Holbergskolen er kåret som årets skolebyggeri 2019

For første gang gik prisen til en renovering. Helhedsrenoveringen til 82 mio. kroner har blandt andet løst svære problemer med indeklimaet. Med en genbrugs- og bæredygtighedsvinkel tager byggeriet bestik af nye og kommende dagsordener.

Skole | Af: Peter Garde 30. oktober 2019
De store vinduer er fornyet. Vinduesrammerne står i umalet massivt egetræ, og alle vinduer er forsynet med udvendige markiser. Foto: Peter Garde
De store vinduer er fornyet. Vinduesrammerne står i umalet massivt egetræ, og alle vinduer er forsynet med udvendige markiser. Foto: Peter Garde

Da Holbergskolen ude i Københavns yderste nord-vest blev indviet i 1953, var den arkitektonisk en videreførelse af funktionalismens idealer om lys, luft og rummelighed. Der er store vinduesflader med lysindfald fra to sider, og basislokalerne er efter nutidens standarder temmelig store og med højt til loftet. Skolens inspirerende rammer fra dengang har da også gennem årene affødt fremsynede pædagogiske initiativer. Men som skolens nuværende leder gennem seks år, Sune Schnack Rasmussen siger:

”Når vi i dag snakker moderne pædagogik, så nytter det ikke, at skolen billedmæssigt ligner en stol med tre ben. Man kan godt lave god pædagogik, selv om lokalerne ikke er tip-top, men det hjælper, hvis pædagogik og bygningsforhold spiller sammen.”

Og det er netop det, der er sket med helhedsrenoveringen. Byggeprojektet hædres for ’respektfuldt at tage udgangspunkt i datidens pædagogik og bygning og koble dem sammen med nutidens med et superflot resultat til følge’.

 Også skolens arbejdsmiljørepræsentant, Sune (men med efternavnet) Dreier, er glad for renoveringen, der har helbredt adskillige indeklimatiske skavanker på skolen:

”Skolen har trængt til en kærlig hånd i mange år. Set med mine øjne har de største udfordringer været problemer med træk, kulde og akustik. Helt konkret flød der vand ind ved vinduerne, når det regnede. I bygningens 65-årige historie er der stort set ikke foretaget noget.”

Årets Skolebyggeri

Kåringen af Årets Skolebyggeri afgøres af en fagjury sammen med en offentlig afstemning. Blandt de nominerede projekter i år var også moderniseringer og nybyggerier på Grøndalsvængets Skole og Lundehusskolen i Københavns Kommune.

Med det frie skolevalg har en del elever de senere år søgt mod de i fysisk henseende mere elegante skoler i nabokommunerne Gladsaxe og Gentofte, så på Holbergskolen er der tilfredshed med, at den nu er i stand til at tage konkurrencen op også bygningsmæssigt.

”I dag ser jeg en skole, der æstetisk hænger meget bedre sammen. Det er klart, at lokaler og funktioner var slidte på meget forskellige måder. Nu har vi fået en ensartethed og en sammenhæng, der gør skolen meget mere indbydende for vores børn, forældre og medarbejdere”, siger skoleleder Sune Schnack.

De opfinder en kreativ konstruktion 

Blandt de markante indretningsmæssige forbedringer, der er sket på Holbergskolen med helhedsrenoveringen, er, at der nu er etableret grupperum til alle 30 basislokaler – det har været et stort savn. Der er tale om en kreativ nyskabelse, der fungerer som et grupperum, men som ifølge skolelederen måske nærmere er at betegne som en konstruktion eller et gruppemøbel.

Arkitekterne har opfundet et grupperum ude på gangen, hvor 8-10 mindre elever kan sidde. Foto: Peter Garde
Arkitekterne har opfundet et grupperum ude på gangen, hvor 8-10 mindre elever kan sidde. Foto: Peter Garde

Gruppemøblet imødekommer dermed et pædagogisk behov, som ikke var aktuelt, da skolen blev bygget, men som i dag er en grundlæggende del af nutidens arbejdsformer. Det er bygget af træ med høje sider. Der er bænke på to sider, en aleneplads på den tredje side, et bord i midten og den fjerde side er åben ud mod gangen. Ud mod gangen er der endnu en aleneplads. Alenepladserne kan give ro og afgrænsning, måske en hulefornemmelse. Gruppemøblet kan rumme sådan cirka 8-10 mindre elever på samme tid.

”Grupperummet har vi virkelig glæde af. Det ser måske ikke ud af så meget, men det udfylder et stort behov”, siger Sune Schnack og AMR Sune Dreier tilføjer:

”Der er tænkt it og strøm ind i grupperummet, og det er lavet af støjvenlige materialer, så vi hører ikke meget, selv om der sidder flere elever derinde. Vi har også nogle inklusionselever, der gerne vil sidde lidt alene og måske lidt huleagtigt. De er glade for rummet.”

Ellers er basislokalerne bevaret i den pænt store størrelse, og som AMR Sune Dreier siger, så stiller moderne pædagogik jo krav om, at eleverne skal kunne bevæge sig:

 ”Der er flyttet nogle vægge i forbindelse med, at vores nye science-område blev indrettet, men ellers er der ikke sket grundlæggende ændringer. Vi har klart nogle fordele i, at vi har rummelige lokaler”, konstaterer han i en tid, hvor basislokaler i nybyggerier bliver stadigt mindre til fordel for fællesarealerne.

TRUST

Helhedsrenoveringen af Holbergskolen er det første resultat af det strategiske partnerskab, som Københavns Kommune i 2016 indgik med TRUST, et samarbejdende team af bl.a. ingeniør- og arkitektfirmaer inden for byggeri.

Også arven fra fortiden behandles med respekt. Ved siden af smartboardet hænger der en tavle med tilhørende kridt og klud for dem, der endnu har analoge baner i kroppen. Til gengæld slår de digitale løsninger sig løs med automatisk regulering af belysningen i henholdsvis klasselokalet og hyggehulen. Skolen tese om at forene klassiske dyder med moderne metoder ser ud til at finde en balance.

Akustisk indsats er en kæmpe forbedring

Arbejdsmiljørepræsentanten beklager, at der stadig ikke er en arbejdsmiljølovgivning i Danmark, der dækker børn, så vejen til bedre arbejdsmiljø går gennem de ansatte. Her har akustikken været et fremtrædende punkt.

”Der er blandt andet nogle regler for efterklangstid, der ikke var i orden før byggeriet. Det har vi påpeget gennem årene, men at løse det er en meget stor investering, som skolen ikke selv kan klare”, nævner Sune Dreier og tilføjer:

”Når akustikken er dårlig, betyder det i praksis, at man fx står med 20 elever, der i princippet er stille nok, men de kan komme til at virke som en larmende klasse, selv om de ikke er det. Det kan virke forstyrrende og belastende på alle i lokalet.”

Der er begrænset plads rundt om bygningerne, så udearealerne er udnyttet ud i alle hjørner. Foto: Peter Garde
Der er begrænset plads rundt om bygningerne, så udearealerne er udnyttet ud i alle hjørner. Foto: Peter Garde

Indsatsen for at forbedre akustikken i de højloftede lokaler har betydet, at både lofter, vægge, opslagstavler og andre dele er beklædt med lyddæmpende materiale, og lærernes reaktion har da også være overvældende positiv. Det er en kæmpe forbedring, oplever de.

Et mægtigt løft til faglokalerne

Holbergskolen har på linje med de politiske strømninger gerne villet satse på naturfagene. Det har betydet en omfattende forbedring af faglokalerne. Skolen har nu en hel science-gang med særligt indrettede arbejdspladser til fysik, kemi, geografi og biologi. Det nyere fag, håndværk & design, er løftet til ære og værdighed med nyindrettede værksteder til henholdsvis hårde og bløde materialer. Et musealt auditorielokale er bevaret, sat i stand og tilført nutidens tekniske installationer, så fortid og nutid ikke kun mødes i ydervæggenes røde mursten, men også i skolens indre liv og sjæl.

I biologilokalet er der blandt meget andet en stor dissektionsbakke med afløb, så skulle en lærer møde en af Christine Antorinis pædagogiske geder, så er faciliteterne klar til, at læreren sprætter dens bug op. Mindre kan ifølge skolelederen også gøre det, og de gode arbejdsforhold gør det muligt for flere elever at stå omkring bakken på samme tid og skille flere fisk ad. 

I tilslutning til fysik-kemilokalet er der de mest tjekkede opbevaringsforhold for fagenes forskellige stoffer. Der er udsugning inde i skabene, et højt sikkerhedsniveau og alle til faget hørende redskaber. Kun husgerningslokalet er ikke blevet helhedsrenoveret, for det er faktisk sket løbende gennem årene på grund af indsatsen fra en særlig ihærdig og initiativrig husgerningslærer på skolen.

Skolens tese om at forene klassiske dyder med moderne metoder realiseres i tavlerne, den sorte og den digitale. Foto: Peter Garde
Skolens tese om at forene klassiske dyder med moderne metoder realiseres i tavlerne, den sorte og den digitale. Foto: Peter Garde

Idræt er forbedret med kravlebane og klatrevæg i gymnastiksalen og nyindrettede badeforhold, der tager højde for børns stigende blufærdighed religion underordnet. I frikvarterer er dørene åbne til gymnastiksalen, så leg og bevægelse er et muligt tilvalg dagen igennem.

Også musiklokalerne er nyindrettede med ét rum til rytmisk musik og ét til klassisk og korsang med forskellige efterklangstider – men hvor kommer nu sådan en idé fra?

”Mange af de nye ideer og fleksible muligheder ikke mindst i faglokalerne, som vi har fået i forbindelse med renoveringen, kommer fra lærerne. Vi har løbende været inddraget i planlægningen, og jeg må sige, at arkitekterne har været særdeles villige til at lytte”, siger AMR Sune Dreier med tilfredshed. 

Nye grønne dagsordener 

Inspirationen til leg og bevægelse ligger i indretningen af skolens sparsomme udearealer. Der er lavet legeområder, hyggekroge og tegnet små baner op. De gamle træer er bevaret, så de kan kaste skygge, når solen bager. Af samme grund er der udvendige markiser til bygningens store vinduespartier, der alle er blevet udskiftet, så regnvandet forbliver på den udvendige side.

Som rosinen i pølseenden har skolen også fået et udendørs faglokale, der ligger i forbindelse med et skybrudsanlæg. Når det har regnet løber vandet i nogle små kanaler helt oppe fra indgangen til skolen ned i skybrudsanlægget, hvor der somme tider opstår en sø. I anlægget ligger desuden et stenbibliotek med forskellige typer geologiske forekomster. Til foråret vil forskellige gevækster vælte op af jorden, mens elevernes små skibe af foldet af papir kan tage turen ad kanalerne ned til søen. 

Ved siden af det udendørs anlæg, der stiller mange muligheder til rådighed for faget natur-teknik, ligger et skraldeskur, der er bygget af genbrugsmaterialer fra blandt andet Oehlenschlægersgades Skole. Dets ydervægge fremstår med stor grafisk skønhed, og opførelsen af skuret har stillet krav til elevernes matematik- og håndværk&design-kundskaber. Nu står det færdigt med faciliteter til sortering og håndtering af affald, emner der indgår i undervisningen, for en pointe ved byggeriet er netop miljøbevidsthed og genbrug.

Sten, vand, sø, planter, skybrud, oversvømmelse, træskur, affaldssortering, genbrug og miljøbevidsthed er emner, der kan behandles omkring det udendørs faglokale. Foto: Peter Garde
Sten, vand, sø, planter, skybrud, oversvømmelse, træskur, affaldssortering, genbrug og miljøbevidsthed er emner, der kan behandles omkring det udendørs faglokale. Foto: Peter Garde

Som Sune Schnack siger: ”Vi har hele tiden været bevidste om, at vi skal ikke kun lave en skole, der er fin lige her og nu. Der går mange år, før vi får en ny helhedsrenovering, så vores byggeri skal være noget, der tager højde for nye dagsordener. Derfor skal funktionerne være fleksible og pege ud i fremtiden.” 

”Vi har stor lyst til at rose byggefolkene i det strategiske partnerskab TRUST. Vi er den første skole, de afleverer, og jeg synes, de har udvist stor åbenhed og villighed til at samarbejde med lærerne. Også lærerne er kommet med mange gode indspark.”

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.