Gullaschbaronens slot fejrede 100 år som koloni

Sommerferiekolonierne er et hit, og det har de været i mange år. I juli kunne den bornholmske koloni Egilsholm fejre 100 års fødselsdag med en tidsrejse for kolonibørnene, og gæster der kom med gamle minder.

Kolonierne | Af: Hanne Hellisen 21. august 2017

TILLYKKE, TILLYKKE

for du har fødselsdag

100 år på Egil

og det er stadig sjovt

Hurra for Egilsholm

her er bare fedt.

Tilsæt en masse glade stemmer til dette vers, og du har en ide om, hvordan det lød, da den bornholmske koloni Egilsholm ved Pedersker fejrede sit 100 års jubilæum i juli. Kolonibørnene fra Vigerslev Allés Skole havde i anledning af den runde dag forfattet et jubilæumsvers til Egilsholms egen sang, og da jubilæet blev fejret officielt lørdag 8. juli, blev sangen også lystigt sunget af de fremmødte.

Gave fra en gullaschbaron

Egilsholm blev opført i 1917 af den bornholmskfødte Stanley Beldring, der havde tjent mange penge på at fremstille og sælge gullasch på dåse under 1. Verdenskrig. Han byggede kolonien med det formål, at den skulle bruges til ”at bringe svagelige, fattige Drenge fra Kjøbenhavns Kommuneskoler Kræfter til at fortsætte Undervisningen om Vinteren, særlig de kirtelsvage, anæmiske og underernærede Drenge fra 10 til 14 Aar”.

Den stemningsfulde spisesal dannede rammen om fejringen af Egilsholm. Foto: Søren Freiesleben.
Den stemningsfulde spisesal dannede rammen om fejringen af Egilsholm. Foto: Søren Freiesleben.

”Det kostede 80.000 kroner at bygge Egilsholm, og det var mange penge dengang. Det blev kaldt Slottet, og det var så moderne, at det ikke var ualmindeligt, at der kom 4-500 mennesker ud hver søndag og kiggede,” fortæller Søren Freiesleben, der er leder af Kolonierne. Der er blandt andet et stort vandtårn, og dengang pumpede man vandet herop i store tanke. Fordi vandtårnet var højt, kom der så meget tryk på, at der kunne være rindende vand i bygningen. Det var meget særligt, for mange af børnene kom fra baggårde i København, hvor de var vant til, at vand var noget, der skulle hentes.

Egilsholm var først en selvejende institution under Børnehjælpsdagens komité, men beregnet til københavnske fattige børn. I 1947 overgik kolonien til Københavns Kommunelærerforening, og selvom den altså ikke har været i foreningen i alle årene, så var der ingen tvivl om, at 100 årsdagen skulle fejres. 

Gamle minder

Lørdag 8. juli blev jubilæet markeret med åbent hus om eftermiddagen og festmiddag om aftenen. I løbet af eftermiddagen kiggede godt 100 mennesker forbi til kaffe, boller og lagkage. Det var en god blanding af både naboer og gamle elever og lærere, der havde mange minder om kolonien. Mange af de lokale kender stedet, men næsten ingen har været indenfor, så de var nysgerrige, da lejligheden bød sig. Specielt var der to damer i begyndelsen af 70’erne, der rørte det øvrige selskab, fortæller Jan Trojaborg, formand for KLF og herunder også formand for Koloniudvalget.

”Der kom en dame og fortalte mig, at her var hendes skæbne blevet beseglet. Hun havde stået i køkkenet, og så kom bagersvenden med morgenbrødet. De endte med at være gift i 50 år. Det var meget rørende. Hendes veninde, der også var med, havde haft isboden Skovpavillionen i nærheden, hvor gourmetrestauranten Kadeau nu ligger. Det var det store nummer, når børnene efter aftensmaden fik lov til at gå derhen og snolde. Hun medbragte for øvrigt også en gammel sang om Egilsholm med noder til, som ingen kendte til. Den sang hun for os,” fortæller Jan Trojaborg om dagen.

Han sætter i det hele taget stor pris på Egilsholm som koloni, da den med hans ord kan noget helt andet end de øvrige kolonier i foreningen.

”Der er en speciel ånd her. Hvis du går ind i den runde spisesal, så er der otte meter op til loftet, der går op i en spids. Desuden ligger kolonien isoleret, her er ikke andet i nærheden, heller ikke mennesker. For bybørn, der vant til støj og larm og mennesker alle steder, så føler de her, at de er lige midt i naturen,” fortæller han og fortsætter.

”Man kan glæde sig over, at en meget bemærkelsesværdig gullaschbaron, som har drevet en sikkert noget tvivlsom forretning, har bygget det her i 1917 og alligevel haft hjertet på rette sted og givet så mange børn en mulighed for at nyde sommerens glæder.”

Koloni med historisk vingesus

Forud for fødselsdagen havde 52 børn fra Vigerslev Allés skole været på koloni i knap to uger. De har tradition for at afholde forskellige mesterskaber, og i år spillede 100 års jubilæet ind på temaet, der var Jubilegene.

”Børnene var delt i fire forskerhold – historikere, antropologer, arkæologer og DNA-forskere. Hver dag rejste de tilbage i tiden for at afdække Egilsholms historie, og hvad der ellers skete i verden. Hver dag var et nyt årti,” fortæller kolonileder Gitte Nemholt.

Selvom der først var åbent hus om lørdagen, da børnene var draget hjem til hovedstaden igen, var der et par enkelte, der kiggede forbi kolonien i løbet af ugen, da jubilæet blev omtalt i de bornholmske medier.

”Vi har haft en gammel kolonidreng på 70 år, der har været forbi. Han syntes, det var fantastisk at være tilbage og huske, hvordan det var at sidde ved bordene i spisesalen. Det var lige som at være ti år igen, sagde han. Alle, der kommer ind og genser det, husker bordene og den store sal,” fortæller Gitte Nemholt. En stor del af inventaret er stadig det originale fra 1917.

Fremtiden byder på nye kolonimuligheder

Egilsholm er præget af tradition, men der er også nyt på vej, fortæller Jan Trojaborg. Til september er der planlagt to madkolonier på Bornholm, hvor Københavns Lærerforenings kolonier i et samarbejde med Københavns Madhus og lokale bornholmske producenter vil lære børn om, hvor maden kommer fra, og hvordan man kan forarbejde og nyde den.

Egilsholm ligger naturskønt ved Pedersker tæt på strand og klitter. Foto: Søren Freiesleben.
Egilsholm ligger naturskønt ved Pedersker tæt på strand og klitter. Foto: Søren Freiesleben.

”Vi prøver at videreudvikle mulighederne på de her steder, så det ikke kun handler om sommerkolonier og lidt lejrskole. Børnene skal lære om mad, og de skal ud og besøge leverandørerne. Vi vil prøve at skabe en bro mellem København og Bornholm og forbinde by med land og land med by,” fortæller Jan Trojaborg. 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.