Vores unge mennesker på 14/15 år går i 8. klasse rundt om på kommunens mange skoler – når vi altså ikke er hjemsendt. Ens for dem alle er, at de skal tage et uddannelsesvalg, modtage en uddannelsesparathedsvurdering og deltage i læringssamtaler og brobygning. Alt sammen besluttet ovenfra!

Debatindlægget er udtryk for afsenderens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Af Katrine Krebs, klasselærer og TR på Sortedamskolen, kandidat til KLFs bestyrelse og som kongresdelegeret

Savnet af vejledning ...

Som klasselærer for 28+1 skønne, unge mennesker må jeg råbe vagt i gevær! For mens uddannelsesmulighederne bliver flere og mere komplekse og samfundet råber på faglærte arbejdere og flere på erhvervsskolerne, så skæres der på vejledningen og vejledere til de unge mennesker.

Det må ellers være tydeligt for enhver, der arbejder med disse unge mennesker, hvordan behovet for at overskue uddannelsessystemets forenelighed med egne interesser og spirende planer, fortsat er stort. Hvem skal nu hjælpe de unge mennesker og deres forældre med at finde vej? Det sniges lige så langsomt ind i opgaverne til klasselæreren. For gennem læringssamtaler, skole/hjemsamtaler og brobygningsundervisning, så lander vejlederrollen hos os klasselærer. Og vi har på ingen måde den nødvendige kompetence til det! Jeg er lærer og ikke kvalificeret til at yde den vejledning min tidligere tætte samarbejdspartnere fra UogU kan og har gjort de sidste mange år i mit virke i udskolingen. Mine elever og jeg blive ladt tilbage, når nedskæringerne på UogU-området rammer. Det kommer til at koste for de unge; for deres valgmuligheder, oplevelsen af graden af at lykkes og motivationen for at uddanne sig.

 

Brugbar brobygning …

Hver gang jeg har haft 8. klasse, er der blevet skruet på brobygningen. Mere og mere lægges ind i som vores undervisning i klasserne. Vi skal i år på 2 ugers forløb i NEXT Emdrup. Det de selv kalder de usynlige jobs uddannelser. Et sted, hvor mange efteruddanner sig. Når det er set uppet, at alle 29 fra en klasse skal det samme, så rammer det ingen. Hvad er målet? Og hvor er differentieringen? Store industrimaskiner appellerer ikke, hvis tanken er at blive tandtekniker eller frisør. Når den individuelle vejledning skæres ned og for de fleste helt forsvinder, hvordan skal man så motivere de unge til et lemmingeforløb, hvor der ikke tages hensyn til det enkelte unge menneskes interesseområde? De bliver præsenteret for uddannelsessteder, hvor ikke nogen kan spejle sig i de som gr der og de jobmuligheder, der er ukendte og meget langt ude i fremtiden. Der skydes med spredehagl og forklares med, at der er ”en oplysning og indføring i uddannelsessystemet generelt”. Jeg oplever det som afskrækkende for de unge mennesker. Interessen for erhvervsuddannelser fosvinder. I andre kommuner gør de det helt anerledes. Odsherred for eksempel. Der tager de udgangspunkt i det unge menneskes ønsker og lader dem prøve deres uddannelsesønske af. Det sker i en sammenhæng, hvor de kan løsrive sig fra rollen i klassefællesskabet og skal stå op for sig selv. København er en stor kommune, men det må og skal gøres bedre end nu, hvor man tror på, at man ved at ramme alle rammer nogen. I hvert fald, hvis tanken er, at det er for de unges fremtid, vi laver skole.

 

Så folk derude! Skal vi ikke lave mere larm for vores UogU-kollegaer og for vores unge menneskers krav på individuel vejledning? For vores unge menneskers fremtid. Evaluere kritisk på læringssamtaler, hvis det bliver vejledningssamtaler og få gjort opmærksom på den ubrugelige brobygning og problemet ved folkeskolelærer som vejleder?

 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.