Nej til tvungne heldagsskoler ja til den danske model

Vi mødes til stor demonstration på Rådhuspladsen 7. februar kl. 16.30

Står det til regeringstoppen, KL og Finansministeriet skal folkeskolereformen finansieres ved, at hver lærer skal undervise op til 3 timer mere ugentligt. Det er aldrig før sket i Danmarkshistorien, at de ansatte i en branche skal betale for en reform på deres område.

Det risikerer vi som lærere at skulle, med mindre vi aktivt forhindrer det. Det er aldrig forekommet, at en regering inden overenskomstforhandlingerne har forberedt sig til lovindgreb, hvis organisationerne ikke makker ret ved forhandlingsbordet.

Det er sjældent sket, at arbejdsgiverne på forhånd truer med en lockout for at gøre en gruppe offentligt ansatte møre og tømme deres strejkekasse.

Vi står altså i en helt uhyrlig situation, hvor en svækket regering med vold og magt vil gennemtrumfe sin prestigereform. Omkostningerne kan blive store. Den danske model, hvor man på arbejdsmarkedet forhandler sig til aftaler, vil blive sat ud af kraft.

Hvorfor er det så alvorligt? Det er det, fordi aftaler danner rammerne for arbejdet og dets organisering på skolerne. Det letter således en fagfordeling, at der ligger nogle på forhånd aftalte regler for, hvor meget forberedelsestid læreren skal have, hvor mange timer en klasselærer får, at der er noget, der hedder aldersreduktion og så videre.

Disse aftaler er resultatet af en lang forhandlingsproces, hvor kommunen har forhandlet med KLF om måden at tilrettelægge arbejdet på i København.

Arbejdsmarkedsforskere fra ind- og udland har berømmet denne model, fordi den gennem samtale skaber et fælles grundlag, som begge parter tager ansvar for. Retten til at indgå aftaler er ganske enkelt livsnerven i det danske velfærdssamfund. Den ret er virkelig værd at kæmpe for. Alternativet er alles kamp mod alle.

Regeringens forslag til reform af folkeskolen indeholder gode elementer. Det er godt, at alle lærere kan få linjefagskompetence i de fag, de skal undervise i. Det er fint, at lederne får mere efteruddannelse. Det er på tide at styrke de praktisk-musiske fag, om end forbedringerne er beskedne.

Mere praktisk orienteret undervisning og bevægelse vil vi da også bidrage til at videreudvikle, vel at mærke hvis der sikres en sammenhæng i tingene, hvor aktivitet ikke bare bliver et mål i sig selv og bliver et påklistret element.

Målene er vi også enige i: At alle børn skal blive så dygtige som muligt; at vi skal øge chanceligheden, og at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Men vi synes ikke, at regeringen viser respekt for hverken vores professionelle viden eller praksis, når den partout vil mase én model for folkeskolen igennem og dermed tilsidesætte det kommunale selvstyre. Det er uprofessionelt at hævde, at kvaliteten i timerne kan fastholdes med mindre tid til forberedelse og efterbehandling.

Det er således ikke elementerne i forslaget vi er imod, det er helheden og den sammenhæng, den er planlagt til at blive gennemført i.

Statsministerens udtalte ved Folketingets åbning: ”Lærerne er skolens hjerte”. ”Vi skal ikke kæmpe om skolen. Vi skal kæmpe for skolen. Sammen.”

Smukke ord der desværre ikke står til troende. Der er brug for, at mange skriver under på de protestark, der cirkulerer på skolerne i disse dage.

Foreningen opfordrer også alle til at deltage i demonstrationen, hvor pædagogorganisationerne BUPL og LFS ligeledes deltager, for at fortælle de københavnske politikere, at de må vågne op.

De må sige fra over for regeringens topstyring, de må sige nej til tvungne heldagsskoler dikteret fra centralt hold, de må forstå, at kvalitet kommer før kvantitet.

Eleverne lærer ikke mere ved at være mere sammen med lærere. De lærer mere, når lærerne leverer kvalitet i timerne ved at have den fornødne forberedelsestid.

Hvis BR ikke siger fra, lider de reformer og den samarbejdskultur, der her i byen er opbygget mellem parterne baseret på gensidig tillid, et ødelæggende knæk.

Det har Rådhuset ikke forstået endnu, det er derfor, der er brug for, at vi møder talstærkt op 7. februar.

Jeg glæder mig til at se rigtig mange lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger på Rådhuspladsen.

Jan Trojaborg, formand