Kom til gratis visning af den Oscar-nominerede ’MUSTANG’

”Mustang” er nomineret til en Oscar for Bedste udenlandske film og er en smuk og opløftende fortælling om kvinders ret til at bestemme over eget liv, krop og seksualitet. Du kan opleve filmen i Grand Teatret gratis 6. marts kl. 9.30. Læs mere her.

Tilbud | Af: Jan Klint 18. februar 2016

I anledning af den danske biografpremiere på den Oscar-nominerede film ”Mustang”, inviterer Scanbox Entertainment københavnske folkeskolelærere (udskolingen) til en gratis visning af filmen den 6. marts kl. 9:30 i Grand Teatret (Mikkel Bryggers Gade 8, 1460 København K). 

Der er blevet udarbejdet undervisningsmaterialer til filmen, der kan anvendes i fag som dansk, samfundsfag, historie og religion. Undervisningsmaterialet er målrettet grundskolens udskoling samt gymnasiet og HF.

Formålet med visningen er at give interesserede lærere i relevante fag muligheden for at se filmen inden dens biografpremiere og vurdere filmen til eventuelt undervisningsbrug.

Filmen introduceres af tidl. folketingsmedlem, foredragsholder, forfatter og samfundsdebattør Özlem Cekic.

Filmens handling:

I en tyrkisk by ved Sortehavets kyst bor fem forældreløse teenagesøstre sammen med to ældre slægtninge. Skoleåret er netop slut og pigerne glæder sig til den kommende sommerferie. På vej hjem fra sidste skoledag leger og pjatter de med nogle drenge fra byen. Men det som for pigerne er uskyldig teenagesjov tolkes af andre som upassende opførsel.
Rygtet spredes hurtigt i den lille by og historien vokser til helt uventede proportioner. Søstrenes frihed indskrænkes mere og mere og deres hjem transformeres til et fængsel, hvor husholdningslære og bryllupsforberedelser fylder hele dagen. Men oprøret ulmer under overfladen hos de fem frihedselskende søstre, som ikke vil lade sig tryne af gamle normer og regler.

”Mustang” er nomineret til en Oscar for Bedste udenlandske film og er en smuk og opløftende fortælling om kvinders ret til at bestemme over eget liv, krop og seksualitet.

 

Således melder du dig til:

Det er gratis at tilmelde sig, og det er muligt at medbringe en ledsager. Der er dog kun et begrænset antal billetter tilgængelige, så interesserede bedes tilmelde sig senest den 26. februar kl. 12.

Tilmelding foretages ved at skrive en mail med navn og skole til Asta Koch: astask@scanbox.com. Skriv ”Mustang” i emnefeltet.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Trine Thorsøe Kielland | 06. marts 2016 KL. 13:34

Tak for en god søndag formiddag i biografen. Fantastisk film.

Vigtig film.

Fedt hvis vi havde et netværk på tværs af skoler, hvor man kunne have foreslået efterfølgende fælles planlægning/ ideudveksling af brug af filmen i undervisningen ("netværks-forberedelsestid")

Jan Klint, webredaktør | 26. februar 2016 KL. 20:04

Kære Betina, Susanne, Bodil og Bente, som det fremgår af teksten i indlægget, skal man sende en mail til Asta Koch: astask@scanbox.com. Skriv ”Mustang” i emnefeltet.


Mvh. Jan Klint, webredaktør

Betina Roursgaard | 22. februar 2016 KL. 08:14

"Mustang"

Jeg vil gerne bede om 2 billetter.

Susanne Johansson | 20. februar 2016 KL. 11:20

Mustang

2stk

Bodil Benn sørensen | 20. februar 2016 KL. 10:59

Mustang

Bodil Benn Sørensen | 20. februar 2016 KL. 10:58

Gerne 2 personer

Bente Anderberg | 18. februar 2016 KL. 21:19

Mustang