Hent inspiration til dit fag på folkeskolen.dk’s faglige netværk

Fagbladet Folkeskolen har en række online faglige netværk til alle folkeskolens fag – sider, hvor du kan finde masser af inspiration til dine fag fra alt fra den nyeste forskning, de vigtigste debatter og anmeldelser til oplysning om nye krav og input fra andre læreres undervisning.

| Af: Jennifer Jensen 04. januar 2017

Siden 2012 har fagbladet Folkeskolen haft en række netværkssider til folkeskolens fag: De faglige netværk. Det er hjemmesider om dine fag som lærer, hvor undervisere, forskere, fagpersoner, specialister og andre interesserede kan følge, diskutere og kommentere et specifikt fag. 

På folkeskolen.dk/fag kan du finde de 14 netværk, hvor du kan finde inspiration til dine fag. Ved at tilmelde dig de netværk, som er relevante for dig, får du de vigtigste nyheder fra dine fag på mail hver dag eller uge, alt efter hvad der passer dig bedst.

Fagbladet Folkeskolen har en journalist tilknyttet hvert netværk, så der kommer gode, faglige artikler. På netværkene kan du også følge med i vigtige skoledebatter, nye krav og lovgivning, den nyeste forskning og finde masser af inspiration til din undervisning – alt sammen om lige netop de fag, du underviser i.

Vær aktiv på netværkene

Hvis du har noget på hjerte, er du meget velkommen til selv at bidrage på de faglige netværk. Det kan du gøre ved at dele et godt undervisningsforløb som et såkaldt ’Lærer til lærer-indlæg’. Du kan også kommentere og debattere på andres artikler og indlæg, skrive et debatindlæg eller få din egen blog.

For at tilmelde dig de faglige netværk og skrive på dem, skal du oprette en gratis bruger på folkeskolen.dk. Med en bruger kan du kommentere på andres indlæg og artikler.

Del dit undervisningsforløb: Klik ind på folkeskolen.dk/laerer-til-laerer, login og klik på ’Opret lærer til lærer indlæg’. Husk at skrive, hvilket fag det drejer sig om i feltet ’Emne’.

Skriv et debatindlæg: Når du er logget ind, kan du på folkeskolen.dk/debat klikke på ’Opret indlæg’ og skrive løs.

Få din egen blog: Hvis du har input nok om dit fag til mindst et indlæg hver måned, kan du ansøge om at få din egen blog. Skriv til projektleder Jennifer Jensen på jje@folkeskolen.dk, så kontakter hun dig til en snak om det.

Lærerstandens Brandforsikring har givet fondsmidler, som sikrer en ekstraordinær, treårig indsats på de faglige netværk. Nu bliver der derfor endnu mere inspiration til dit fag, når alt fra artikler, bloggere, anmeldelser og debatten får et boost.

Som en del af indsatsen kommer der blandt meget andet flere bloggere til netværkene, kendskabet til siderne skal gøres bedre, og der skal ske en webudvikling af netværkssidernes opbygning.

Følg med på folkeskolen.dk/fag

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.