Kære lærer i verdensklasse...

Overenskomstforhandlingerne mellem DLF og KL er i gang og skal gøres færdig senest 31. marts, fordi det er udløbsdatoen for vores nuværende OK-aftale.

Synspunkt | Af: Jamal 16. januar 2013

Hvis de to parter ikke kan blive enige, kan det i yderste konsekvens ende med lukkede skoler.

KL har i deres kravopstilling bebudet, at de vil opsige samtlige centrale arbejdstidsaftaler med DLF. Hvad betyder det?

Lige nu har du en aftale med skolen, som gælder frem til sommer 2014. Fremover mener KL, at hver lærer skal forhandle sin arbejdstidsaftale med sin skoleleder. Er du klar til det?

Samtidig med at KL opsiger lærernes aftaler, kommer undervisningsminister Christine Antorini med sit udspil til en skolereform. Sammenfaldet ikke er tilfældigt.

Reformen indeholder ingen geniale pædagogiske tiltag og bygger ikke på forskning. Men hvis projekt ’skolereform’ ikke lykkes, som mange signaler peger på lige nu, kan skylden rettes mod DLF.

Ministerens store ønske er, at folkeskolerne bliver heldagsskoler, og lærerne arbejder på skolen fra 8 til 16.

Uden at der er forskningsmæssigt belæg for det, mener ministeren, at det vil gavne eleverne. Mange af jer håber måske, at det godt kan lade sig gøre at arbejde fra 8 til 16 og så være fri for arbejde om aftenen uden sene møder med forældre og andre faggrupper.

Men det vil jeg kalde et fatamorgana. For ministeren er ude efter vores forberedelsestid, samtidig med at arbejdsgiverne kan lægge flere opgaver i tidsrummet kl. 14 til 16. For der er du til rådighed, ikke?

Alle kritikere advarer om, at KL og UVM’s udspil vil ødelægge lærernes professionalisme.

DLF reagerer stærkt. Der er holdt ekstraordinær kongres i sidste uge. Alle kredse og TR’ere over hele landet er aktiveret.

KLF er i gang med at planlægge aktioner i de kommende uger. Med en stor tak til KLF-medlemmer for støtte til kampagne ’Læser i verdensklasse’, vil jeg opfordre alle til at møde talstærkt op til de kommende aktioner og levere vores budskab.

 Vi er lærere i verdensklasse og skal ikke finde os i en lokumsaftale!

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.