Kæmp for velfærden – den er truet!

Gennem en halv snes år er velfærden blevet forringet år for år. Det blev dokumenteret, da cirka 450 københavnske tillidsrepræsentanter mødtes. Kom til demonstration for velfærd 6. september.

Nyhed | Af: Peter Garde 25. august 2018

Tillidsrepræsentanter fra en række københavnske fagforeninger mødtes forleden torsdag formiddag i Metal Københavns hus i Nyropsgade til en faglig gennemgang af velfærdsudviklingen i Danmark og i Københavns Kommune i særdeleshed. År efter år er der gennemført besparelser på de kommunale budgetter til skade for borgerne og de kommunalt ansattes arbejdsmiljø.

Regeringens økonomiaftale med kommunerne om budget 2019 tegner ikke til nogen forbedring, tværtimod, der vil ske flere smertelige forringelser, hvis aftalen føres ud i livet. Og det bliver den, hvis ingen protesterer.

Til gengæld har det tidligere vist sig, at hvis protesterne er kraftige nok, så er det muligt at undvige de værste ulykker – som det skete, da det berygtede omprioriteringsbidrag for et par år siden blev skrottet efter massive folkelige protester.

Derfor opfordrer de københavnske fagforeninger til at mødes til demonstration på Rådhuspladsen torsdag 6. september kl. 17.30-18.45.  

Imod ulighed, for velfærd

Det var tillidsrepræsentanter fra Københavns Lærerforening, der åbnede mødet med velkomst af KLF-formand Lars Sørensen, der glædede sig over det store fremmøde: ”Vi er næsten 500 tillidsrepræsentanter i dag, det er vigtigt, når vi ser på de problemer, vi står over for i dag”, konstaterede han, hvorefter Klaus Møller og Niels Birkemose fra henholdsvis Lykkebo og Peder Lykke Skolen spillede for til fællessang: C. V. Jørgensens ’Endnu et party, endnu en fest’ – med de aktuelle linjer: ’Endnu en sommer er gået, og den nærmest fløj af sted’. 

LO's forkvinde Lizette Risgaard på scenen hos Dansk Metal, hvor stormødet for københavnske tillidsrepræsentanter blev afholdt. Foto: Peter Garde
LO's forkvinde Lizette Risgaard på scenen hos Dansk Metal, hvor stormødet for københavnske tillidsrepræsentanter blev afholdt. Foto: Peter Garde

Man anede alvoren bag dagens møde, for det var LO-formand Lizette Risgaard, der mødte tillidsfolkene med en åbenhjertig beskrivelse af offentligt ansattes arbejdsvilkår og velfærdsudviklingen i Danmark. Hun havde anerkendende ord til tillidsrepræsentanterne for den indsats, de dagligt yder til gavn for arbejdsmiljøet. Og hun nævnte, at arbejdskampen lige nu i høj grad handler om at skabe et samfund i bedre balance. 

”Kampen imod ulighed og for velfærd er hjerteblod for fagbevægelsen. Vi ved, at et samfund med social balance og små sociale skel og med en god offentlig sektor, det er den slags samfund, der klarer sig bedst på det menneskelige plan, fordi det skaber tryghed og tillid. Sådan er det stadigvæk i Danmark.”

”I internationalt lys er der mange, der misunder os det fællesskab, vi har i arbejdslivet og vores evne til at omstille os. Vi er flere gange blevet kåret som det bedste land at starte og drive virksomhed i, og det skyldes frem for alt, at vi har et velfærdssamfund og en stærk offentlig sektor”, sagde Lizette Risgaard. Hun pegede på, at vi oplever en stigende ulighed både i Danmark og i resten af verden, og de udfordringer betyder, at der er brug for, at vi gør noget ved det. 

Folk foretrækker velfærd frem for skattelettelser

Konkret nævnte Lizette Risgaard, at der bliver flere ældre nu og i de kommende år, men pengene til stigende udgifter følger ikke med. Uligheden medfører også, at flere børn vokser op i fattigdom. Hun henviste til, at Københavns Kommune gennem de seneste syv år har brugt 3,5 mia. kroner mindre, end der var sat af til velfærden, og fraværet af et så stort beløb, er noget, som både borgere og ansatte kan mærke. 

”Så lad os sammen kæmpe for, at kommunerne også får brugt de penge, de har afsat til velfærd i deres budgetter. Når det ikke sker, skyldes det som regel en alt for stram styring fra Christiansborg. Kommunerne sidder i en spændetrøje, der medfører, at de hellere vil underforbruge end risikere bøder og ballade for at overskride rammerne.”

Lizette Risgaard glædede sig over, at befolkningen vokser, at vi lever længere, dog ikke alle, for nogle bliver for tidligt nedslidte. Der vil fremover være voksende brug for offentlig service, og der bliver brug for flere pladser på plejehjem, i vuggestuer, børnehaver og skoler. Derfor er der ikke plads til skattelettelser. ”Når vi går ud og spørger befolkningen, svarer den hver gang, at den hellere vil have offentlig service end skattelettelser”, fastslog Lizette Risgaard. 

Utrygheden breder sig

Tidligere direktør i Socialstyrelsen, Knud Aarup, gennemgik derefter en række af de velfærdsforringelser, som det danske samfund har været udsat for. Efter at have indtaget adskillige chefstillinger gennem årene vedkendte han sig et medansvar for udviklingen, men det gav ham jo på den anden side et indgående kendskab til, hvad der er foregået på området. Og han har siden vedholdende råbt op og protesteret.

Knud Aarup er tidligere direktør i Socialstyrelsen. Foto: Peter Garde
Knud Aarup er tidligere direktør i Socialstyrelsen. Foto: Peter Garde

Knud Aarup tog tråden op fra Lizette Risgaard og henviste til, at folk så småt har mistet tilliden til, at der kommer noget hjælp, hvis de falder. ”Den dybe tro på, at hvis jeg kommer ud for en begivenhed i mit liv, så skal jeg nok blive hjulpet videre, fordi vi har en stor offentlig sektor, den tro er ved at briste”, sagde han og refererede en ny undersøgelse, der viser, at andelen af utrygge danskere de senere år er steget fra 3 til 17 procent, og den gennemsnitlige tryghed er faldet fra omkring 88 til 72 procent. 

”Det er angsten for at falde igennem, for pludselig at miste job og bolig, og for at blive syg og ikke få tilstrækkelig pleje som gammel. Det er, som om troen på sikkerhedsnettet er ved at briste. Vi er inde og røre ved noget velfærdssamfund-classic, nemlig troen på trygheden”, sagde Knud Aarup.

20 procent marginaliserede

Hvis man tager udgangspunkt i børnenes opvækstvilkår, viser en undersøgelse, som Knud Aarup refererede, at bare et års fattigdom i barndommen kan spores i voksenalderen. Og han nævnte ud fra amerikanske undersøgelser, at når børn vokser op i fattigdom, så er deres indlæringskapacitet nedsat, fordi en del af deres arbejdshukommelse er fyldt op med deres (ofte enlige) mors bekymringer. ”Derfor får børn, der vokser op i fattigdom, ringere skoleresultater, end de ellers behøvede”, konkluderede han. 

Det medfører store udgifter 20-25 år senere, hvis de ikke får den tilstrækkelige læring, for så klarer de sig dårligere. Vi ved, at anbragte børn og unge klarer sig væsentligt dårligere end ikke-anbragte. De svage grupper bliver marginaliseret. 

”Politikere siger, at det danske velfærdssamfund er så strålende, men det er det ikke for de nederste 20 procent. Risikoen er, at næste gang vi ser på det, så er det ikke mere et 80 procent velfærdssamfund, men kun 70 procent”, sagde Knud Aarup. ’’

Følelsen svarer til realiteten

De overordnede økonomiske rammer om velfærden blev beskrevet af Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og han fastslog, at hvis nogen havde en oplevelse af, at det med velfærden strammer til i disse år, så er det ikke bare fornemmelser, men i høj grad konkrete begivenheder. Fra 1990 til finanskrisen steg den offentlige service, men fra 2010 til nu stagnerer den.

Lars Andersen beskrev de økonomiske rammer for velfærden for det store fremmøde af tillidsrepræsentanter. Foto: Peter Garde
Lars Andersen beskrev de økonomiske rammer for velfærden for det store fremmøde af tillidsrepræsentanter. Foto: Peter Garde

”Det med at pengene skal række længere, at man skal løbe hurtigere, at der er pres på den sociale indsats, det skyldes helt enkelt, at der ikke er sat penge af til mere”, sagde Lars Andersen og viste, at der er færre ansatte i den offentlige sektor pr. indbygger end for nogle år siden. Kun én offentlig sektor er i vækst, nemlig sundhedssektoren, hvor vi i øvrigt ligger lavt i en international sammenligning. ”Men, alt i alt er den offentlige sektor altså på skrump”, fastslog Lars Andersen og viste, hvordan udviklingen fx aftegner sig i en stigning i klassekvotienten på de københavnske folkeskoler fra 20,5 til 22,5 i gennemsnit. ”Sådan producerer man mere for de samme penge!”

Video fra arbejdspladser 

Undervejs blev der vist en række fine korte videoer, hvor ansatte i Københavns Kommune fortæller om deres arbejde og de udfordringer, de møder i dagens løb. Vi mødte blandt andre en hjemmevejleder, sygeplejerske, socialrådgiver, rengøringsassistent, lærer, pædagog og HK’er. Et gennemgående træk i deres fortællinger var, at de ikke havde mulighed for at udføre arbejdet ordentligt eller nå alle opgaverne. Lærer Peter Bugge fra Heibergskolen varslede, at fortsætter presset ret meget længere, så finder han et andet job.

Så hva’ nu?  Jo, nu mødes vi på Rådhuspladsen torsdag 6. september kl. 17.30 til 18.45 for at støtte velfærden. Se mere om begivenheden her.

Se Knud Aarup og Lars Andersens PowerPoint-slides her.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.