Københavnere i kostalden

Skæg med æg og fra jord til bord. Temaet var mad, da 7. klasserne fra Lykkebo Skole i Valby var på lejrskole på Sydfyn. En tur, der både bragte sammenhold og masser af læring, fortæller deres lærer.

Skole | Af: Jennifer Jensen 17. juni 2015
Ugens program bød blandt andet på et gårdbesøg ved en lokal landmand, hvor eleverne lærte om mælkeproduktion og fik klappet en ko eller to.
Ugens program bød blandt andet på et gårdbesøg ved en lokal landmand, hvor eleverne lærte om mælkeproduktion og fik klappet en ko eller to.

”På madlejren laver man mad, lærer om naturen og får inspiration til at lave ny mad. Men det dårligste ved Madlejr er, at tiden går så hurtigt, og at man savner det bagefter,” fortæller Mariam, elev i 7. klasse på Lykkebo Skole.

Sammen med sin klasse og parallelklassen har hun været fem dage på madlejrskole i Helnæs på Sydfyn. Madlejren var arrangeret af Arla, og den var en stor succes, fortæller lærer Jesper Nielsen, som sammen med en lærerkollega og skolens inklusionspædagog var taget med eleverne på lejrskolen.

”Det gik helt vildt godt, og eleverne har haft nogle virkelig fede dage. Det var deres første lejrskole – og bare det at komme uden for København var godt for dem. Samtidig blev de rystet sammen på tværs af klasserne,” siger han og tilføjer:

”Og så har de selvfølgelig oplevet og lært en hel masse om mad. Nu kan de både lide broccoli – og ved, hvordan man hjælper til i køkkenet. De har set, hvordan mad ser ud helt fra bunden, og når det ikke kommer fra køleboksen. De har simpelthen bare lært så meget.”

Tætpakket program

Eleverne boede på en stor gård, som hver dag dannede rammen for de mange madaktiviteter. Dagene var bygget op om måltiderne, så eleverne startede med at lave morgenmad sammen, hvorefter frokosttilberedningen og senere aftensmaden var på programmet.

”Der var ikke så meget tid til pjat, for det var et tætpakket program. Men det var nogle rigtig forskellige og spændende aktiviteter, så når eleverne var trætte om aftenen, var det fordi, de havde oplevet så mange interessante ting”, forklarer Jesper Nielsen.

Alle aktiviteter var arrangeret af madguider, som også var til stede under hele madlejrskolen. Lærerne skulle derfor ikke undervise, men i stedet holde opsyn og hjælpe eleverne med at holde fokus undervejs. 

En formiddag gik programmet ’helt i fisk’, da eleverne fik en stor sending friske fisk på bordet – klar til at blive rengjort og fileteret. Eleverne tog det i stiv arm, fortæller lærer Jesper Nielsen.
En formiddag gik programmet ’helt i fisk’, da eleverne fik en stor sending friske fisk på bordet – klar til at blive rengjort og fileteret. Eleverne tog det i stiv arm, fortæller lærer Jesper Nielsen.

Helt i fisk

Dagene bød på mange forskellige opgaver og aktiviteter. En eftermiddag havde temaet ’skæg med æg’, hvor eleverne lavede æggeretter, mens en formiddag gik ’helt i fisk’ og bød på filetering af helt friske fisk – og fiskefrikadeller af de fileter, der ikke gik helt efter planen. Eleverne besøgte også en kostald, hvor de lærte om mælkeproduktion. Det faldt i god jord ved Dzenete fra 7. klasse:

”Det sjoveste ved madlejren var, da vi skulle se på køer hos landmanden Peter. Der var rigtig mange køer – også gravide køer og kalve. Vi fik lov til at røre ved dem, og nogle satte deres finger i munden på kalvene. Vi fik også lov til at se køerne blive malket af to store, automatiske maskiner,” fortæller Dzenete. 

Hils på kyllingen, før du spiser den

En anden dag var der kylling på madplanen – vel at mærke af den levende slags, da aktiviteten startede. Eleverne startede med at hilse på kyllingerne og ae dem, mens madguiderne fortalte om, hvordan kyllingernes liv havde været.

Derefter tog madguiderne kyllingerne med om bag laden, hvor hovederne blev hugget af – og så blev de derefter plukket og sprættet op sammen med eleverne, mens de lærte, hvilke indvolde kyllingerne havde, og kunne se faserne i æggene.

”Selvfølgelig syntes nogle af eleverne, at det var lidt ulækkert – men det var også spændende, så der var ikke nogle kriser undervejs. Eleverne så ikke kyllingerne dø, fordi madguiderne ikke mener, der er et formål med at se lige netop det. Den vigtige læring ligger i snakken før og efter, ikke i selve døden,” fortæller Jesper Nielsen.

Efter først at have aet kyllingerne tog eleverne det pænt, da hovederne blev hugget af, og der bagefter blev fortalt om indvolde og æglægningsfaser.
Efter først at have aet kyllingerne tog eleverne det pænt, da hovederne blev hugget af, og der bagefter blev fortalt om indvolde og æglægningsfaser.

Professionelt – og ikke en Arla-reklame

Madlejrskolen indeholdt også elevopgavesæt og lærervejledning til både før, under og efter opholdet. Forud for lejrskolen havde eleverne for eksempel set på Helnæs’ natur, talt om livretter og mad og i fællesskab lavet aftaler om, hvordan de skulle opføre sig på lejren, og særligt hvordan de kunne holde god køkkenskik med rene fingre.

Efterfølgende har der været forskellige udfordringer til eleverne fra lejrskolen – for eksempel at lave en maddag for yngre elever på skolen, lave plakater om opholdet og skrive en artikel om det.

”Det hele har været virkelig professionelt, med gode pædagogiske bagtanker, som fint lever op til målene. Og med meget professionelle madguider på lejrskolen, som var rigtig gode til at lære fra sig. Og heldigvis var det på ingen måde en reklamesøjle for Arla. Det var helt i top,” siger Jesper Nielsen.

Det var en anden af 7. klassernes lærere, som havde søgt Arla om madlejrskolen. Efter succesen har andre af skolens lærere søgt om at komme afsted næste år.

FAKTA

Madlejr er en ny form for lejrskole målrettet elever i 6.-7. årgang arrangeret af Arla Fonden i samarbejde med Madkulturen – en organisation under Fødevareministeriet.

På fem dage kommer eleverne igennem et omfattende program, som både lærer dem om tilberedelse af maden fra jord til bord, men også om sundhed, trivsel og bæredygtighed. Der er også lærevejledninger til både før og efter lejrskolen.

Læs meget mere om Madlejr og se, hvordan I kan søge om et ophold, på www.madlejr.dk

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.