Giv arbejdsmiljøet positivt indhold

KLF modtager stadigt flere henvendelser fra syge, slidte og ulykkelige lærere. Arbejdsmiljøet er presset og negligeret på mange skoler. AMR og TR må kridte skoene, og lederne må slå ørerne ud og tage emnet alvorligt. Skolerne har brug for at opbygge og tage vare på deres sociale kapital, hvis grundpiller er tillid, oplevet retfærdighed og samarbejde.

Konsulent Bente Grønbæk Bruun taler med mange medlemmer af KLF, der oplever en alt for stor arbejdsmængde i forhold til den tid, de har til rådighed. Foto: Jan Klint
Konsulent Bente Grønbæk Bruun taler med mange medlemmer af KLF, der oplever en alt for stor arbejdsmængde i forhold til den tid, de har til rådighed. Foto: Jan Klint

På mange skoler oplever lærerne, at deres arbejdsmiljø er under voldsomt pres, og Københavns Lærerforening har de seneste to år modtaget et stigende antal henvendelser om kritisable arbejdsforhold på skolerne. Problemerne kan være forskellige fra skole til skole, blandt andet fordi Københavns Kommune indtil videre har afvist at indgå centrale aftaler. Derfor må lærerne på de enkelte skoler bruge en masse tid og energi på at tilkæmpe sig rimelige forhold. Arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) er på grund af lovgivningens krav om et sikkert og sundt arbejdsmiljø blevet en central person på skolerne.

Konsulent i KLF, Bente Grønbæk Bruun, er sekretariatets tovholder på arbejdsmiljø og en af dem, der tager telefonen, når medlemmerne klager deres nød. Hun fortæller, at de fleste arbejdsmiljøhenvendelser drejer sig om arbejdspresset, fordi lærerne oplever en alt for stor arbejdsmængde i forhold til den tid, de har til rådighed.

Når opgaveoversigten og prioriteringerne mangler

”På nogle skoler mangler der dialog om opgaveoversigten, så lærerne er ikke klar over, hvilken prioritering, der er lavet blandt de opgaver, der skal løses. Alt for ofte har der slet ikke været en dialog med ledelsen. Lærerne får bare at vide, at de skal undervise i de og de klasser, og så er der iøvrigt team- og forældresamarbejde. Lærerne fortæller, at ledelsen ikke har forholdt sig til den store opgave, det er at forberede og efterbehandle undervisningen. Det er den begrænsede tid, der er tilbage, når resten af opgaverne er udført. Når lærerne så oplever, at de ikke kan nå opgaverne, står de på Herrens mark”, fortæller Bente Bruun, og Herrens mark er altså ikke en geografisk lokalitet, men det der i organisationssprog kaldes et rigtig dårligt arbejdsmiljø.

En del lærere oplever at få den besked fra lederen, at de selv må prioritere opgaverne inden for de mange timer, hvor der ikke er undervisning. Men her glemmer lederen, at meget tid ikke kan bruges til effektiv opgaveløsning. For eksempel er frikvartererne hist og pist uegnede til reel forberedelse, og forberedelsestiden ligger i værste fald spredt.

I frikvartererne kan man måske nå at ordne praktiske ting, finde materialer frem eller kopiere. På den måde gøres det til et individuelt problem for den enkelte at nå at løse opgaverne. Det medfører, at lærere føler sig utilstrækkelige og tænker, at det er vist bare mig, der ikke kan klare jobbet.

Trioen skal tage fat

”Det er vigtigt, at AMR og TR i fællesskab tager den problematik op med ledelsen, så man kan finde ud af, hvilke prioriteringer og hvilke aftaler man vil have på skolen. Det har de svært ved at komme igennem med på nogle skoler, hvor AMR og TR oplever, at møderne i Trioen ikke bliver prioriteret højt i en travl hverdag. Vi hører også, at lederen mener, at det er teamet selv, der skal prioritere i opgaverne, men det skader samarbejdet og arbejdsmiljøet”, er Bentes erfaring. 

Så galt behøver det dog ikke at gå, for gode eksempler viser, at når ledelsen hjælper med at skabe en positiv og åben dialog, er der typisk et godt arbejdsmiljø på skolen – trods et stort arbejdspres. Her tager ledelsen, TR og AMR hånd om situationen, når de mødes i Trioen.

”De steder, hvor det fungerer, er oftest dér, hvor der er et godt samarbejde i Trioen, og man har aftalt, hvordan skolen skal organisere sig. Man har prioriteret i opgavemængden og tilstræber for eksempel, at forberedelsestiden er sammenhængende, og at tiden ikke skal bruges til andre opgaver”, siger Bente Bruun og tilføjer:

”Den vellykkede daglige drift af en skole handler i høj grad om ledelsesstil. Hvis en skoleleder leder meget nedad ud fra lovgivnings- og forvaltningskrav, kan det skabe mange problemer i arbejdsmiljøet, da der typisk kommer flere og flere krav uden at andre opgaver tages væk.”

”Omvendt hvis lederen er mere samarbejdsorienteret og prioriterer i opgaverne samtidig med, at man tager højde for krav oppefra, giver det et meget bedre arbejdsmiljø. Det gør de nogle steder, hvor lederen fx siger, at det her når vi ikke i år. Det bliver meldt ud til forældrene, så de er informeret om, at det tager altså noget tid at gennemføre en reform.”

Inklusion uden hjælp

Det opleves forskelligt fra lærer til lærer, hvor presset er størst, men gennemgående peger lærerne på, at de underviser to timer mere efter reformen, og at alle opgaver skal passes ind i den almindelige arbejdsdag inden for tilstedeværelsestiden på skolen. Det medfører, at lærerne kommer under et stort pres, Bente Bruun:

”Hvis man har haft seks lektioner og bagefter skal sidde og være effektiv i to timer med forberedelse, teamsamarbejde og meget andet, så ved alle, der har prøvet at undervise, hvordan hjernen har det.”

På spørgsmålet om, hvad der er særligt belastende eller tidkrævende, nævner Bente, at en del lærere omtaler inklusionen som noget, der presser i dagligdagen:

”De fleste lærere tager ikke principielt afstand fra inklusion, men de nævner, at det er rigtig svært at stå i en stor klasse med et par inklusionselever, hvis ikke der er ekstra hænder til at tage sig af de mange individuelle behov hos eleverne. Samtidig er der ofte en øget forældrekontakt og møder med andre samarbejdsparter, som medfører et øget tidspres. ”

”Udfordringerne og presset hober sig op med en ny reform, som politikerne ikke har villet bruge ekstra ressourcer på. Dertil kommer et øget timetal og paradoksalt nok mindre forberedelse til et større antal lektioner. Det er et strukturelt problem, som medfører større belastninger på lærerne og børnehaveklasselederne. Det kan vi høre på de henvendelser, vi får i foreningen, og flere skoler i København har fået påbud fra Arbejdstilsynet pga. for høj følelsesmæssig belastning i arbejdet.”

Bente tilføjer, at hun ikke har indtryk af, at der er en ekstra voksen i ret mange timer i løbet af en skoledag. Det kan blandt andet afhænge af den enkelte skoles økonomi. Hvis den er god, kan man give flere ressourcetimer, men er der ikke råd til det, så er det svært – og dog.

Skoler bruger ikke deres budget – hvorfor?

Det viser sig, at en del skoler rent faktisk har pænt store overskud år efter år, som de slet ikke bruger. I forbindelse med ressourceudmeldingen i foråret kan man følge det foregående års regnskabsresultat, og af det fremgår, at mange skoler har et mindre-forbrug og altså penge til overs på kontoen. Det kan løbe op i både en og to millioner kroner.

”Måske burde de have ansat to eller tre lærere mere og dermed mindsket arbejdspresset på de øvrige. Efter en del budgetoverskridelser for 6-7 år siden, er nogle skoleledere blevet så forsigtige, at de hvert år forbruger mindre. Men det er i høj grad også et problem, hvis en skole ikke lever op til det serviceniveau, som politikerne har besluttet”, kommenterer Bente Bruun.

Et mindre-forbrug kan have konsekvenser for arbejdsmiljøet. Derfor indgår skolens budget i økonomi-modulet på KLFs TR-uddannelse. Beskeden er, at skolen skal sørge for at bruge budgettet op, og tillidsrepræsentanten skal gå efter at få indflydelse på det.

”Beklageligvis får tillidsrepræsentanter ikke altid de nødvendige oplysninger fra skolelederen, skønt de som medlemmer af MED-udvalget har krav på det. Det står højt og tydeligt i MED-aftalen, at TR har ret til indflydelse på budgetlægningen, men det sker bare ikke alle steder”, siger Bente.

Stress, øget sygefravær og lærerflugt

Der er i disse år en stor udskiftning af lærere i København. Nogle finder et helt andet job, andre søger til bedre arbejdsvilkår i andre kommuner. Københavns Kommune er bestemt ikke et trækplaster i øjeblikket. Den store udskiftning er et problem, og på nogle skoler siger de, at det kniber med at finde kvalificerede ansøgere til ledige jobs. Hver gang en lærer stopper, skal kollegerne tage over, indtil der kommer en ny, der først skal ind i sagerne. Den store udskiftning giver et øget arbejdspres.

Der er også en voksende problematik omkring sygdom. Der er et stigende sygefravær i forhold til for to år siden, og fra stadigt flere skoler forlyder det, at der er flere langtidssyge på grund af stress, Bente Bruun:

”Den situation griber man meget forskelligt an på de enkelte skoler. Nogle steder bliver der taget godt hånd om det. Man taler om, hvilke opgaver den sygemeldte kan klare, hvorvidt han eller hun kan være delvis i arbejde. Andre steder er der et stort pres på den sygemeldte. Somme tider bliver der ringet hjem, og trods sygdom bliver den pågældende presset til at møde på arbejde i hvert fald noget af tiden. Så vi har jævnligt grædende medlemmer i røret, der føler sig ekstra pressede og stressede af henvendelser fra skolen”, fortæller Bente.

”Der er jo forskellige holdninger til, hvordan man skal tackle stress, og her er lederens empati utrolig vigtig, for hvis det bliver oplevet som ’nu skal du bare komme, ellers er dit job i fare’, så har læreren det rigtig svært. Men hvis tonen er, at ’vi tager hånd om dig, selv om det bare er lidt, du kan være her’, så er der en mere åben vej tilbage.”

Bente fortæller, at mange skoler og forvaltningen reagerer hurtigere på langtidssygdom, end hvad de har gjort tidligere. Somme tider falder der overraskende hurtigt en fyring. Specielt ved nyansættelser skal der ikke specielt mange sygedage til, skønt nye lærere står i en sårbar situation.

”Nyuddannede skal finde deres ben, og man kan spørge, om de er sat godt nok ind i arbejdet og introduceret ordentligt på deres nye arbejdsplads. Bliver de coachet af en leder eller kollega? I en travl dag er alt underlagt en tidsmæssig prioritering. Nye lærere spørger ikke kollegerne, hvis de kan se, at de er pressede. Det kan være svært for nye unge at trænge igennem”, oplever Bente.

Forebyggende indsats for arbejdsmiljøet

På en skole er det ifølge Bente Bruun vigtigt, at man gør noget forebyggende for arbejdsmiljøet, dels ved at tilpasse opgavemængden til den givne tid, og dels ved at opbygge skolens sociale kapital. Grundpillerne i en virksomheds sociale kapital er tillid, oplevet retfærdighed og samarbejde.

Tilliden hviler på, at medarbejderne kan tale åbent sammen, og at det, ledelsen siger, også er det, der sker. Og omvendt at lederne har tillid til, at medarbejderne udfører deres arbejde ordentligt.

Oplevet retfærdighed sker, når opgaver og processer er gennemskuelige for alle. Det kan godt være, at der skal tages forskellige hensyn til forskellige kolleger, men gennemskueligheden og oplevelsen af retfærdighed er utrolig vigtig for arbejdsmiljøet.

”Vi hører somme tider om skoler, hvor lærerne ikke ved, hvorfor de har så mange undervisningstimer, når en kollega har færre, selv om de i øvrigt har lige mange opgaver ved siden af. Det kan godt være, at der er en fornuftig forklaring, men den er åbenbart ikke gennemskuelig. Det forudsætter, at man har talt om, hvordan man fordeler opgaverne, ellers opleves det som en uretfærdighed, og det nedbryder tilliden. Det er skidt for arbejdsmiljøet”, fastslår Bente.

Hendes erfaring er, at hvis samarbejdet skal fungere, og medarbejderne skal kunne opleve retfærdighed, så må Trioen tale sammen og lave retningslinjer for, hvordan man fordeler arbejdet. For at skabe den nødvendige tillid må man også drøfte det samlet i lærergruppen.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.