Del:

NY BOG OM SKOLEKONFLIKTEN: ’Søren og Mette i benlås’

Her er historien om, hvordan to lønmodtagerpartier undergravede den højt besungne danske model for arbejdsmarkedsforhandlinger, og hvordan politikere får skabt et billede af sig selv som dybt utroværdige. Bogen skildrer sider af samfundsudviklingen gennem 40-50 år som forudsætning for lockouten og lov 409. Den er nutidshistorie, krimi og afslørende journalistik på samme tid.

Nyhed | Af: Peter Garde 03. oktober 2017
Foto: Politikens Forlag
Foto: Politikens Forlag

Oprigtig harme fødes af beslutninger, der opleves som uretfærdige og forkerte. Det skete i forbindelse med en række forløb i 2012-13, da Kommunernes Landsforening først førte en faktuelt vildledende og følelsesmæssigt krænkende kampagne mod lærerne, og statsmagten derefter lagde lærerne og deres Søren og Mette-maskotter i benlås.

Den Cavlingpris-belønnede journalist Anders-Peter Mathiasen har skrevet en særdeles vigtig bog om udviklingen i den offentlige sektor med særligt fokus på den skolepolitiske udvikling og på skolekonflikten, optakten til OK 13, lockouten, lov 409 og folkeskolereformen. Forfatteren udfolder de dramatiske hændelser og de mange detaljerede taktiske krumspring, og vi følger nogle af hovedpersonernes gøren og laden. 

Som et hovedspor har forfatteren søgt at afklare, om Helle Thorning-Schmidts regering styrede spillet i kulissen. Det benægtede regeringen hårdnakket og udlagde begivenheden som en normal konflikt på arbejdsmarkedet mellem landets kommuner og samfundets lærere. Samtidig blev det, som forfatteren nævner, udskreget til at være konspirationsteoretisk at mene noget andet.

Pligtopfyldende læreres verdensbillede blev under konflikten konfronteret af det, der blev opfattet som magtens overgreb. Tilliden til politisk anstændighed, demokratiske leveregler og arbejdsretslige aftaler blev undermineret.

Nye tegn på aftalt spil 

Anders-Peter Mathiasens bog er en velskrevet og indholdsmæssigt bevægende og spændende gennemgang af hele forløbet. Kendt stof er samlet og ordnet, og bemærkelsesværdigt nyt er kommet til.

Nyt er, at Annette Wilhelmsen, der netop havde overtaget formandsposten i SF efter Villy Søvndal fortæller i bogen, at hun oplevede, at OK-forløbet med lockout og lovindgreb var planlagt længe før, OK-forhandlingerne skulle i gang. Og senere fulgte hun op og konkluderede: ’Lockouten af lærerne var regeringens beslutning.’

Den også nytiltrådte DF-formand Kristian Thulesen Dahl fortæller, at allerede i efteråret 2012, længe før de reelle OK-forhandlinger skulle begynde, spurgte Helle Thorning-Schmidt ham, om DF ville støtte et regeringsindgreb, når der forventeligt kom en konflikt med lærerne et halvt år efter. Senere supplerer han: ’Den danske model har været trådt ud af kraft, siden regeringen før jul fremlagde sit udspil til en folkeskolereform. Der har ikke været en reel fri forhandling mellem KL og lærerne. Facit har været givet på forhånd.’

Og radikale Marianne Jelved blev af regeringstoppen truet til at tage sine ord tilbage om, at hun støttede Anders Bondo i den lange periode, hvor han uden held forsøgte at få KL i tale.

Endelig var der Helle Thorning-Schmidts uheldige freudianske fortalelse til Politiken: ’Da vi besluttede lockouten…’, vi, altså regeringen besluttede og ikke arbejdsgiveren KL.

Hemmelig arbejdsgruppe i proforma-skjul

Selv en hædersmand som ombudsmanden, måtte efterfølgende umisforståeligt tilkendegive sin skepsis over den sagsfremstilling, han modtog fra Finansministeriet. Juraen kunne han ikke komme efter, men den efterlod at dømme efter hans udsagn nogen bekymring.

Det handlede om den meget hemmelige arbejdsgruppe med embedsmænd fra flere ministerier, der proforma var nedsat som en selvstændig myndighed med eget logo og eget brevhoved, for på den måde at kunne afvise nysgerrige personers ønsker om aktindsigt i gruppens hemmelige arbejde, der tilmed mod al sædvane blev afsluttet uden en skriftlig rapport til Finansministeriet. Aktindsigt kunne nemlig kun opnås, hvis dokumenter bevægede sig fra én myndighed til en anden. 

Trods alle tungtvejende indicier nægter KL og folk fra den daværende regering fortsat, at der var noget som helst aftalt spil før OK-forhandlingerne skulle i gang for alvor før årsskiftet 2012-13.

Hvem bliver de næste?

Bogen bør læses af enhver lærer og for den sags skyld af enhver offentligt ansat, for det kan snart  blive andre, der kommer under Finansministeriets damptromle – tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen for eksempel udtrykker i bogen sin uforbeholdne anerkendelse af SRSF-regeringens + KLs metode og succes med at mase lærerne og ser i fremgangsmåden lovende perspektiver for fremtidige arbejdskonflikter på det offentlige område.

Et bredt flertal i Folketinget har altså bakket op om OK 13- forløbet inklusive det i munden skoleorienterede radikale parti og de traditionelle lønmodtagerpartier Socialdemokratiet og SF. Det er altså ikke kun lærerne, der har stået for skud, det er hele den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter pr. tradition og i fælles forståelse fører frie forhandlinger og indgår aftaler og forlig, der skal overholdes.

Fra Glistrup til UFØ

Med en regering, der var baseret på venstre side af det politiske spekter, fremstår det paradoksalt, at det kunne gå så galt i 2012-13, men bogens forfatter trækker hovedpunkter i samfundsudviklingen og skolepolitikken op fra omkring 1970 og fremlægger i de første kapitler forudsætningerne, der har beredt vejen. Også det er spændende læsning, for her belyser Anders-Peter Mathiasen, der også er historiker, hvordan nogle ideer får lov at ligge og ulme og brede sig, mens ingen rigtig får sorteret det brugbare fra det mindre heldige, mens tid er.

Tilbage i 1973 vinder Fremskridtspartiet med Mogens Glistrup en jordskredssejr blandt andet ved at sætte spørgsmålstegn ved offentligt ansattes effektivitet. De blev beskrevet som dovne, kontrollerende papirnussere. Hermed var emnet sat på dagordenen. På skoleområdet slog tankegangen for alvor igennem i starten af 1990erne, hvor Finansministeriet begyndte at interessere sig for lærernes arbejdstid. Men, kommenterer daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen i bogen: ’Ministeriet ville have lærerne til at undervise mere, men regeringen havde den opfattelse, at de ikke skulle presses ind i en sædvanlig rolle som lønmodtagere. De arbejdede jo ikke i jernindustrien’.

Ikke desto mindre indeholdt OK-aftalen i 1993 den såkaldte UFØ-arbejdstidsaftale, der skulle synliggøre, at lærere arbejdede lige så meget som andre med lønarbejde. Aftalen udviklede sig i kaotisk retning, og der var stor modstand mod den. Da Anders Bondo Christensen blev formand for DLF i 2002, gik han til kamp mod timetælleriet, en kamp der ifølge Anders-Peter Mathiasen i nogen udstrækning lykkedes, blandt andet fordi DLF-formanden gik godt i spænd med nogle af KLs forhandlere på det tidspunkt. OK-aftalen, som Anders Bondo indgik med KLs forhandler Mads Lebech i 2008 blev modtaget som et betydeligt fremskridt.

NPM slår kløerne i folkeskolen

Anders-Peter Mathiasen beskriver også, hvordan en nyliberal bølge har spredt sig i den vestlige verden op gennem 1990erne og til i dag. Offentlige virksomheder bliver privatiseret, fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen får i 1993 udgivet sit liberalistiske kampskrift ’Fra socialstat til minimalstat’, tillid bliver afløst af krav, mål, test og profileret ledelse, teknokratiske systemer overtager i stigende omfang styringen fra fagfolk, djøficeringen svulmer – og med inspiration fra USA trænger new public management (NPM) ind i alle nicher i samfundet. McKinsey-drengene høvler fra den ene virksomhed til den anden, og med NPM-redskaber måler og effektiviserer de private og offentlige virksomheder.

I dag ser vi, hvordan NPM systematisk er i gang med at kvæle arbejdsglæde, engagement, initiativ, selvstændighed og sundhed på skoler og andre arbejdspladser og i den sidste ende true velfærdssamfundet. Med lov 409 slog NPM også kløerne i folkeskolen.

Med ’Søren og Mette i benlås’ har Anders-Peter Mathiasen givet et meget nødvendigt overblik over skolepolitikken og dens samfundsmæssige forudsætninger gennem de seneste 40-50 år. Han har desuden gravet vigtige afsløringer frem og bidraget til at dokumentere, hvad der reelt foregik før og under lockouten i 2013. Med beskrivelsen af den aktuelle skolepolitiske og pædagogiske benlås er det sidste ord næppe sagt i denne sag. Tiden går, og tiden arbejder for politisk modstand og yderligere afsløringer. Man kan skjule mange sandheder, men løgne har det med at springe ud af skabet. Læs bogen, og vær forberedt til næste akt.

’Søren og Mette i benlås’, af Anders-Peter Mathiasen, 187 sider, Politikens Forlag, udkommer 5. oktober.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

conrad jensen | 06. oktober 2017 KL. 11:39

det er noget svineri.