Lærerne forventes fra januar 2018 at kunne løfte integrationsarbejdet på de københavnske skoler

Det er besluttet at spare de integrationsvejledere væk, der har været til rådighed på de københavnske skoler. Jeg er bekymret for, at den besparelse man påtænker ved denne nedskæring, på lang sigt vil blive en rigtig stor udgift.

Debat | Af: Søs Prehn 05. marts 2018

Det vi kommer til at miste gennem denne besparelse, som blev vedtaget kort før sommerferien 2017 og med virkning fra januar 2018, er et tab af en ressource, der formår at komme indenfor i hjem, hvor dørene ellers kan være hermetisk lukkede for os almindelige lærere på grund af et samarbejde, der på et tidspunkt er gået skævt mellem skole og hjem.

Integrationsvejlederen kan med sit sprog og kulturelle indsigt genskabe en tillid og dialog, hvis noget er gået galt. Kun en integrationsvejleder formår at overbevise vores tosprogede familier om, at vi rent faktisk ønsker at hjælpe deres barn gennem de tiltag, vi laver på skolen. Som kulturel ordbog kan hun forklare både skole og hjem, hvor vi hver især kan justere vores samarbejde og finde et sted at mødes uden at påføre nogen unødvendige nederlag. De misforståelser hun udreder, vil vi aldrig have en chance for at kunne arbejde med på skolen uden hjælp. Det skaber en naturlig tillid for vores familier af anden etnisk herkomst at dele sprog og kultur – og den plads er der bare ikke andre på skolen, der er i stand til at udfylde. Vi har ikke noget at sætte i stedet.

Pia Allerslev var så venlig at svare på én af mine henvendelser. Hun skrev således tilbage på min bekymring: ”Netop fordi opgaven fortsat er vigtig, arbejder Børne- og Ungdomsforvaltningen med at integrere børnene gennem en længere, strategisk kapacitetsopbygning på skolerne med fokus på sprogindsats, synlig lærling, undervisningsdifferentiering, dansk som andetsprog (DSA), sprog i fagene samt klasserumsledelse og teamsamarbejde”. Det er jeg helt med på. Jeg sidder selv i én af funktionerne, men det ændrer ikke på, at jeg eller mine kolleger aldrig vil være i stand til at løfte den opgave vores integrationsvejleder har udført på skolen frem til december 2017.

Etniske familier er ikke anderledes end danske familier. Hvis de er kede af samarbejdet mellem skole og hjem, går de og overvejer et skoleskift, men ofte løser det ikke et problem at flytte sit barn. Vi ser jo også ofte, at når vi har fået løst de opståede problemer mellem skole og hjem, får vi nogle glade børn, der bliver på skolen – og vi slipper for at sende en udfordret familie videre til en anden skole, der med stor sandsynlighed i forvejen har rigeligt at slås med.

Fordi vores forældre føler sig trygge ved vores integrationsvejleder, gør deres børn det også. Hun har en uvurderlig viden om alt, hvad der foregår på Nørrebro. Hun har kendskab til steder mødrene kan henvende sig, hvis de har brug for at tale med nogen om svære emner som ægteskab, børneopdragelse og muligheden for uddannelse. Hun tager både mødrene og skolens personale under armen og følger os alle rundt til de steder, der tilbyder hjælp af forskellig karakter, så vi kan få et indblik i, hvad de laver og hvordan de arbejder. Hun sørger desuden for at finde gratis tilbud om fritidsinteresser eller mentorer til børnene. De stoler på hende, for de ved hun altid følger en aftale helt til dørs. Den tid hun bruger på elever og forældre, den er bare ikke til rådighed for lærerne.

Jeg er selv tryg ved at bruge hende på hjemmebesøg, for selvom jeg ikke sprogligt forstår dialogen mellem hende og forældrene, kan jeg mærke og aflæse i ansigts- og kropssprog, at der bliver talt om det vi havde aftalt inden besøget. Det er en tillid, der er vigtig for mig og jeg ved vi arbejder for at opnå det samme resultat.

De forældre der kan være svære at få fat i, fordi de hele tiden får nye telefonnumre eller rejser meget, er hun på Messenger med, og hun har derfor altid en hotline til dem. Det er en kæmpe hjælp, især når det kommer til kontakten til de familier, hvor man ikke dagligt er på ”intra” for at følge med i lektier eller klassearrangementer. Hvis man ikke kan læse, hvad der står, er der jo ikke meget at komme efter her. Det kræver et vist overskud at færdes i denne del af skoleverden, ikke mindst efter man tilmed skal bruge Nem-id for at kunne læse sit barns elevplan.

Nu hvor beslutningen som sagt er taget, er det vigtig for mig at understrege, at man sparer en kollega væk, der er pædagoguddannet. Lønmæssigt kan det umuligt være en stor besparelse man opnår, men udgiften kan på sigt blive stor, når man fjerner den person, der formår at skabe en relation til de familier, der ofte er svære at etablere et samarbejde med. Det er afgørende vigtigt, at få lov at bidrage positivt til et fællesskab, hvis man skal have styrket sin selvtillid og lyst til læring. Det er min klare opfattelse, at elever ikke trækker sig fra fællesskabet på en skole af egen lyst. Der er ingen der ønsker at være alene eller udenfor. Vi ved fra nyhederne, at banderne står i kø for at lokke med et fællesskab for børn helt ned i 9 års alderen. Det er desværre nemt at forstå, man tager imod sådan et tilbud, hvis ikke der er andre, der står klar med åbne arme. Vi har derfor brug for de dygtige mennesker der findes til at hjælpe os med at udføre det svære arbejde på skolerne, for hvis det lykkes at invitere de tosprogede familier med i fællesskabet fra starten af skoleforløbet, så skaber vi et grundlag for god integration. – ja, Københavns Kommune skal spare 160 mio. kr. Jeg ved det godt, men lige præcis denne besparelse er jeg sikker på, bliver temmelig kort.

Venlig hilsen

Søs Prehn, tidligere lærer og koordinator for dansk som andetsprog på Guldberg Skole. Nu lærer på Frederiksberg.

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Thomas Roy | 05. marts 2018 KL. 18:58

Tak for dit indlæg Søs. Du har helt ret. De håndører kommunen sparer ved denne øvelse står slet ikke i forhold til den opgave, der vil mangle. Det er et kæmpe tab for den københavnske folkeskole, og det er bekymrende, at man (Københavns Kommune) nu regner med, at lærerne også "bare" løser denne opgave. Dialogen og det personlige kendskab til familierne er guld værd!

Mon ikke dette bliver endnu et område, hvor man fjerner en indsats - og kommer til at betale minimum trefoldigt eller mere på at genoprette om nogle år! Kortsigtet regnearkstænkning - endnu en gang!