Inklusion som spareøvelse

Hvis vi skal lykkes med Børne- og Ungdomsudvalgets ambitiøse plan om at skabe inkluderende fællesskaber nytter det ikke at spare på specialundervisningsområdet.

Synspunkt | Af: Inge Thomsen 11. september 2019

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk. 

”Det er en god ide? at inkludere børn med særlige undervisningsbehov, hvis de kan profitere af den lokale folkeskole. Men inklusion skal være reel inklusion, hvor barnet virkelig inkluderes og er en del af fællesskabet. Barnets tarv må være det vigtigste. Et økonomisk udgangspunkt, hvor der tænkes inklusion for at spare penge er ikke det bedste for barnet.” citat fra Jens Thorsen, daværende formand Skole og Forældre København 2012.

Det var også holdningen i KLF, da Børne- og Ungdomsudvalget vedtog udmøntningen af Specialreformen i ”Tidlig Indsats og Inklusionspakken” i 2012.

Dengang som nu skulle flere børn inkluderes i den ”normale” folkeskole.

I et notat fra forvaltning til politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget i 2012 står der, ”Et af formålene med Specialreformen har været at få økonomien pa? området til at balancere, så der ikke opstår større finansieringsbehov i de kommende år. Mere konkret er målet, at aktivitetsstigningen på området, på sigt ikke overstiger den demografiske udvikling.”

Sådan gik det ikke, og det kan der være mange grunde til.

Mon ikke det at gennemføre en stor specialreform, som skulle virke fra dag ét, samtidig med folkeskolereformen og Lov 409 blev gennemført, har haft en stor betydning? Der er klart tænkt for meget i at spare penge fremfor at tænke på barnets tarv, og så går det nemt galt.

Det ser vi nu i år 2019.  Der er fra 2017-19 visiteret 462 flere børn til specialundervisning, end der er budgetteret med. Det er en stigning på 33%. Bare i 2019 er der 20 % flere børn visiteret til specialområdet, mens der i den almindelige folkeskole er en vækst på 2,6 %. Den voldsomme stigning betyder, at der hvert år fremover skal findes ekstra 135 mio. kr. på børne- og ungeområdet. De sidste to år har dette merforbrug betydet ekstraordinære besparelser. I år er der gennemført besparelser på specialområdet og sidste år 'ramte' en grønthøsterbesparelse alle kommunens skoler. Det er uholdbart og ødelæggende for kvaliteten i det undervisningstilbud, eleverne tilbydes i de københavnske skoler. Det er helt nødvendigt, at politikerne i København tager et fælles økonomisk ansvar for de stigende udgifter på specialområdet i Københavns Kommune ved budget 2020. Børne- og ungeområdet kan ikke finansiere det selv, uden det vil få store negative konsekvenser for skoleeleverne.

Mit bedste råd til politikerne er at lytte til og ikke mindst denne gang at handle ud fra det, som KLF og andre skoleaktører sagde både i 2012 og nu igen i 2019. Nemlig, at vellykket inklusion kræver tilstrækkelige ressourcer og lærere med viden og uddannelse i specialpædagogik. Dette uanset, om det foregår på en specialskole eller på den lokale folkeskole. Skal inklusion lykkes, må indsatsen ikke være et led i en stor spareøvelse. Det vil blive meget dyrere på den lange bane – både økonomisk og menneskeligt.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.