Lad os få nye fokuspunkter for skolen, tak!

Politikerne på Københavns Rådhus bør vælge nye fokuspunkter for folkeskolen i København, mener Thomas Poulsen. Han henviser til, at folkeskolereformen er justeret flere gange de seneste år.

Synspunkt | Af: Thomas Poulsen 25. september 2019

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk. 

Folketinget vedtog folkeskolereformen 20. december 2013. Det gav anledning til, at Københavns Kommune, og sikkert mange andre kommuner, fik travlt med at implementere den nye reform med lange skoledage, understøttende undervisning og meget mere. I Københavns Kommune vedtog Børne- og Ungdomsudvalget i februar 2014 derfor en række fokuspunkter for implementeringen af den nye reform. De fire fokuspunkter lyder således:

  • Elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt i en ny og længere skoledag.
  • Udviklingen af teamsamarbejdet mellem medarbejdere (herunder de pædagoger, der knyttes til skolen) med elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt.
  • Vægt på den faglige ledelse, hvor skoleledelsen kommer tættere på teamenes pædagogiske overvejelser og valg og er med til at understøtte et klart fokus på elevernes læring.
  • Forældrenes ressourcer skal udnyttes, og de skal via skolebestyrelsen være med til at sætte den nye retning med fokus på læring og læringsmål.

Disse fokuspunkter gennemsyrer forvaltningens arbejde, hvilket de ret beset også bør gøre, når nu den politiske ledelse i kommunen har udstukket en retning. Som eksempel dukker fokuspunkterne op i bilag 2 til BUU’s møde den 20. februar i år. Andre eksempler, hvor de fire fokuspunkter dukker op er i projekter som Skolelederuddannelsen fra Oslo, Læring der ses 1 og 2, Brugerportalsinitiativet (Meebook og Aula) samt Datadrevet organisation.

Spørgsmålet er, om den politiske ledelse ikke snart bør udvælge nye fokuspunkter for folkeskolen i København. Der kan være flere årsager til at vælge nye fokuspunkter. En af dem kan være, at vi som samfund skal holde op med at tale om produktion og effektivitet i forbindelse med styringen af skolen, og vores velfærdsinstitutioner i det hele taget, og i stedet finde en anden måde at tale om det menneskelige på. Dette kan meget hurtigt blive en meget lang diskussion, som dog er nødvendig. En anden mere enkel årsag til at kigge på nye fokuspunkter for folkeskolen lokalt i København er, at der siden folkeskolereformen blev vedtaget, rent faktisk er sket ændringer og justeringer af den. Blandt andet er antal af bindende mål kraftigt reduceret, Undervisningsministeriet har under overskriften “Formål og frihed” udarbejdet Fem Pejlemærker for Fælles Mål og senest er der sket en forkortelse af skoledagen.

I Københavns Kommune er der, udover en drøftelse i BUU d. 20. februar af ministeriets fem pejlemærker som ikke resulterede i beslutninger, desværre ikke taget seriøse initiativer til at ændre eller justere på de københavnske fokuspunkter, selv om der siden februar 2014 er sket flere ændringer af folkeskolereformen.

Der skal derfor lyde en opfordring til, at politikerne BUU i samarbejde med alle skolens parter, tager fokuspunkterne for implementering af folkeskolereformen op til vurdering – med henblik på at ændre disse og sætte et mere tidssvarende og præcist fokus for folkeskolen i København.

I håbet om, at de politisk valgte vil tage denne opfordring op, skal her gives nogle inputs til inspiration til nye fokuspunkter. Inspirationen til disse kan blandt andet hentes i ministeriets rapport “Formål og frihed -Fem pejlemærker for Fælles Mål i folkeskolen, hvor det understreges, at “Færre bindinger skal give øget lokal og didaktisk frihed til skoler”, og at “der er brug for rum til fornyet respekt om den professionelle dømmekraft”. Men også i det lokale arbejde om skolen, hvor der i Skole og Forældre Københavns og Københavns Lærerforenings konference om “Skolehjemsamarbejdet i lyset af de digitale platforme” blev givet anledning til at betone vigtigheden i at bevare den menneskelige og relationelle kontakt i skolens arbejde. Med skoleborgmester Jesper Christensens ord, lød det sådan her: “Det, der er så entydigt for forsamlingen her, det er, at den der menneskelige og relationelle kontakt, den må vi ikke glemme, og måske kan vi bruge den her aften til at genbesøge den.”

Det lyder dermed til, at der er politisk vilje, og lad derfor skolens parter indgå i samarbejde om at finde de vigtigste fokuspunkter for arbejdet med folkeskolereformen anno 2019.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.