. november 2018
Lene Tanggaards nyeste bog Læringsglemsel. Foto: Jan Klint Poulsen
Lene Tanggaards nyeste bog Læringsglemsel. Foto: Jan Klint Poulsen

”Læringsglemsel” hedder en ny bog af professor Lene Tanggaard. Den er værd at lægge mærke til, Lene Tanggaard er nemlig ikke hvem som helst. Hun er formand for den rådgivningsgruppe, der bistår undervisningsminister Merete Riisager i hendes i gangværende opgør med Forenklede Fælles Mål og hendes forsøg på at indføre en ny, kundskabsorienteret pædagogik i de danske folkeskoler.

’Læringsglemsel’… et akavet ord, som Lene Tanggaard selv har opfundet som pædagogisk-psykologisk begreb. Hvad betyder det egentligt? Ja, i al sin enkelhed, at man – barn, ung, voksen, elev – lærer bedst, når man er fordybet i stoffet; når man er sunket ned i det og glemmer sig selv. Og glemmer alt om eksamen og karakterer og nytteværdi og bindende læringsmål.

”Begrebet kan derudover minde os om, at læring ikke er en drivkraft i sig selv, men en følge af en opslugthed af egen metier”, skriver Lene Tanggaard om sit nyopfundne begreb.

Læring i sig selv er der selvfølgelig ikke noget galt med, understreger Lene Tanggaard, tværtimod, læring er en ”livsnødvendig proces for mennesker, og vi er den art af alle, der har allermest brug for at lære. Det sker gennem undervisning, formidling, opdragelse og måske mesterlære (…)”.

Men når læring bliver gift med styring, går det galt, påpeger professoren.

”Når læringsbegrebet forbinder sig til et styringsteknologisk rationale, forsvinder dets pædagogiske og didaktiske forankring”, skriver hun således. 

Hendes ærinde med bogen er at få skilt pædagogikken fra politologien, så at sige. Det er et håbløst ægteskab, fyldt med kiv og kælv og evig ballade.

”Min bog skal genskabe læringsbegrebets pædagogiske rationale og værdi og invitere til reelle analyser af for eksempel forbindelsen mellem undervisning og elevernes læreprocesser”, uddyber Lene Tanggaard over for KLFnet.dk. 

Opslugt af stoffet

At man lærer bedst, når man er opslugt af stoffet, ved de fleste lærere allerede, medgiver Lene Tanggaard, men nu er det på tide at hejse den fane igen, inden det herskende rigide målstyringsregime helt tager livet af lærerens glæde ved at undervise, og elevens glæde ved at lære.

Som hun skriver:

”Man siger tit, at forskning handler om at opdage ny viden. Indimellem kan det også, som i vores projekt her, handle om at påvise, at det er nødvendigt at beskytte det, der er, mod utidig indgriben fra en ikke-pædagogisk synlig læringsdiskurs, eller måske ligefrem om at genopdage viden, som ligger indlejret uartikuleret i et fag, og som er blevet overgroet af det invasive nye læringssprog”.

”På den måde er min bog et forsøg på at genskabe skolens praksis”, understreger professoren over for KLFnet.dk.

Læringsmål er fra Mars, lærere er fra Venus 

At mange lærere oplever de talrige statslige læringsmål som en invasiv art, konstaterede Lene Tanggaard, da hun som medlem af og formand for ministerens rådgivningsgruppe var ude på skoler.

Lene Tanggaard er professor i pædagogisk psykologi ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet. Foto: Lisbeth Holten
Lene Tanggaard er professor i pædagogisk psykologi ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet. Foto: Lisbeth Holten

”I Esbjerg, hvor jeg selv var med, fortalte de fremmødte lærere os, at de oplevede de bindende færdigheds- og vidensmål i deres nuværende form som ufleksible, kontrollerende og uoverskuelige. De oplevede dem som en spændetrøje og en tidsrøver. De oplevede ikke at have ejerskab i forhold til målene”, skriver professoren i sin bog. 

”Hvis mål overhovedet skal fremme læreprocesser, så skal de være konkrete, de skal fungere i situationen, og de skal give mening for både elever og lærere. Derfor er det manglende ejerskab til målene naturligvis en massiv udfordring”, uddyber hun over for KLFnet.dk. 

Et nyt pædagogisk paradigme er på vej

Folketinget har som bekendt nu gjort Fælles Mål, der før var bindende, vejledende - dog ikke de overordnede kompetencemål, der fortsat er bindende.

I den kommende tid vil Undervisningsministeriet afholde såkaldte dialogmøder rundt om i landet om den nye, reducerede udgave af Fælles Mål. Første møde er mandag den 12. november i København 14.00-17.00.

Om aftenen samme dag er der reception for Lene Tanggaards bog om læringsglemsel i Danmarks Lærerforenings hovedsæde på Vandkunsten 12 i København, klokken 19.00-20.30. Medlemmer af Danmarks Lærerforening er velkomne.

I invitationen til receptionen skriver Lene Tanggaard:

”Læringsglemsel maner til besindighed i forhold til læringsbegrebets rækkevidde. Ord kan blive for stærke, og læringsbegrebet har gjort sit indtog på domæner, hvor det har vist sig ikke at række. Læringsglemsel er modsat et begreb, der skal minde os om det magiske i at lykkes med for eksempel undervisning. Det sker, når eleven glemmer sig selv for en stund i mødet med et fagligt stofområde, når eleven vinder ny erkendelse og indsigt og får lyst til at lære mere. Det resulterer i faglighed på et højere og andet niveau end endnu et hak ved et læringsmål. Det fører også til undervisning, hvor eleverne får plads til at glædes, undres og begejstres”.

”Læringsglemsel er kort sagt en vaccination mod invasionen af læringsbegrebet overalt. Meningen med læringsglemsel er at nedbryde det styringsteknologiske sprogs begyndende dominans på dagtilbuds-, skole- og uddannelsesområdet og at styrke de forbindelser og betydningsmætninger, som begrebet læring har brug for, når det indtræder som analytisk kategori i pædagogiske sammenhænge. Vi skal turde svække begreber, når de bliver for stærke”.

Læringsglæde ved køkkenbordet

Allerede som barn – mange år før hun havde opfundet begrebet – var Lene Tanggaard udsat for læringsglemsel, fortæller hun i bogen:

”I midten af 1980’erne sad jeg med ved køkkenbordet, mens min mor rettede diktater og læste stile fra sine elever. Min mor var lærer på en folkeskole i Aarhus og blev siden skoleleder. Jeg har været omkring 12 år. Jeg fik indimellem lov til at læse elevernes danske stile, efter at min mors kuglepen havde været forbi med rettelser og kommentarer. Jeg var naturligvis ikke dengang klar over, at – og hvad – jeg lærte.”

”Min mor praktiserede i realiteten en slags indirekte køkkenbordspædagogik, der involverede læringsglemsel. Jeg ved ikke, om min mor som sådan havde tilrettelagt det (…) Hvis jeg havde fået at vide af min mor, at det var meningen, at jeg skulle lære noget bestemt af at læse med på de bedste stile, var jeg helt sikkert gået ind på mit værelse. Jeg tror heller ikke, at min mor tænkte, at jeg skulle lære noget af det”.

Lene Tanggaard har i de forløbne år i forskellige sammenhænge kritiseret Forenklede Fælles Mål for at være en uproduktiv styringsteknologi, der efter hendes opfattelse nærmest spænder ben for god undervisning og frugtbare læreprocesser, blandt andet i bogserien fra forlaget Klim ”Uren pædagogik”, som hun redigerer sammen med psykologi-kollegaen ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann og lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Thomas Aastrup Rømer. 

Også den nye bog, ”Læringsglemsel”, er udkommet på forlaget Klim.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.