Hvad har: "Hvor ofte spiser din mor eller far aftensmad sammen med dig?" med folkeskolereformen at gøre?

"En frisk fortolkning kunne nemt være, at folkeskolereformen ikke lykkes, fordi lærerne ikke er dygtige undervisere, eller fordi en af forældrene ikke spiser aftensmad med sit barn," skriver Lars Sørensen og Inge Thomsen i deres fælles debatindlæg.

Debat | Af: Lars Sørensen og Inge Thomsen 19. februar 2018
Lars Sørensen og Inge Thomsen. Foto: Berit Jørgensen.
Lars Sørensen og Inge Thomsen. Foto: Berit Jørgensen.

Spørgsmål som det ovenfor og spørgsmål som ”Min dansklærer er en dygtig underviser” bedes eleverne i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen besvare inden 23. marts 2018.

Siden foråret 2014 har 200 skoler deltaget i evaluering af folkeskolereformen. 900 skoleledere, 140 bestyrelsesformænd, 3.000 lærere og pædagoger, og mere end 20.000 elever og 3.000 forældre har hvert år besvaret og beskrevet deres skoledag i det såkaldte Følgeforskningspanel til folkeskolereformen. Undersøgelsen gennemføres af VIVE Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (tidligere SFI) i samarbejde med Danmarks Statistik for Undervisningsministeriet. Den femte og sidste dataindsamling besvares i perioden 15. januar til 23. marts 2018, altså lige nu.

I år er det elever i 2.,4.,6.,8.,og 9. klasse, som bliver spurgt.

I brevet til forældre vedr. spørgeskemaet i år står: ”Undersøgelsen gennemføres til brug for forskning og statistik. Formålet er at få værdifuld viden om, hvordan folkeskolereformen udmøntes på skolerne, og hvad der skal til for at skabe bedre undervisning samt styrke elevernes læring og trivsel for herved at understøtte udviklingen af skolen.”

Uden at gå i dybden med de mange spørgsmål, er det for os at se, ikke kun folkeskolereformen, men i høj grad også forældre- og lærerrollen, der evalueres. 1/3 del af spørgsmålene handler om, hvordan de har det med faget dansk eller matematik og ikke mindst om den lærer, de har. Spørgsmål som fx min dansklærer lytter til mig, gør noget for jeg har det godt, sørger for opgaverne svarer til mit niveau, giver mig specifikke kommentarer på opgaver, sørger for at opgaverne, hun stiller gør, at jeg kan være kreativ og opfindsom, og min dansk- eller matematiklærer er en dygtig underviser. Hvis man vil evaluere, hvad eleverne synes om deres lærere, så må man gøre det, men kald det hvad det er, lad være med at kalde det en evaluering af folkeskolereformen.

Og svarerne bliver brugt. Det kaldes følgeforskning, som undersøger og følger op på folkeskolereformen, samt understøtter realiseringen af reformens mål. Der udarbejdes hvert år materiale, som offentliggøres.

Elevernes tilbagemeldinger på de mange spørgsmål bruges af journalister, meningsdannere, politikkere, forvaltninger og skoleledelser, og spørgsmål som:” Hvor ofte spiser din mor eller far aftensmad sammen med dig” og ”Min dansk-eller matematiklærer er en dygtig underviser” har intet at gøre i en følgeforskning i forhold til folkeskolereformen.

En frisk fortolkning kunne nemt være, at folkeskolereformen ikke lykkes, fordi lærerne ikke er dygtige undervisere, eller fordi en af forældrene ikke spiser aftensmad med sit barn.

Der kan udledes alt for meget af alle de spørgsmål, eleverne stilles, men seriøs forskning og evaluering af folkeskolereformen, ser vi det  da i hvert fald ikke som.

Skrevet af Inge Thomsen, næstformandskandidat og Lars Sørensen, formandskandidat

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

 

 

 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Torben Fleckner | 20. februar 2018 KL. 17:41

Godt, at I har fokus på det. Ikke kun reformen hviler på et forskningsmæssigt tyndt grundlag - også den såkaldte følgeforskning er af tvivlsom karakter. Det er bare ikke godt nok!