Københavnerakademiet lukker: Ingen faglig effekt

Det intensive læringsforløb Københavnerskademiet har ingen gavnlig effekt på elevernes faglige niveau, konkluderer en rapport fra Rambøll. Rapporten peger endda på, at deltagerne klarer sig dårligere end elever, der ikke har deltaget i forløbet. Børne- og Ungdomsudvalget stopper derfor den økonomiske støtte til forløbet.

Nyhed | Af: Torben Kloster 17. august 2020
Københavns Rådhus. Foto: Andreas Brøns Riise
Københavns Rådhus. Foto: Andreas Brøns Riise

“Hvert år er det lykkedes at skabe markant fremgang for de deltagende, både fagligt og personligt,” står der om Københavnerakademiet på deres hjemmeside.

Men det passer ikke. En evaluering fra Trygfondens Børneforskningscenter og Rambøll siger det modsatte.

“Deltagerne på Københavnerakademiet klarer sig ikke bedre end sammenlignelige elever, der ikke har deltaget på Københavnerakademiet. Det gælder uanset, hvilke udfaldsmål vi anvender,” lyder det i evalueringen, og den fortsætter yderligere kritisk overfor forløbet:  

“I visse tilfælde tyder evalueringen ligefrem på, at deltagerne i gennemsnit klarer sig dårligere end kontrolgruppen. Det gælder prøverne i 9. klasse i skriftlig dansk og problemregning, elevernes egen vurdering af deres sociale trivsel i 8. klasse og andelen af eleverne, der erklæres uddannelsesparat i 8. klasse.”

Børne- og Ungdomsudvalget holdt onsdag i sidste uge møde om Københavnerakademiet, hvor det blev besluttet, at pengene til Københavnerakademiet udløber efter i år.

“Ikke den ønskede effekt”

Det var ellers med store forhåbninger, Københavnerakademiet blev lanceret i 2015. Det intensive læringsforløb bestod af to ugers camp i efteråret samt opfølgning resten af året, alt sammen styret af eksterne folk. Det har ændret sig løbende, så i år er det fem dages camp, hvor også elevernes egne lærere er med.

Forløbet er rettet mod elever i 8. klasse med læringsefterslæb, og bygger på filosofien bag Drengeakademiet, som Løkkefonden står bag. Fonden har selv tidligere sagt om Drengeakademiet, at forløbet får drengene til at “rykke sig 2-3 skoleår på 20 dage”. 

Den effekt er altså udeblevet ved Københavnerakademiet. Vi ville gerne have haft et interview med Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen, men grundet en travl kalender er han vendt tilbage via mail. 

”Vi må desværre konstatere, at Københavnerakademiet ikke har haft den ønskede effekt på elevernes faglige resultater. Nu skal vi sørge for, at indsatsen bliver tilpasset fremover i tråd med evalueringens anbefalinger,” skriver borgmesteren.

Siden forløbets opstart har Københavns Kommune brugt over 20 millioner kroner på Københavnerakademiet.

”I forhold til evalueringen skal man dog også huske på, at eleverne på Københavnerakademiet har fået styrket deres personlige kompetencer og selvtillid. Det er også det klare indtryk, jeg har fået, fra alle de unge deltagere, jeg personligt har talt med,” skriver Jesper Christensen og henviser til den kvalitative evaluering af forløbet, der bygger på interview med fire elever og fire forældre.

Det koster penge at udvikle

Jens-Kristian Lütken, der er medlem af Børne- og Ungdomsudvalget for Venstre, mener ikke, at pengene til Københavnerakademiet er spildt.

“Jeg tager det selvfølgelig til efterretning, at forløbet ikke har givet de faglige resultater, man havde håbet. Men jeg synes, der er elementer, man kan bevare. Der er børn, som har haft gode oplevelser med forløbet. Det samme gælder lærere. Så man skal bygge videre på de gode erfaringer, så det ikke bare bliver et projekt, man lukker,” siger Jens-Kristian Lütken.

Når forløbet ikke har nogen faglig effekt hos børnene, faktisk det modsatte, har det så ikke været spild af penge?

“Nej, det synes jeg ikke. Man kan bruge billedet: Hvis man dumper afgangsprøven, er det så spild af tid at gå i skole? Vi er forpliget til at prøve ting af, hvis vi gerne vil udvikle folkeskolen. Og det er jo trods alt et relativt lille beløb. Det koster penge at udvikle, sådan er vilkårene,” siger Venstre-politikeren.

“De forløb holder ikke i længden”

Københavns Lærerforening blev ikke taget med på råd, da man besluttede at indføre Københavnerakademiet. Det så formand Lars Sørensen ellers gerne, da han ikke har meget tilovers for de intensive læringsforløb.

“Jeg tror på det lange, seje træk. Det viser både min erfaring som lærer og evalueringen her. Københavnerakademiet og andre turboforløb er brandslukning, der ikke holder i længden,” siger formanden.

Han kalder det “tankevækkende”, at Københavnerakademiet og de 20 millioner kroner har haft negativ effekt på elevernes faglighed. Han så hellere, at pengene blev brugt på langsigtede indsatser.

“I København har vi 5,5 færre lærere på skolerne, i forhold til de byer, vi sammenligner os med. Forestil dig lige, hvad fem ekstra lærere kan gøre for de fagligt svage.”

Som alternativ til Københavnerakademiet har Børne- og Ungdomsudvalget lagt op til, at man kan lave andre intensive læringsforløb, blandt andet ved at inddrage eksterne aktører som Mentordanmark og Ungdomsøen.

“Jeg tror ikke på det med at inddrage en masse eksterne. Jeg håber i stedet, man vil vise tillid til lærernes professionelle dømmekraft,” siger Lars Sørensen.

De intensive læringsforløb er ikke taget af bordet

Efter 2020 vil Københavnerakademiet altså ikke længere være et tilbud i Københavns Kommune. Der vil dog stadig være fokus på de børn i udskolingen, som har faglige vanskeligheder. Det er kommunens strategi at halvere antallet af elever, der får under 2 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve.

I Børne- og Ungdomsudvalget er man ikke helt så skeptiske overfor intensive læringsforløb, som det er tilfældet hos Københavns Lærerforening.

”Evalueringen må ikke betyde, at vi bare opgiver denne målgruppe af elever i udskolingen, som har haft det svært i skolen. Der er stadig brug for, at vi gør en indsats for dem, så de står med bedre kort på hånden, når de forlader folkeskolen,” skriver Jesper Christensen.

”Der skal være større sammenhæng mellem de intensive læringsforløb og den almindelige undervisning og de samme gennemgående voksne omkring eleven. Og der skal være hurtig og kontinuerlig opfølgning med eleverne, hvis de har været taget ud af deres almindelige klasse.”

Børne- og Ungdomsforvaltningen skal i løbet af efteråret vende tilbage med konkrete bud på, hvad der skal komme i stedet for Københavnerakademiet. Forvaltningen råder over 10,3 millioner til indsatser for denne målgruppe. 

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.  

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.