’Lærerne stopper, når tilliden er væk’

'Vi kan ikke leve med, at folkeskolen opleves som et ’ikke attraktivt’ ansættelsesvalg og derfor fravælges. I en benchmark af arbejdsforholdene på skolerne – en medlemsundersøgelse af DLF – havner den københavnske folkeskole på en 80. plads (af 94 mulige).'

Synspunkt | Af: Lars Sørensen 01. juni 2016

Citatet er overskriften fra kronik i Politikken 19. maj, hvor resultaterne af en kvalitativ undersøgelse af baggrunden for, at ansatte i folkeskolen stopper, beskrives. Undersøgelsen er foretaget af ansatte på Professionshøjskolen UCC.  

De indsamlede begrundelser fra lærere der er stoppet, har alle til fælles, at lærerne ikke kunne stå inde for det daglige arbejde fagligt og moralsk. Det lærerne efterspørger, er mere fri tid til at være professionel lærer i. Kronikken afsluttes med en positiv melding om, at mange efter et skift har genfundet mening og arbejdsglæde – desværre med den eftersætning, at det især er de lærere, der har skiftet til friskoler, der giver denne melding.

Vi kan ikke leve med, at folkeskolen opleves som et ’ikke attraktivt’ ansættelsesvalg og derfor fravælges. I en benchmark af arbejdsforholdene på skolerne – en medlemsundersøgelse af DLF – havner den københavnske folkeskole på en 80. plads (af 94 mulige). Med alle de større byer foran os og med Brøndby, Lyngby-Taarbæk og Hvidovre i top 4.

En del af svaret på, hvordan vi får styrket kvaliteten af undervisningen og lærernes arbejdsmiljø, er en arbejdstidsaftale, der prioriterer lærernes individuelle forberedelse til undervisningen og som samtidig tydeliggør betydningen af arbejdsfællesskaber og samarbejde som en styrke for lærerne, der i dag står alt for alene med arbejdet. Her er det glædeligt, at de københavnske politikere tydeligt markerer ønsket om en arbejdstidsaftale, der kan styrke skolen og lærerarbejdet i forhold til de problemer, jeg opridser ovenfor.

En anden og mindst ligeså vigtig del af svaret er, at vi i alle led er nødt til at tænke i prioritering. Kommunens lærere og børnehaveklasseledere har fået langt flere undervisningstimer, og der kommer stadig nye opgaver til. I Børne- og Ungdomsforvaltningen centralt og på den enkelte skole må det diskuteres og besluttes, hvilke opgaver der er helt nødvendige, og hvilke der så nødvendigvis må fjernes, for at sikre tilstrækkelig fokus på og prioritering af det vigtigste. 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.