Nej til kortsigtede børnebesparelser i København

'Lige som sidste år mener vi ikke, at børneområdet skal spare for at finansiere nye politiske ideer, når folkeskolen har akut brug for støtte og ro i København Kommune. Det er en klokkeklar politisk prioritering, som vi gerne står ved.'

Debat | 08. februar 2016

Af Anna Mee Allerslev, Beskæftigelses- og Integrationsborgmester i København (RV) og Tommy Petersen, gruppeformand (RV). Begge fra Radikale Venstre.

Børneområdet står overfor en rigtig stor besparelse på 144 mio. kr. i København. Heraf er 108 mio. kr. direkte besparelser på vuggestuer, børnehaver og skoler. Og det er besparelser, som vi sagtens kunne undgå, hvis der var politisk flertal for det. I København har vi faktisk råd til at holde børneområdet fri for de årlige besparelser. Det handler altså om politisk vilje, men lige som sidste år er det desværre kun Radikale Venstre, der ønsker at undgå besparelser på børneområdet. 

Konkret foreslog vi på det seneste møde i økonomiudvalget at fritage børneområdet for de interne effektiviseringer på 108 mio. kr. Et forslag som alle andre partier desværre stemte imod. Og vi kan lige så godt starte med at tilbagevise argumentet om, at alle områder skal effektivisere, og at det er uansvarligt ikke at ville det. For det første anerkender vi, at børneområdet kan effektivisere. Vi støtter selvfølgelig at Børne- og Ungdomsforvaltningen laver alle de fornuftige effektviseringer, de kan inden for rammen. Men i modsætning til alle andre partier ønsker vi ikke at tage de såkaldte effektiviseringer fra børnene, når disse er lavet. I stedet vil vi lade børneområdet beholde deres penge til at styrke de institutioner og skoler, der er pressede i dag.

For det andet er der vist ingen, der med rette kan beskylde Radikale Venstre for at være økonomisk uansvarlige. København har et økonomisk overskud, selvom vi ikke tvang børnebesparelserne igennem. Desuden er der intet odiøst i at lave en prioritering. Det er faktisk meget almindeligt netop at prioritere i besparelserne i alle andre kommuner end København. Det er vel ret beset det, der er vores job som politikere. At tage politisk ansvar for, hvordan ressourcerne skal findes og fordeles.

Og vores holdning er klar. Lige som sidste år mener vi ikke, at børneområdet skal spare for at finansiere nye politiske ideer, når folkeskolen har akut brug for støtte og ro i København Kommune. Det er en klokkeklar politisk prioritering, som vi gerne står ved.

Vi er faktisk meget bekymrede for, hvad der sker med den københavnske folkeskole og det øvrige børneområde, hvis vi skærer ned nu. I København har vi stadig en udfordring med karakterer langt under landsgennemsnittet mange steder, og der er stadig et stort arbejde med at implementere folkeskolereformen. Samtidig vil vi gerne investere mere i folkeskolen, så vi stopper flugten til privatskoler og giver skolerne mulighed for eksempelvis at styrke fagligheden, udvikle en selvstændig profil, der kan tiltrække og fastholde forskellige elever eller noget helt tredje, der giver mening for den lokale skole. Vi ved også, at den tidligere indsats på 0-6 års området er helt afgørende for, hvilke børn vi får ind i folkeskolens 0. klasser. Begge dele koster penge, ja. Men dem er vi mere end villige til at prioritere i kommunens store budget.

På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvor stor en besparelse regeringen pålægger kommunerne. Men hvis den kommer oveni, tager vi endnu en kamp for at friholde børneområdet. Vi står i en meget alvorlig situation, og vi er bekymrede for, at vi ikke bare skærer i rammerne for Københavns nuværende børn, men rent faktisk gambler med hele Københavns fremtid. Børnene er jo Københavns fremtid, og i modsætning til tidligere er der heldigvis mange børn og børnefamilier, der bor og lever i København i dag. Dem skal vi værne om. Hvis vi ville, kunne vi sætte nye standarder for, hvordan offentlige børneinstitutioner og folkeskoler i Danmark sikrede trivsel, dannelse, uddannelse og ikke mindst, at børns fremtid ikke afhang af deres baggrund. Det har de formået i Oslo, og det kan vi stadig nå i København. Men det kræver politiske prioriteringer, mod og ledelse. Vi håber stadig, at vores kollegaer i de andre partier ændrer mening inden budgetforhandlingerne i september. Vi er i hvert fald klar!

 

 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.