Hvem bestemmer egentlig?

I Københavns Kommune kan det være svært at finde ud af, hvem der egentlig træffer de vigtige beslutninger omkring byens folkeskoler. Det burde være politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget, men er det i virkelighed ansatte i Børne- og Ungdomsforvaltningen, der støber kuglerne, og får dem ført ud i livet?

Synspunkt | Af: Thomas Roy Larsen 14. februar 2019

For nylig var pædagogisk udvalg i Københavns Lærerforening på studietur til Oslo. Vores ærinde var at se nærmere på den nye skolelederuddannelse, som er indført i København – baseret på skolelederuddannelsen i Oslo. Under vores besøg mødte vi folk fra alle dele af skoleverdenen – fra fagforening til skoleborgmesterkontoret.  Vi hørte og havde hjemmefra læst om, at meget var kørt af sporet i Oslos skolepolitik – takket være en meget kreativ og styrende forvaltning. 

Nu spørger jeg så mig selv, hvordan foregår det egentlig i København?

Der er mange hjørner at gribe fat i, men mit interessefelt er som bekendt folkeskolen. Lad os se på et par beslutninger og sager, som kan undre i Københavns skolevæsen.

I kølvandet på Folketingets gennemtrumfning af en håbløs skolereform i 2013 besluttede man i Københavns Kommune en række tiltag med udgangspunkt i den ”forskningsbaserede” reform – situationstegnene taler for sig selv!

Man besluttede en række pejlemærker for den københavnske folkeskole, samt at man - som i de fleste andre kommuner – skulle styre sine lærere ved hjælp af en ”læringsplatform”. Vi prøvede fire af, men endte med MeeBook. Begge disse beslutninger blev begrundet med, at man på grund af reformen skulle gennemføre disse tiltag. Her snart fem år senere ved vi alle bedre. Forvaltningen overfortolkede deres begrundelser for at lade skolerne styre af læring og læringsmålstyring. Kommunen entrerede med diverse firmaer og købte til sidst MeeBook – et såkaldt pædagogisk redskab – yeah right!

Siden har Undervisningsministeriet meldt ud, at det ensidige fokus på læring og læringsmål er forfejlet og aldrig har været meningen. Læringsmålstyring er også af forskere skudt godt og grundigt ned. At læringsplatforme – i København, MeeBook, var en mulighed og ikke et krav. Så lang så godt … 

Det man så må spørge sig selv om er, hvorfor Københavns Kommune ikke for længest har taget deres beslutninger fra 2014 op til revision? Hvorfor styrer vi fortsat efter misforståede pejlemærker med læringsmålstyring som udgangspunkt? Hvorfor har kommunen nu –finansieret af A. P. Møller – sat ”Synlig læring 2” i gang? Hvorfor har lærerne på de københavnske skoler fået at vide, at de skal lave x antal forløb i MeeBook i x antal fag, når vores borgmester og den administrerende direktør har meldt ud, at de aldrig har krævet andet end en årsplan og en elevplan i MeeBook. 

Det er altså skolelederne, der har fundet på det hele? Det siger de nej til! Hvem har så? Områdecheferne? Politikerne? Sjovt nok ved ingen rigtigt, hvor alle disse krav er kommet fra! 

Så vi er tilbage til udgangspunktet – hvem bestemmer egentlig?

Jeg vil opfordre politikerne i Børne- og Ungdomsvalget til at se på udvalgets tidligere beslutninger og overveje nøje, hvorvidt de egentlig selv er herrer over, hvad der sker i de københavnske skoler. Hvem der egentlig sætter dagsordenen og sætter skibene i søen? 

Det er ingen hemmelighed, at skolerne i København skal spare mange, mange penge igen de kommende år. Måske det er på tide, at kommunen får dannet sig et overblik over, får ryddet op i og får prioriteret i de mange kommunale indsatser – hvad end de har oprindelse hos A. P. Møller, Fagligt Center, i et område eller på en enkelt skole.

Der er behov for en benhård prioritering af de kommunale indsatser, såfremt vi som medarbejdere på skolerne skal have tid til det vigtigste i skolen – eleverne!

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Thomas Roy | 18. februar 2019 KL. 09:48

Tak Henrik - helt enig med dig mht. læringsplatforme og karakterfri skoler! Skal det have gang på jord, så bliver politkerne/forvaltningen nødt til at forholde sig til, at andre opgaver/projekter må lægges i graven!

Henrik Svendsen | 15. februar 2019 KL. 21:07

Godt brølt!

Sandheden er, at en stor del af politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget har et meget begrænset kendskab til den københavnske folkeskole, hvorfor de ofte antager standpunkter, der er forankret i ideologier og/eller bliver forvaltningens marionetdukker.

Skriftliggørelse på alverdens platforme er blevet et mantra i folkeskolen. Jeg håber ikke, at foreningen ukritisk hopper på ”den karakterfri folkeskole i København”. Tror dog ikke, at forslaget har gang på jord. Virkeligheden er, at karaktererne skal erstattes af endnu mere skriftligt arbejde til de hårdtprøvede folkeskolelærere.

Ja, der er bestemt ikke noget, der tyder på, at vi de kommende år vil opleve andet end nedskæringer…

Mette Freiesleben | 14. februar 2019 KL. 20:40

Godt og rigtigt indlæg. Man bliver så træt af alle de tiltag, der hele tiden dukker op ud af det blå. Nu skal vi se hvordan de gør i Oslo! Før har det både været New Zealand, Canada og meget lidt Finland. Hvad med, at manfandt sin egen danske vej . Vi har trods alt højskoletraditionen med os og der sker mange spændende ting i vores egen skole, man kunne lære af. Men topstyring og sindssyge platforme er i hvert fald ikke vejen frem. Og Meebook?? Latterligt system for undervisere- man kan ikke engang rette elevernes besvarelser, kun komme med kommentarer... det duer jo ikke til os.