Lærerne blev svigtet

Vi fik dumpekarakter i håndteringen af lærerkonflikten. Så kompromisløst ærligt udtrykte Mona Striib, næstformand i FOA sig på Fællesrepræsentationens (KFF´s) konference 3.-4. juni, der blandt andet handlede om OK 15.

Synspunkt | Af: Jan Trojaborg 04. juni 2014

Mona Striib mente, at den kommunale forhandlingsorganisation KTO ikke i 2013 skulle have godkendt det generelle forlig, før end underviserne fik et resultat. Ganske vist udskød KTO underskriften som en slags sympatihandling, men da det virkelig gjaldt, svigtede man.

Det har jeg ikke hørt før, og den selverkendelse er vigtig for forløbet af overenskomstforhandlingerne sidst på året. En af erfaringerne fra lockouten er, at organisationerne må stå sammen, så KL og staten ikke tager hver gruppe én ad gangen. Mona Striib mente, at arbejdsgiverne sikkert vil bruge lockoutvåbnet igen ved OK 15, mens Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening ikke var enig, da folketingsvalget ligger for nært på forhandlingerne, og et indgreb vil derfor være politisk selvmord.

Jens Jonatan Steen fra tænketanken Cevea fortalte i sit spændende oplæg, at staten og KL havde forbrudt sig mod den danske model ved OK 13 ved ikke at respektere, at de både er modparter, myndighed og forligspartnere. Derfor var paneldeltagerne, der også omfattede formanden for socialrådgiverene Majbrit Berlau, enige om, at DLF´s overenskomstforslag er en god idé. Det går ud på, at ved en lockout skal de penge, som arbejdsgiverne sparer ved ikke at skulle udbetale løn, gå til en pulje, der fx kan anvendes til uddannelse. Hvis det blev vedtaget, vil det kunne hindre, at staten eller kommunerne spekulerer i en økonomisk gevinst. Hvis den danske model igen skal virke i den offentlige sektor, skal der foretages nogle forbedringer, som også kunne omfatte muligheden for Forligsinstitutionen til at fremsætte forslag, selv om parterne ikke har præsteret nogle delresultater.

Majbrit Berlau betonede behovet for at vurdere styrkeforholdet ved forhandlingerne, og der er vi bag efter på point var hendes vurdering. Derfor har vi brug en fælles vision for fagbevægelsen – med tryk på bevægelse – der fortæller, hvad vi gør af godt, ikke kun for medlemmerne, men for befolkningen. Hun glædede sig i øvrigt over, at KTO og Sundhedskartellet (sygeplejersker m.v.) nu har fundet sammen igen, og derved har styrket forhandlingspositionen. Der er også grund til at være tilfreds med det forstærkede samarbejde mellem hovedorganisationerne FTF ? der blandt andet omfatter lærere, pædagoger, sundhedsfolk m.fl. ? og LO. Så man har lært af arbejdsgivernes magtmisbrug ved underviserkonflikten i 2013.

Hun slog også til lyd for, at vi fjerner nogle mentale blokeringer skabt af det politiske og økonomiske establishment, der tuder os ørerne fulde om, at vi er i krise, og at vi ikke har råd til den store offentlige sektor. Det bygger på de myter, at den er en belastning, og at væksten kun skal foregå i den private sektor. Hvis vi sammenligner med Sverige, Norge og Tyskland har væksten i deres offentlige sektorer betydet en stor fremgang i de respektive BNP´er, mens vores nærmest har stået i stampe. Alene i kommunerne har man af frygt for sanktioner fra statens side sparet 25 mia. kroner de sidste tre år. Så Berlau sluttede med at sige, at når vi ønsker kvalitet, skal vi også sige, at det altså koster penge.

De fire oplægsholdere afsluttede med at rose Københavns Kommune og fagforeningerne i byen for at gå i spidsen med at realisere en reel tillidsdagsorden med regelsanering, afbureaukratisering, mindre kontrol og vægt på den sociale kapital. 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.