En række tillidsrepræsentanter fra KLF og formand Jan Trojaborg var inviteret til dialogmøde hos Radikale Venstre på rådhuset i begyndelsen af maj. I dette indlæg kvitterer politikerne for det konstruktive møde.

 

Af Anna Mee Allerslev, Politisk leder for Radikale i København, Tommy Petersen, gruppeformand og Henrik Nord, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget. Alle fra Radikale Venstre i København.

Tak til formand Jan Trojaborg og de fremmødte TRere for et givende og konstruktivt møde. Vi gik derfra klogere og med mod på fremtiden. Vi er langt fra i mål med den nye skole. Som vi allerede ved, er der stadig ikke bare små bump, men store sten på vejen derhen. Alligevel gav mødet os håb for fremtidens skole i København. TR’erne repræsenterede nemlig det, vi møder, når vi besøger skoler og taler med ledere og lærere lokalt i København: engagerede, vidende og konstruktive lærere, der brænder for den københavnske folkeskole. Lærere, der på trods af den sårende konflikt, stadig ser lærergerningen som et kald, og som giver blod, sved og tårer for at give Københavns elever den bedst mulige start på deres fremtidige uddannelsesrejse. Det er også nødvendigt. For uddannelse har aldrig været vigtigere, og lærernes engagement og kompetencer er afgørende for, at vi får alle eleverne med.

Derfor er vi radikale meget optagede af, hvordan vi skaber Danmarks bedste folkeskole her i landets hovedstad. Det lyder måske lidt flot. Men hvis ikke landets både børnerige og økonomisk rige hovedstad skal sætte dagsordenen og vise vejen, hvem skal så? I København har vi forudsætningerne, men vi har desværre ikke de rigtige rammer endnu. Ét af de vigtigste redskaber er at få lærernes faglighed i centrum og metodefriheden tilbage. Vi ønsker og arbejder for mest muligt lokal frihed og decentralisering. Derfor stemmer vi for alle forslag, der giver skolerne friheden tilbage. 

Men det er ikke kun fagligheden, der skal sættes fri. Vi ønsker også, at skolerne får mulighed for at prioritere de tiltag, der giver mening for dem økonomisk. Et godt eksempel herpå er Københavns efteruddannelsesregime. Både TR’erne og lærerne på skolerne fremhæver, at det er tosset, at man har centraliseret efteruddannelsesmidlerne. Tidspunktet ligger dårligt lige midt i skolestart, og modulerne er desværre stadig ikke så relevante, som vi ønsker. Radikale har været skeptiske fra start, men er nu igen blevet bekræftede i, at vi bør lægge midlerne ud til den enkelte skole. Det er gratis for kommunen og giver langt mere værdi.

Et andet åbenlyst eksempel er den såkaldte inklusionsindsats. Den startede faktisk godt i København med en stor investering i viden og inklusionspædagoger. Men desværre har indsatsen ikke fulgt med og er blevet for bureaukratisk og centralt styret. Vi ønsker at opnormere inklusionsindsatsen markant og blandt andet sikre, at skolerne selv kan anvende inklusionsmidlerne efter bedste evne lokalt. Første skridt er at sikre, at vi ikke hvert år har et mindreforbrug på et tocifret millionbeløb på inklusionsmidler. I skrivende stund har vi endnu engang fået en økonomisk status, der viser et betydeligt mindreforbrug på inklusionsmidlerne i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Det er direkte dumt. For de penge skal jo følge barnet og ud på den enkelte skole. Vi forstår ikke, hvorfor det ikke sker automatisk og vil følge op med endnu et medlemsforslag på dette meget vigtige område.

På den lyse side er vi glade for, at den nye lokalaftale. Som Radikale tog initiativ til, er blevet taget godt imod. Selvom aftalen havde en alt for hård fødsel, er vi glade for, at TR’erne understregede, at aftalen var et vigtigt signal om tillid og vilje til fleksibilitet. Det samme hører vi fra skolerne. Men vi er også meget opmærksomme på, at både TR’ere og samtlige lærere, vi taler med, stadig ikke oplever, at der er ressourcer nok til den nødvendige forberedelse. Ydermere bliver det hårdere til næste år, hvor regeringen ikke forlænger ”overgangspuljen”, der alene i København er på over 30 mio. kr. Reformen er officielt finansieret, men når lærerne i København oplever en anden virkelighed, og når Københavns Kommune har flere og flere elever og bedre og bedre økonomi, er vi nødt til at prioritere folkeskolen i København. Radikale vil derfor igen i år kæmpe for, at der kommer penge til flere lærere på de københavnske skoler. Det er en myte, at vi ikke må bruge kommunens store overskud til flere lærere. Det må vi gerne. Og hvis København har brug for flere af de såkaldte ”servicemåltal” (den teknik, der betyder, at kommunen må bruge servicemidler til fx lærere), kan vi trygt ringe til Kommunernes Landsforening og få disse. Dette har økonomiforvaltningen bekræftet ved de sidste forhandlinger. Kommunerne i Danmark bruger nemlig samlet set for få servicemidler. Faktisk 1 mia. kr. mindre end kommunerne har lov til. København gør derfor alle kommuner en tjeneste, hvis vi eksempelvis ansætter flere lærere og pædagoger i stedet for at bygge nye anlæg. Radikales prioritering er klar – og har været det i flere år nu. Vi vil friholde skolerne fra de årlige besparelser og tage dem kollektiv i de andre forvaltninger, så det ikke går udover dagtilbuddene. Og vi vil have flere lærere i København. Fordi vi ved, at det er lærerne og lærernes tid til forberedelse, der er afgørende for den gode skole.

Og når vi taler om, hvor vigtige lærerne er, så kommer vi heller ikke uden om, at der er for mange nye lærere, der bukker under med stress. Selvom sygefraværet er faldet, er der stadig alt for mange syge lærere, og alt for mange, der helt vælger lærergerningen fra. Det var endnu en vigtig pointe, som TR’erne gav os. Vi er nødt til at lave en fokuseret indsats for, hvordan vi tager godt imod nye lærere, så de kan honorere de mange tusinde krav, der er til folkeskolen i dag. Endnu et argument for, at vi skal give folkeskolen et økonomisk løft i København. For et godt introprogram kræver ressourcer.

Folkeskolen er altså den vigtigste samfundsinstitution vi har. Vi skal udvikle og værne om skolen. Vi behøver kun at se til England for at se, hvor galt det kan gå, hvis vi ikke sætter ind nu. Alt for mange forældre vælger folkeskolen fra allerede i dag. Det er trist, og den udvikling skal vi for alt i verden vende. I vores optik er det ikke løsningen at pege fingre ad forældrene. Politikerne må tage ansvar og sikre, at den københavnske folkeskole er attraktiv – både som et naturligt førstevalg for familierne i København og som en god arbejdsplads for de dygtige lærere, skoleledere og pædagoger, som skal løfte den store opgave. Det kræver, at vi sikrer de rigtige rammer. Tid, efteruddannelse og motivation så lærerne kan give børnene den bedst mulige undervisning, vi kan præstere herhjemme. 

Tak for jeres tid. Hvis I har flere gode ideer til, hvad vi konkret skal gøre politisk for at løfte skolen i København, må I endelig skrive til os. Ind til da forbereder vi kampen for Danmarks bedste folkeskole. Næste slag er budgettet for 2018, der skal forhandles i september. Igen er folkeskolen Radikales vigtigste mærkesag - og vi håber, at vores politiske kollegaer vil være med denne gang.  

 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.