”Lærerne skal turde bruge teknologier, de ikke kender, sammen med eleverne”

Ipads, apps, læringsportaler, fagportaler, interaktive quizzer og smartboards. Nutidens klasseværelse er digitaliseret, og det bliver næppe mindre i fremtiden. KLFnet har talt med Malte von Sehested, der er didaktisk it-konsulent på Københavns Professionshøjsskole, om hvordan lærerne bedst muligt agerer i en verden med mange teknologier - og hvor nye teknologier ser dagens lys i morgen.

Skole | Af: Hanne Hellisen 09. oktober 2019

En skurebørste, en motor, et batteri, nogle elastikker og eventuelt et par piberensere eller et par rørepinde fra 7 Eleven. Så lidt skal der til for at bygge en lille mekanisk robot, der kan bevæge sig lidt tilfældigt rundt, fortæller Malte von Sehested, der er didaktisk it-konsulent i Future Classroom Lab på Københavns Professionshøjskole. Her arbejder han med spændfeltet mellem ny teknologi, didaktisk viden og fysisk indretning i forhold til læring og læreprocesser. 

Men Malte von Sehested vil ikke fortælle, hvordan man skal sætte de forskellige dele sammen for at skabe en børste-bot. For ham er en af de vigtigste kompetencer, at lærerne tør have en eksperimenterende tilgang til undervisningen, når de skal ruste eleverne med 21st century skills. Eleverne skal rustes til at være innovative, skabende, samarbejdende og problemløsende – og det sker blandt andet gennem mange nye teknologier.

”Lærerne skal turde sige: Jeg kender ikke denne teknologi til bunds, men jeg udforsker og analyserer den i praksis sammen med mine elever og ser hvordan og om, den kan bruges til noget. Det handler om et brud med lærerrollen som den, der holder foredrag,” forklarer Malte von Sehested. Selv hvis man skal forstå noget digitalt, kan det være godt at arbejde med det ikke-digitalt. For eksempel med børste-botter. Det er en børste, en motor og et batteri, men det giver en forståelse af at undersøge og forsøge sig frem og dermed lære at lære.

”Det, vi har brug for, lærerne kan, er ikke at de kan beherske bestemte teknologier eller have visse teknologier til rådighed, de skal have en særlig forståelse af, hvad læring er. Det handler om at gå fra lukkede læremidler til noget, der sætter processer i gang.” 

Vi lærer kun et værktøj at kende ved at bruge det

Kort sagt skal lærerne have teknologiforståelse, ikke i betydningen som faget ’Teknologiforståelse’, men en faglig forståelse af hvordan teknologier påvirker deres fag. 

”I og med at teknologierne fylder mere og mere i skolen, så skal vi også tænke over, om vi skal undervise og opfatte vores fag anderledes. Der er en dualitet, lige så snart vi taler om teknologi, men det er der i alle former for værktøjer, selv i læsning og matematik. Vi bruger værktøjet på samme tid, som vi finder ud af, hvad det kan,” fortæller Malte von Sehested og forklarer, at en hammer er et simpelt eksempel. Vi bruger en hammer til at bygge huse med, for det er den god til, men samtidig med, at vi bygger huset, lærer vi også at bruge hammeren, og hvad den kan – eller ikke kan. 

”Den dobbelthed er der ved alle teknologier, også de analoge, men den bliver meget tydelig med de digitale teknologier, fordi de ikke er så naturlige for os at bruge. Det er værktøjsperspektivet. Men der er også det perspektiv, der handler om, hvordan vi forstår teknologien, og hvad den gør ved os. I en virkelighed med mange teknologier er det en vigtig pointe at have en eksperimenterende tilgang og prøve sig frem sammen med eleverne.”

Kunsten at lære at lære

Ifølge Malte von Sehested handler det derfor langtfra om, at man som lærer skal have et dybtgående kendskab til den teknologi eller digitale læremiddel, som man bringer ind i undervisningen. Det handler i bund og grund om didaktik – om pædagogik, rum og teknologi i samspil, og hvordan man som lærer går ind og arbejder med teknologi, og hvad det ændrer. 

”Som dansklærer lærer man på uddannelsen at tilegne sig nye tekster og bruge dem i undervisningen, selvom man ikke er blevet undervist i den specifikke tekst. Man har måske også lært om genrepædagogik, så man kan undervise i nye genrer. Vi skal bruge samme læringstilgang i at lære teknologier. Vi kan kigge på en ny app og ud fra vores forforståelse af hvad apps er, så kan vi bygge en mental forståelse af, hvad vi sidder med. Derfra skal man begynde at lege med det, udforske, analysere og finde ud af, hvad kan den forandre for mig og min fagdidaktik, og hvordan den i øvrigt påvirker undervisningen og eleverne,” siger han. 

Klasserummet forandres

Det er ikke kun selve læringen hos lærere og elever, som nye teknologier udfordrer. Det påvirker også klasserummet, og det skal man være opmærksom på som lærer, når man tester teknologier af.

”Når alle eleverne bruger GeoGebra i stedet for passer og lineal, hvilken forskel gør det så for eksempel for læring og relationer?” spørger Malte von Sehested, og opfordrer lærerne til at overveje samspillet mellem rummet og læringen. Også selvom hverdagen er presset, og forberedelsestiden er knap.

”Det er et ikke-svar, at sige man ikke har tid til at sætte sig ind i tingene, fordi man er presset. Det afgørende er det mindset, lærerne går til teknologien og dens muligheder og begrænsninger på. Nemlig at man tør undersøge det og udforske det sammen med eleverne.”

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.  

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.