Det står ikke for godt til med skolereformen, konkluderer Inge Thomsen. Hun efterlyser politisk vilje til at ændre på lærernes rammer for arbejdet. Læs synspunktet her.

Juleferien nærmer sig hastigt. Det bliver et tiltrængt pusterum, inden vi tager fat på arbejdet igen i 2019. I januar starter KLF forhandlingerne med forvaltningen om en ny lokalaftale. Fra foreningens side er der et stærkt ønske om øget fokus på kvaliteten i lærernes arbejde. Hvis lærerne skal lykkes med undervisningsopgaven, kræver det ændringer i den nuværende aftale.

De netop udkomne følgeforskningsrapporter fra VIVE om folkeskolereformen viser, at det går tilbage på flere centrale punkter. 

Der er færre lærere, end før skolereformen trådte i kraft, som tilrettelægger undervisningen, så den passer til den enkelte elevs faglige niveau og behov. Det er ellers et helt centralt punkt i folkeskoleloven. Eleverne har krav på god, velforberedt undervisning, der tager hensyn til deres faglige og sociale udvikling. 

Elevernes præstationer ved afgangsprøverne viser heller ikke de store fremskridt siden indførelsen af folkeskolereformen i 2014. Det er til trods for, at skolereformens altoverskyggende hovedformål har været, at alle børn skal blive så dygtige, de kan. 

Der skulle ligeledes mere motion og bevægelse ind i timerne, men her halter det også – især for de ældste klassetrin. 

Hvorfor er det så ikke lykkedes med alt det, som reformen skulle forandre?  

Folkeskolereformen er stærkt underfinansieret. Lærerne skal undervise mere, og dermed har de fået mindre tid til forberedelse. Kvalitet i undervisningen, tilpasset de konkrete elever, kræver tid til forberedelse og efterbehandling. Det har lærerne sagt igen og igen, siden reformen blev vedtaget i 2013, men politikerne har ikke lyttet. Det kan mærkes ude på skolerne, og nu ses det også i følgeforskningsprogrammerne. Hvornår begynder nogen at lytte til fagpersonerne i folkeskolen?

Københavns Lærerforenings bestyrelse har besøgt samtlige folkeskoler i København i det seneste halvår. Alle steder kommer samme melding fra lærerne: ”Vi er alt for presset på forberedelsestiden”. Det skal ses i sammenhæng med de mange øvrige opgaver, som lærerne har i forbindelse med deres arbejde på skolerne.

Flere steder arbejder lærerne med fælles forberedelse af undervisningen. Det er mange lærere glade for – men kun når det giver mening for undervisningen. Melding fra lærerne er, at den fælles forberedelse ofte foregår på et metaplan – hvor de overordnede linjer tilrettelægges. Det betyder at den reelle planlægning af undervisningen, i forhold til eleverne i klassen, får trange kår. Der er ganske enkelt ikke tid nok til det individuelle forberedelsesarbejde. Det svækker kvaliteten af undervisningen og dermed også elevernes udbytte.

Hvorfor er den individuelle forberedelse så så vigtig for lærerne? 

Langt de fleste lærere underviser i 90 % af tiden alene i klassen. Én lærer til én klasse. Det vilkår er ikke ændret med skolereformen. Tiden til konkret forberedelse af undervisningen er en mangelvare. Lærerne har svært ved at nå at planlægge og efterbehandle undervisningen. Der mangler en klar prioritering på mange skoler af, hvad der ikke skal laves, når der kommer nye opgaver. Ofte er det kun den individuelle forberedelsestid som tiden tages fra.

Desværre ser det ud til, at de mørke budgetskyer, der trækker ind over København i de næste år, kommer til at betyde kæmpe besparelser på børne- og ungeområdet. Det er langt fra det, der er behov for. 

Det er strengt nødvendigt, at der fra politisk side prioriteres i, hvilke opgaver der ikke skal løses, når der ikke er penge nok. De kunne fx skrotte alle de indsatser, kurser og projekter, som sendes ud til skolerne som ”skal” opgaver. Besparelserne kan ikke løses ved, at vi arbejder ”smartere”, fx øget fælles forberedelse og mindre individuel forberedelse, hvis der ønskes kvalitet i undervisningen.  

Et skridt på vejen kunne være, at politikerne i Borgerrepræsentationen anerkender, at kvalitet i undervisningen uløseligt hænger sammen med den tid, der afsættes til at forberede og efterbehandle undervisningen. Som lokalaftalen er nu, er det alt for tilfældigt, hvor meget forberedelsestid de enkelte lærere har.  Derfor skal der være politisk opmærksomhed på de vilkår, vi som lærere har for at løse undervisningsopgaven. Kvaliteten i undervisningen kan styrkes inden for den økonomiske ramme - det kræver en prioritering af, hvilke opgaver der ønskes udført.

Så et ønske for år 2019 er, at kvalitet fremfor kvantitet vægtes. Det vil komme eleverne til gavn.

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.