Hænger stigende vold mod lærere sammen med de konstante nedskæringer?

Flere elever – færre lærere, færre resurser og øget inklusion i skolen er en del af forklaringen på den kraftige stigning i volden, som lærerne oplever i skolen. Det skal der handles på, skriver Inge Thomsen i sit synspunkt.

Synspunkt | Af: Inge Thomsen 09. april 2019

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk. 

Hver fjerde lærer, ja, du læste rigtigt. Hver fjerde har været udsat for fysisk vold i den københavnske folkeskole indenfor de seneste 12 måneder, viser Trivselsundersøgelsen 2019 (TU19). Det er primært i indskolingen, lærerne oplever fysisk vold. På nationalt plan er der en stigning i fysisk vold, og TU19 viser, at der generelt for medarbejderne i BUF er en stigning fra 9% i 2017 til 17,3% i 2019.

For lærerne er den fra 2017 til 2019 steget fra 14% til 25%. Pædagogerne i København ligger på 23%, så det er indenfor børne- og ungeområdet, at rigtig mange oplever vold. Det er helt uacceptabelt, og der skal handles.

Når 25% af lærerne oplever fysisk vold fra eleverne, er det vigtigt at få afdækket årsagerne og handle derpå.

Borgmesteren for børne- og ungeområdet, Jesper Christensen, skriver i en pressemeddelelse, at det er nødvendigt, at skoler og institutioner får et stærkere blik for det miljø og de fællesskaber, der er afgørende for børn og unges trivsel og dannelse bl.a. ved, at lærerne har kompetencerne til at skabe trygge rammer for eleverne med tydelig ledelse i klassen.

Kursus i klasserumsledelse vil nogle have gavn af. Specielt når vi ser, at 52% af lærerne i den københavnske folkeskole har været ansat under fire år. En stor del af dem er nyuddannede lærere, og vi kan se, at 63% af arbejdsulykkerne sker for lærere i København, der har haft max. to års ansættelse.

Men, og der er et stort MEN! Kurser i klasserumsledelse løser noget, men er ikke afgørende for, om elever ender med at udøve vold eller ej.

Flere erfarne lærere og pædagoger har ikke tidligere oplevet at blive sparket, kradset og slået af elever – det oplever de desværre i dag.

Barnet, der reagerer, giver udtryk for afmagt, men det skal ikke være den enkelte lærer eller pædagogs problem. Læser man videre i pressemeddelelsen fra borgmesteren, står der, at psykologer, pædagoger, sprogvejledere mv. skal ind i klasserne og på stuerne og støtte medarbejderen. Det koster!

Endnu et stort MEN ­– der har de sidste mange år været massive nedskæringer på skole- og institutionsområdet, hvilket har betydning for den øgede vold, vil jeg mene. På skolerne har vi mærket det ved, at der er færre lærere til flere elever, færre to-lærertimer, færre AKT-timer, større klasser, hvor flere elever har brug for særlig støtte, øget inklusion, hvor midler til den ikke kan mærkes i klasserne, lærerne får flere opgaver og mindre tid til at forberede undervisningen tilpasset de enkelte elever osv. Det kan alt sammen mærkes ude i klasserne. Det må der rettes op på, men det koster.

Her spiller den landspolitiske dagsorden en stor rolle.

Det er helt ødelæggende for folkeskolen og resten af den offentlige sektor, at kommunerne hvert år skal skære 2% i budgetterne (budgetloven) – det betyder nedskæringer.

Hvis vi vil have bedre forhold for eleverne i den københavnske folkeskole, er der brug for et opgør med måden kommunerne tildeles penge fra staten. Den politik, hvor den offentlige sektor og dermed velfærden udhules år for år, skal stoppes.

Så ja, der er sammenhæng mellem vold og nedskæringer – lad os sammen stoppe begge dele.

 KLF er, sammen med de andre københavnske fagforeninger, medindkaldere til demonstration 14. maj ”Skrot budgetloven”. Jeg deltager – gør du?

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.