Minimumskrav for basisundervisningen på vej til nyankommne, udenlandske elever i København

Onsdag aften vedtog Børne- og Ungdomsudvalget et medlemsforslag fra Enhedslisten, Radikale, Konservative og Frie Grønne, der pålægger forvaltningen at fremlægge et forslag om ”… præciserede minimumsstandarder” for den basisundervisning, som nyankommne, udenlandske elever har krav på ifølge lovgivningen.

Nyhed | Af: Jan Klint Poulsen 17. december 2020

KLFnet kunne tirsdag fortælle om københavnske skoler, hvor lærerne mener, man ikke overholder reglerne for det undervisningstilbud, som de udenlandske, direkte integrerede elever har krav på.

Nu ser det ud til, at politikerne på rådhuset kommer børnene og lærerne til undsætning. I hvert fald skal forvaltningen nu fremlægge et forslag for Børne- og Ungdomsudvalget, der skal sikre en minimumsstandard inden for basisundervisningen, som skolerne skal tilbyde eleverne. Det fremgår af et netop vedtaget medlemsforslag fra flere partier på rådhuset.

LÆS OGSÅ: Lærerkritik af sprogstøtte: ”Det har sejlet rundt i flere år” 

Ifølge Enhedslistens ordfører på skoleområdet, Gorm Anker Gunnarsen, skal forslaget ses som et opgør med den svingende kvalitet i det tilbud, de tosprogede elever modtager i København. Han har store forventninger til forvaltningens kommende arbejde med forslaget:

”Der skal gøres op med den noget tilbagestående kvalitet af undervisningen, der tilbydes de direkte integrerede, udenlandske elever i den københavnske folkeskole, og vi skal have sikret et kompetenceløft i dansk som andetsprog. Det er et krav nu,” siger han.

”Der skal andre boller på suppen nu. Man sender ikke folk uden kompetencer i dansk som andetsprog til rask væk at lave sprogstøtte.” 

KLFnet har tidligere på ugen bragt eksempler på det forringede undervisningstilbud direkte integrerede børn og unge modtager. Ifølge flere lærere, fra forskellige københavnske skoler, er det i nogle tilfælde unge vikarer, tolke eller andre ikke faguddannede voksne, der underviser børnene i dansk som andetsprog. Men det skal være slut nu, mener Gorm Anker Gunnarsen. 

”Jeg håber, at forvaltningen kommer med en indstilling, hvor de peger på, hvad der skal til for, at vi kan få den nødvendige kvalitet af støtteundervisningen, så vi ikke står over for situationer, hvor der er elever, der ender i en kedelig mellemsproglighed – et limbo – gennem flere år, før de forstår dansk i tilstrækkelig grad, så de kan følge med i undervisningen”.

Gorm Anker Gunnarsen bakkes op af De Konservatives Helle Bonnesen, der er medforslagsstiller. Hun vil have orden i butikken:

”Jeg vil gerne have, at vi lever op til de lovkrav, der er, og at vi har ordentlighed i det Københavns Kommune, foretager sig. Det her er en vigtig brik i integrationen, som jeg er meget optaget af. De pågældende elever skal kunne få et sprog, så de kan blive integreret i samfundet.” 

”Rystet og overrasket”

Kritikken fra lærerne, der ønsker at stå frem anonymt for ikke at udstille deres ledere, kolleger og skolerne, er ikke noget som, hverken borgmester Jesper Christensen (S) eller administrerende direktør Tobias Stax har ønsket at forholde sig til, men det vil Niko Grünfeld fra partiet Frie Grønne gerne:

”Jeg rystet og overrasket over beskrivelsen fra de anonyme lærere. Det er stærkt utilfredsstillende, men godt at sagen nu har politisk bevågenhed og et flertal til at ændre praksis,” siger han.

”Jeg vil gerne takke lærerne for at give mig som politiker et væsentligt input og en indsigt på feltet fra dagligdagen. Det er et problem i sig selv, at lærerne føler sig tvunget til at afgive anonymt feedback.”

Den politiske opmærksomhed på de tosprogede eleveres krav på basisundervisning fortsætter også efter gårsdagens vedtagelse af forslaget om minimumsstandarder på området, fortæller Niko Grünfeld:

”For os er dette ikke en skrivebordssag om, hvorvidt man skal overholde loven. Jeg forventer en proaktiv og anerkendende forvaltning, der undersøger sagen grundigt og får en dialog med relevante fagpersoner og ledere på området. At de lytter til de mange bekymringer, der er rejst fra lærerne og foreslår nye skærpede krav til anvendelsen af ressourcerne – ikke mindst set i lyset af det fremsatte hyrdebrev.”

Medlemsforslaget blev stillet af Enhedslisten, Radikale, Konservative og Frie Grønne. Forslaget, der blev vedtaget uden afstemning, kan læses her.

 

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

 

 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.