Maddannelse på fuldt blus

En drøm er blevet til virkelighed. Børnenes Madhus er kommet til verden og er sprællevende fra fødslen som et nyt gratis tilbud til københavnske børn, fortæller Jan Trojaborg, som har lånt spalteplads på klfnet til at fortælle den kulinariske nyhed.

Udefra | Af: Jan Trojaborg 28. april 2016
Rosa og Azola i færd med kartoffelkagebagning. Mobilfoto: Jan Trojaborg.
Rosa og Azola i færd med kartoffelkagebagning. Mobilfoto: Jan Trojaborg.

Jan Trojaborg deltog i den officielle åbning af Børnenes Madhus i midten af april, og skriver her en reportage fra begivenheden.

De talrige madprogrammer på TV har uden tvivl skærpet interessen for at kigge på madlavning. Om det har ført til større appetit på at lave mad derhjemme er nok mere usikkert. Her spiller faget Madkundskab i skolen en væsentlig rolle. Nu får faget en hjælpende hånd, idet Børnenes Madhus, der er en aflægger af Københavns Madhus, har åbnet to topmoderne køkkener i Staldgade i Kødbyen på Vesterbro. Her kan københavnske skoleklasser ganske gratis komme i lære i 1-4 dage. København har som en af landets få byer en kommunal madpolitik. Der produceres således hver dag titusindvis af højøkologiske måltider i institutioner, plejehjem m.v. Der er en vedtagen politik om at give borgere i alle aldre daglige madoplevelser. Vi har nu over 10 egentlige madskoler, og flere er på vej. Desuden har hovedparten Eat, der efter indkøringsvanskeligheder mange steder fungerer ret godt. København har en flot madpolitik, og Børnenes Madhus er således også støttet af kommunen og en del af Åben Skoles læringstilbud.

Lækre pandestegte græshopper og melorme

Det er ikke hver dag, man ser overborgmester Frank Jensen gnaske stegte insekter i sig og tilmed med synlig tilfredshed. Det var imidlertid tilfældet fredag 15. april, hvor Børnenes Madhus åbnede officielt med børn fra Korsager Skole og Gasværksvejens Skole i flittig produktion af diverse lækkerier. Gæsterne kunne nyde både en lækker buffet og børnenes veloplagte samarbejde. I køkkenet står teamarbejde virkelig sin prøve, og der var denne dag ingen tvivl om, at alle bestod.

Ved et bord delte Noa, Azola og Rosa fra 2. V på Gassen opgaverne med at mose de kogte kartofler, forme dem til dej og pynte dem med små chokoladetoppe, inden de skulle en tur i ovnen. Det lyder som en lidt sjov konstruktion, men jeg kan ved selvsmag bekræfte, at resultatet var godt. Ved et andet bord stod to drenge fra modtageklassen på Korsager og bød på nogle lækre torskechips med et stænk ærtemos på til de ivrigt smagende gæster. Min nabo spurgte høfligt den ene dreng, hvilken skole han kom fra, og svaret lød prompte: Fra Libanon. Han kommer nok til at blive nogle måneder i modtageklassen endnu.

Melorme er muligvis ikke den mest tillokkende spise, men det kan spises viste overborgmester Frank Jensen. Mobilfoto: Jan Trojaborg
Melorme er muligvis ikke den mest tillokkende spise, men det kan spises viste overborgmester Frank Jensen. Mobilfoto: Jan Trojaborg
Indbydende anretning i Børnenes Madhus. Mobilfoto: Jan Trojaborg
Indbydende anretning i Børnenes Madhus. Mobilfoto: Jan Trojaborg

Det gode liv

Det er godt for børn og alle at lave og nyde god mad. Man bliver klog af at lære at lave mad, god til at vælge, blive kritisk og sige nej til bras, få respekt for kvalitetsvarer og lære samarbejdets svære kunst. Sådan lød det fra en begejstret Helle Brønnum Carlsen, der både er skolelærer, underviser på læreruddannelsen og madanmelder og en del af det trofaste supportteam, der har støttet idéen hele vejen.  Der var i det hele taget stor begejstring fra talerne fra Frank Jensen til Anne Birgitte Agger, der er direktør for Madhuset. "Vi har samme tilgang som vores dejlige naboer Musikskolen, Billedskolen og Teaterbutikken, nemlig at kombinere det seriøse og det sjove, så jeg ser med glæde og fortrøstning på fremtiden", lød det fra en meget stolt direktør. Hvert år vil der kunne komme 18.000 børn på formiddags- eller eftermiddagshold i Staldgade. Det betyder, at enhver elev i sin skoletid vil have været i Madhuset mindst én gang. Lige nu er der ledig kapacitet på eftermiddagsholdene, så Gigger, som direktøren normalt kaldes, opfordrer skoler, fritidshjem og klubber til at snuppe de ledige dage. "Vores mål er imidlertid klart, at børnene skal blive bedre til madhåndværket end deres forældre. Vi har en snedig plan, nemlig at revolutionere forældre ved at lære børnene glæden ved at lave god mad og derved smitte deres forældre."

Hvad man dog ikke kan lære af madlavning

2. V har deres lærer Mette Gudme med. Hun fortæller, at man på Gasværksvejens Skole, der er madskole, arbejder med maddannelse i hele skoleforløbet. På hvert klassetrin er der opstillet nogle mål for, hvad eleverne skal tilegne sig. Det handler om råvarekendskab og -håndtering, om at se det smukke i grøntsagers mangfoldighed af former og farver. At lære kvalitetskontrol og tjekke at varerne er i orden. Det drejer sig om at se, hvordan grønsager arter sig, når de henholdsvis bliver bagt, stegt eller kogt. Så kommer sproget på, og det gør teknikkerne også, for hvilke redskaber skal man bruge til de forskellige emner. Det handler også om madmod, at overskride sig selv og turde det ukendte. Samarbejde og hygge er guld værd for eleverne læring. Mette Gudme slår fast, at det alt i alt er et fag, der rummer en uendelig række muligheder. Og som alle de madglade voksne var enige om på denne festdag, så er det en triviel, men helt uafviselig kendsgerning, at faget er stærkt motiverende, fordi vi alle skal have mad hver eneste evige dag.

Kursusdagene, der også kan medtænkes som understøttende undervisning, kan bestilles på www.børnenesmadhus.dk,hvor man også kan tilmelde sig en mailliste om nye tilbud. Der skal to lærere med hver klasse.  

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Williamsa | 14. februar 2017 KL. 13:24

Hello.

I need to contact admin.

Thank you.

Williamsa | 13. februar 2017 KL. 02:16

Hello.

I need to contact admin.

Thank you.