København - ”last movers”?

I en tid hvor det er meget populært og vigtigt at være ”first movers”, så insisterer Københavns Kommune på – når det kommer til læringsmålsstyring og synlig læring - at være ”last movers”.

Synspunkt | Af: Thomas Roy Larsen 17. juni 2020

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk. 

Lyngby-Taarbæk Kommune indså det hurtigt, Undervisningsministeriet anerkendte det i ”Formål og Frihed – 5 pejlemærker for Fælles Mål i folkeskolen” i juni 2018, og nu har Uddannelses- og Forskningsministeriet ligeledes afskaffet ”læringsmålstyring” i kompetencemålene for læreruddannelsen. Alle yderst fornuftige og kærkomne tiltag.

I Københavns Kommune sætter man derimod en dyd i at holde fast i læringsmålstyringen. Man skulle ellers mene, at de 4 pejlemærker for implementering af folkeskolereformen fra 2014 efterhånden kunne trænge til en gevaldig revision. Men på trods af flere opfordringer til handling, så er spørgsmålet om læringsmålstyring fortsat parkeret af de københavnske politikere.

I februar 2014 besluttede den daværende Borgerrepræsentation at vedtage følgende 4 pejlemærker for implementeringen af folkeskolereformen i den københavnske folkeskole:

1) Elevernes læring og læringsmål omdrejningspunkt i en ny, længere skoledag

2) Udviklingen af teamsamarbejdet mellem medarbejdere (herunder de pædagoger, der knyttes til skolen) med elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt

3) Vægt på faglig ledelse, hvor skoleledelsen kommer tættere på teamenes pædagogiske overvejelser og valg, og er med til at understøtte et klart fokus på elevernes læring

4) Forældrenes ressourcer skal udnyttes, og de skal via skolebestyrelsen være med til at sætte den nye retning med fokus på læring og læringsmål for den enkelte skole.

Måske man i Børne- og Ungdomsforvaltningen skulle overveje samme øvelse, som de med succes har gennemført i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Find de røde tuscher frem og se at få overstreget og revideret. 

Lærerne har altid haft mål for deres undervisning - det er en helt naturlig del af didaktikken. Det er det, som vi er uddannet til – I behøver ikke hjælpe os på vej med ensretning og overdreven styring i jagten på data til jeres systemer.

Jeg tror på det fornuftige menneske, og historien har heldigvis vist, at mennesker bliver klogere. Dels med tiden, dels kan man lære af sine fejl, og måske kan man endda erkende fejl. Der lader dog til at være en tendens til, at man i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune ikke vil indgå i en seriøs dialog om læringsmålstyring, og ej heller følge Undervisningsministeriets anbefalinger fra 2018.

Vi arbejder i Københavns Lærerforening vedholdende og langsigtet for ændringer omkring læringsmålstyring – desværre har vi indtil videre ikke haft heldet med os. Måske en årsag kunne være, at man som kommune næppe får en ansøgning tilgodeset hos A. P. Møller Fonden, hvis ikke ”læringsmålstyring” indgår som en central del af ansøgningen – senest eksemplificeret ved projektet ”Læring der ses 2”.

Min opfordring til de ansvarlige i Børne- og Ungdomsforvaltningen skal være, at vi i nærmeste fremtid får læringsmålstyringen sat på dagsordenen igen. At vi sammen undersøger bevæggrundene for, at kommuner, ministerier og uddannelser ikke længere ser nogen værdi i læringsmålstyring som styrende metode. At vi også i København bruger vores sunde fornuft, overlader målene for undervisningen til lærerne igen, samt får lavet nogle tidsvarende pejlemærker, som kan gøre en god skole bedre.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.