Kan et pendul svinge 180 grader?

Nye boligområder og boomende børnetal i hovedstaden presser kapaciteten på skolerne. Københavns Kommune bygger i disse år internationalt anerkendte skolebygninger til en stykpris, der nærmer sig den halve milliard. For tyve år siden vakte københavnske skoler opsigt på grund af deres miserable eller direkte sundhedsskadelige tilstand. I single-artiklen ’Om tyve års skolebyggeri i Københavns Kommune’ præsenterer Peter Garde de skiftende tendenser bag de kommunale ombygninger, tilbygninger og nybyggerier siden lidt før årtusindskiftet.

Nyhed | Af: Morten Jensen 20. april 2017

Singlen om skolebyggeri er blevet en spændende kortlægning i fire selvstændige afsnit, som alle kan læses her på siden. Klfnet.dk har mødt forfatteren – vores tidligere redaktør på KK igennem tyve år, Peter Garde – til en snak om tilblivelsen og interessen for skolearkitekturen.

Hvor fik du idéen fra til at skrive så indgående om skolebyggeri i København?

”Klfnets redaktør spurgte, om jeg ville tage opgaven. Tanken om at skrive om skolebygningerne, både de eksisterende, nybyggerierne og ombygningerne, har egentlig været der hele tiden. Men mens jeg var på KK, var det bare ikke realistisk at nå det. Da det så kom frem, at kommunen havde planer om at få lavet noget om de nyeste skolebyggerier, tænkte jeg, at så skulle vi også. Og det skulle være andet og mere end et festskrift.”

Langelinieskolen på Østerbro. Foto: Peter Garde
Langelinieskolen på Østerbro. Foto: Peter Garde

Det er tydeligt i singlen, at du interesserer dig for arkitektur. 

”Helt tilbage i firserne skrev jeg en del om byggeri og arkitektur. Blandt andet for tidsskriftet TEGL, så interessen for byggeri har været der længe. Det blev til mange reportagerejser i ind- og udland. I min tid med KK har jeg vist besøgt alle skoler i Københavns Kommune, så her har jeg været med på sidelinjen siden 1992. Jeg havde også i forvejen en idé om, hvem jeg skulle tale med allerførst: Søren Thorborg, tidligere skoleleder på Utterslev Skole, der blev den første nybyggede skole i København i 25 år, og Ida Kampmann, som først var lærer på Christianshavns Skole og så blev hyret af forvaltningen til at skrive pædagogiske funktionsprogrammer til de kommende skolebyggerier.”

Arkitektur og pædagogik

Netværket har været afgørende i Peter Gardes research, og det har været et princip, at mange interessenter og faggrupper skulle komme til orde. Singlen er blevet til på baggrund af talrige skolebesøg og flere end tyve interviews med nuværende og tidligere skoleledere, lærere, arkitekter m.fl. Det er mødet mellem arkitekternes idéer og brugernes hverdag, der er singlens hovedtema, fortæller Peter Garde:

”Jeg har været oppe i ’helikopteren’ for at få øje på udviklingslinjerne. Der er sket store ændringer i både arkitekturen og pædagogikken i den periode, og det mest interessante har været at læse sammenhængen mellem de to verdener. Udviklingen af samspillet mellem de fysiske rammer og pædagogikken er spændende, for eksempel hvordan synet på klasseværelset har ændret sig. Prioriterer man klasserum eller fællesarealer, når man bygger? Og hvad betyder det for lærerne og elevernes hverdag? Vil man have glasdøre og gennemsigtighed eller afskærmning, multifleksible lokaler eller fagspecifikke? Jeg blev overrasket over, hvor forskellige holdninger, man møder ude på skolerne.” 

Peter Garde fortæller, at opgaven med singlen svulmede undervejs. Det var derfor nødvendigt at lave nogle begrænsninger. Han understreger, at de skoler, der er omtalt i singlen, skal opfattes som eksempler på forskellige typer byggerier. Mange andre kunne med rette være omtalt. 

Hvordan vil du beskrive udviklingen i skolebyggerierne i de sidste tyve år?

”Udviklingen har været omfattende. I firserne og halvfemserne var København ludfattig, men da børnetallet begyndte at stige, måtte man gøre noget. Det skete heldigvis samtidig med, at kommunens økonomi kom i bedring. Omkring år 2000 stod man med et hav af små børn, og der skød indskolingshuse op hér og dér. Men små elever bliver jo til store elever…

Der er tre faser i skolebyggerierne: i begyndelsen bygger man til på de eksisterende grunde og snupper en del af skolegården eller boldbanen. I næste fase indretter man skoler i eksisterende gamle huse, hvor for ekesempel en rugbrødsfabrik på Nørrebro blev til overbygningsskolen HGO. Og derefter kommer de første nybyggede skoler.”

Sølvgades Skole er en af de mange skoler, hvor nye tilbygninger smelter sammen med de oprindelige bygninger. Foto: Ola Saltin
Sølvgades Skole er en af de mange skoler, hvor nye tilbygninger smelter sammen med de oprindelige bygninger. Foto: Ola Saltin

Har Københavns Kommune gjort det godt nok?

”Jeg synes, at man er gået forsigtigt til værks, men med kommunens svage økonomi, kunne det måske ikke gøres bedre. Man tilstræbte omkostningslette løsninger. Man renoverede for eksempel et enkelt faglokale på en skole, mens man de senere år heldigvis går ind med helhedsrenoveringer – håndværkerne forlader ikke skolen, før alt er sat i stand. Efter 2010 ser vi planerne med de store nybyggerier, så kommunen prioriterer helt anderledes på skoleområdet nu. Det skyldes måske også, at børnetallet boomer i nogle bydele.”

Hvordan mærkes det ude på skolerne?

”Tilbage i 80erne var bygningerne nedslidte, men der var midler til at drive skole. Man havde tolærerordninger, læseklasser, specialindsatser og timereduktion til lærere for at arbejde med specialbørn; der var penge til driften. I dag bruger kommunen kolossale summer til byggeri, men driften er udsultet. Pendulet er svunget 180 grader – hvis ellers et pendul kan det. For eksempel Skolen i Sydhavnen der ligger som en stævn ud mod vandet med egen kanal og bådplads, hvor bygning og omgivelser virkelig spiller sammen. Her skal lærerne selv udfylde nytænkte og usædvanlige rammer. Det bliver spændende at følge, om lærerne på de nye skoler nu også får tid, rum og energi til at udnytte de fantastiske faciliteter i undervisningen.”

Byggeri presser arbejdsmiljøet

Da børnetallet i halvfemserne skabte behov for udvidelser, skabtes også nye problemer på skolerne. Det fysiske arbejdsmiljø kom under voldsomt pres, som der blandt andet kunne læses om i talrige klager og indlæg i KK. Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik leverede for eksempel en sønderlemmende kritik af forholdene på den daværende Klostervængets Skole, og Peter Garde oplevede i de år en massiv utilfredshed over støj, skidt, uro og indeklima på de skoler, han besøgte. Også skolelederne fandt, at det ofte var vanskeligt og frustrerende at håndtere byggesager; en opgave der ligger noget uden for deres traditionelle arbejdsfelt.

I singlen skriver du i flere omgange om, at byggeprocesserne er svære for skolerne.

”Stort set alle de skolefolk, jeg har talt med, efterlyser en kommunal byggeleder; et system hvor forvaltningen styrer og tilser byggeprocessen fra start til slut. Kommunen har byggeledere, men det forlyder fra skolerne, at de er svære at få fat på, og at det ikke fungerer ordentligt. Mange fejl og megen sjusk kunne være undgået, hvis kommunen prioriterede det. Skolelederne gør i hvert fald klogt i at være velforberedte til alle byggemøder og sørge for, at alle aftaler skrives ned i referatet, som en skoleleder fortæller om ud fra egne erfaringer. At man skal bruge sin sunde fornuft og bare spørge løs, hvis der er noget, man synes ser mærkeligt ud.”

Københavns Kommune har besluttet en ny model, hvor et enkelt konsortie i en periode på fire år skal stå for næsten alt byggeri af børneinstitutioner og skoler – er det en fornuftig ordning?

 

”Jeg kan godt forstå, at kommunen vil prøve noget nyt, for det er hårrejsende så mange fejl, der er begået. Det har virkelig kostet penge. På den anden side kan jeg også godt forstå, at det rejser kritik i arkitektkredse. Hvordan skal den lille tegnestue med den supergode idé så komme på banen? Tænk på Bjarke Ingels, der begyndte sin karriere med idéen til Havnebadet på Islands Brygge – bliver der plads til den slags lyse hoveder? Men ser vi tilbage på dengang, kommunen valgte helt frit, endte et byggeri nu heller ikke altid som stor arkitektur. Det er en ny arbejdsform, og tiden vil vise, om det giver gode resultater.”

Læs singlen Om 20 års skolebyggeri i Københavns Kommune her.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

EllDema | 02. juni 2018 KL. 07:51

Achat Viagra Marseille <a href=cialiviag.com>canadian pharmacy cialis</a> Generic Lipitor And Pharmacy Order Lasix Overnight Delivery