”Loyalitetspligt og ytringsfrihed har intet med hinanden at gøre”

Så længe man som lærer holder kritikken saglig og udtaler sig som privatperson, er der meget få begrænsninger for, hvad man må udtale sig om uden at komme på kant med reglerne for at skulle være loyal over for sin arbejdsgiver.

Arbejdsmiljø | Af: Andreas Brøns Riise 08. marts 2017
Advokat hos FTF, Helle Hjort Bentz.
Advokat hos FTF, Helle Hjort Bentz.

De seneste år har ombudsmanden oplevet en stigning i sager om offentligt ansattes ytringsfrihed, og det fik ham i november til at gå ud med en klokkeklar melding: Chefer i den offentlige sektor forstår ganske enkelt ikke reglerne.

”Budskabet er, kort sagt, at man ikke kan bruge ordet ytringsfrihed i samme sætning som ordet loyalitetspligt. De to ting har ganske enkelt ikke noget med hinanden at gøre”, siger jurist i FTF Helle Hjorth Bentz, som den 6. april skal holde oplæg for tillidsvalgte på københavnske skoler ved det årlige TR-møde i Københavns Lærerforening.

Udvidet ytringsfrihed

Som offentligt ansat har man udvidet ytringsfrihed i forhold til ansatte i den private sektor, så længe man husker at gå efter bolden og ikke efter manden, fortæller hun.

”Så længe man husker at være faglig og saglig i sin kritik og i øvrigt altid gør opmærksom på, at man taler som privatperson, så er er der intet illoyalt i at tage bladet fra munden og for eksempel gøre opmærksom på, at besparelser har negative konsekvenser for den opgave, man er sat til at løse af samfundet”, siger Helle Hjorth Bentz, som peger på fire hovedregler, man som offentligt ansat skal have for øje:

Tal på egne vegne, overhold tavshedspligten, tal sandt og tal loyalt.

”Man kan godt komme på kant med loyalitetspligten, hvis ikke man taler ordentligt. Kritikken skal være konstruktiv og dreje sig om arbejdsopgaven. Hvis man synes, at chefen er en idiot, så er det ikke en del af ytringsfriheden at sige det højt hverken på lærerværelset eller i et offentligt forum. Gem de eventuelt personrettede frustrationer til privaten”, siger hun.

”Men det er også det eneste, loyalitetspligten i lovmæssig forstand handler om: At man holder en ordentlig form og tone. Ikke hvad man må ytre sig om”.

Tavshedspligten skal overholdes

Tavshedspligten skal også overholdes, og her er det vigtigt, at en bredere kreds af personer ikke kan genkende konkrete elever i ens ytringer.

”Er man for eksempel frustreret over inklusion og skriver et læserbrev, så skal man passe på med at beskrive konkrete udfordringer med enkelte elever på en måde, så andre vil kunne regne ud, hvilken elev der er tale om – også selv om man ikke nævner navne”, siger Helle Hjorth Bentz.

Oplever man som lærer, at man alligevel kommer på kant med ledelsen på grund af ytringer, der holder sig inden for rammerne af ytringsfriheden, så skal man straks gå til sin tillidsrepræsentant.

”Ofte får man ikke en direkte påtale men måske en kold skulder eller et hvast blik, og så tænker man, at det nok lægger sig. Men vi har set eksempler på, at nogle arbejdsgivere har samlet til bunke. Ved en senere prikkerunde, har ledelsen benyttet anledningen til at komme af med de besværlige medarbejdere med forklaringen ’samarbejdsproblemer’”, siger Helle Hjorth Bentz.

”Som det er nu, er det den ansatte, der skal løfte bevisbyrden for, at afskedigelsen i virkeligheden bunder i lovlige ytringer. Vi arbejder stædigt på at ændre lovgivningen på området, så bevisbyrden deles mellem parterne, men det er vigtigt, at man inddrager tillidsrepræsentanten med det samme, så man i videst mulige omfang sikrer sig sit bevis”.

 

 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.