GF18: Tid til eftertanke

Foreningens ordinære generalforsamling blev præget af overvejelser om, hvordan vores folkeskole og lærerarbejde kan bringes på ret kurs efter de seneste fem barske år.

Nyhed | Af: Peter Garde 08. oktober 2018
Korsgadehallen var godt fyldt op med medlemmer, da KLF's generalforsamling blev afholdt fredag eftermiddag. Foto: Jan Klint Poulsen
Korsgadehallen var godt fyldt op med medlemmer, da KLF's generalforsamling blev afholdt fredag eftermiddag. Foto: Jan Klint Poulsen

Redigeret tirsdag 9. oktober kl. 13.38: Der manglede en femte bullit i Johan Elkjærs forslag. Dette er nu tilføjet.

Det er ikke blevet til en ny arbejstidsaftale med Københavns Kommune, og som forberedelse til de kommende forhandlinger med kommunen har KLFs bestyrelsesmedlemmer besøgt næsten alle skolerne for at få et autentisk billede af virkelighedens verden derude. Det forlød, at skoleledere beretter, at det kører rigtig fint ude på skolerne, og at man klarer de udfordringer, der melder sig. Den oplevelse deler lærerne på ingen måde, slet ikke endda. 

Triste meldinger fra skolebesøgene

”Vi ønskede et præcist indtryk af arbejdsvilkårene, og hvad der skal til for at løfte vores opgave. Lærerne efterlyser først og fremmest tid til individuel forberedelse og efterbehandling. De klager over den sværm af nye og gamle ofte overflødige opgaver, der stjæler tiden”, sagde Jane Pilegaard i sin præsentation af det resolutionsforslag, som bestyrelsen stillede.

Inge Thomsen, bestyrelsen, sagde i kor med flere andre, at tillidsforholdet mellem ledelse og lærere er meget forskelligt fra skole til skole, og flere steder fungerer det ikke. Fra alle sider lyder det, at nye arbejdsopgaver vælter ind på bekostning af tid til forberedelse, mens andre opgaver ikke forsvinder. Centrale tiltag fra forvaltning og ledelse – hvor irrelevante de end måtte være, såkaldte skal-opgaver, belaster lærernes kerneopgave, og Meebook er endnu en uønsket belastning. Børnehaveklasseledere er tynget af store klasser og manglende efteruddannelse. Børnehaveklasseleder 2 eksisterer i meget begrænset omfang, selv om en bedre normering er afgørende for en vellykket tidlig indsats. Demokrati på arbejdspladsen har det skidt. Begrebet øvrig tid er gennemsigtigt og skal defineres med tid og navn på opgaver. Personaleomsætningen er påfaldende voldsomt stor – kan politikerne virkelig ikke se, at noget må være helt galt? 

KLF's næstformand, Inge Thomsen, berettede om bestyrelsens erfaringer fra de omfattende skolebesøg, der nu er overstået. Foto: Jan Klint Poulsen
KLF's næstformand, Inge Thomsen, berettede om bestyrelsens erfaringer fra de omfattende skolebesøg, der nu er overstået. Foto: Jan Klint Poulsen

Bestyrelsens resolutionsforslag:

Vi ønsker en centralt forhandlet aftale i København: 

1: Som skaber størst mulighed for kvalitet i undervisningen, og som giver gode muligheder for at udvikle skolerne i København. 

2: Som støtter de københavnske skoler i at være attraktive arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø baseret på tillid og samarbejde mellem ledelser og medarbejdere. 

3: Som sikrer lærere og børnehaveklasseledere et professionelt råderum og størst mulig fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdet. 

4: Som sikrer et tilstrækkeligt tidsforbrug til individuel forberedelse og efterbehandling af undervisningen. 

5: Som sikrer et anslået tidsforbrug på øvrige opgaver i tilknytning til undervisningen. 

6: Som sikrer særlig tid til lærere og børnehaveklasseledere, som har et større samarbejde med flere parter og et øget dokumentationskrav i arbejdet med elever, der har særlige vanskeligheder. 

7: Tilføjelse under generalforsamlingen: Som sikrer særlig vejledning og støtte til nyuddannede.

(Begrundelserne for denne og de andre resolutionsforslag findes på KLFnet.dk her.)

Græsrøddernes store indsats

Fra flere sider blev bestyrelsens resolutionsforslag beskrevet som for vagt og upræcist. ”Det er svært at være uenig i, men det er også meget overordnet”, lød det fra Pia Marcher, Ålholm Skole. Hun efterlyste en prioriteringsliste, fordi ”alt for mange opgaver kommer væltende ned over os”. Til sidstnævnte uddybede formand Lars Sørensen, at fra hans skolebesøg var det hans indtryk, at der bliver prioriteret meget lidt ude på skolerne, men rigtig mange opgaver bliver kun løst halvt.

Peter Jensen, bestyrelsen, fremhævede nogle kvaliteter ved OK 18-forløbet, som det er værd at hæfte sig ved, selv om det ikke blev til en ny OK-aftale, for mon ikke der bliver brug for at mobilisere igen inden længe?

Peter Jensen mindede forsamlingen om forårets positive erfaringer: "Græsrøddernes aktive deltagelse bragte os i medierne gang på gang, og folkestemningen kom på de aktionerendes side". Foto: Jan Klint Poulsen
Peter Jensen mindede forsamlingen om forårets positive erfaringer: "Græsrøddernes aktive deltagelse bragte os i medierne gang på gang, og folkestemningen kom på de aktionerendes side". Foto: Jan Klint Poulsen

Han nævnte faneborgen som et værdifuldt, symbolsk mødested for de mange, der mødte op på Sankt Annæ Plads. ”Græsrøddernes aktive deltagelse bragte os i medierne gang på gang, og folkestemningen kom på de aktionerendes side”, konstaterede han.

Kvalitetssikring og klare krav

Resolutionsforslag fra Johan Elkjær, Blågård Skole.

Johan Elkjær mente, at vi i KLF og DLF udtrykker os uklart. ”Der er brug for, at vi er mere konkrete, og vores klare krav skal være let forståelige, så alle, uanset hvem der skal udtale sig, kan forklare vores ønsker”, lød hans opfordring, og han præsenterede et resolutionsforslag, der i fire punkter beskriver en ’kvalitetssikring’ af undervisningen og de ansattes professionelle trivsel.

1: Forberedelse: Der øremærkes 20 minutters forberedelse til hver lektion. Øremærket betyder, at denne tid bruges til den forberedelse og efterbearbejdning som underviseren finder rigtig og professionel ud fra gældende love og regler. 

2: Undervisningen: Ingen lærer underviser nogensinde mere end 25 lektioner om ugen. Nyuddannede 24 lektioner det første år. 

3: Eleven og forældrene. Der afsættes tid til samarbejdet med den enkelte elev og forældre, samt til den skriftlighed og kvalitet der ønskes i dette samarbejde. 

4:Ledelse. For at løfte skolens vision udføres en lang række aktiviteter og opgaver af pædagogisk og praktisk karakter. Noget er fælles som f.eks. pædagogisk udvikling. Andet er mere individuelt. Der er professionel klarhed og overskuelighed over aktiviteter og opgaver og den tid der er sat af. De nødvendige aktiviteter og opgaver ledelsen beder enkelte kolleger løse beskrives og tidsfastsættes professionelt. Tid brugt på disse nødvendige opgaver kan selvfølgelig ikke bruges 2 gange, derfor modregnes denne tid i lærerens undervisningstimetal. 

5: Professionalisering af inklusionsopgaven: I klasser der løfter inklusionsopgaver gives mere tid. Der er et større krav om samarbejde med flere parter og et øget dokumentationskrav i arbejdet med elever, der har særlige vanskeligheder. Dette arbejde kræver tid, som selvfølgelig ikke kan tages fra andre opgaver der løses.

(Begrundelserne for denne og de andre resolutionsforslag findes på KLFnet.dk her.)

Se fotoserie fra generalforsamlingen herunder:

  • Foto: Jan Klint Poulsen

  • Foto: Jan Klint Poulsen

  • Foto: Jan Klint Poulsen

  • Foto: Jan Klint Poulsen

  • Foto: Jan Klint Poulsen

  • Foto: Jan Klint Poulsen

  • Foto: Jan Klint Poulsen

  • Foto: Jan Klint Poulsen

  • Foto: Jan Klint Poulsen

  • Foto: Jan Klint Poulsen

  • Foto: Jan Klint Poulsen

  • Foto: Jan Klint Poulsen

  • Foto: Jan Klint Poulsen

  • Foto: Jan Klint Poulsen

  • Foto: Jan Klint Poulsen

  • Foto: Jan Klint Poulsen

  • Foto: Jan Klint Poulsen

  • Foto: Jan Klint Poulsen

  • Foto: Jan Klint Poulsen

  • Foto: Jan Klint Poulsen

Mere eller mindre konkrete krav

Den efterfølgende debat kom i vid udstrækning til at handle om fordele og ulemper ved henholdsvis bestyrelsens resolutionsforslag og Johan Elkjærs. Nogle støttede de helt konkrete krav om fx lektionstal, mens andre mente, at vi endnu ikke er i en position, hvor det er formålstjenligt med klart definerede krav. Situationen er oplevet mange gange før ved generalforsamlinger. Bestyrelser ønsker ofte et bredt mandat, mens medlemmer først er trygge, når mandatet er præcist defineret.

Diskussionerne bølgede med synspunkter på tidligere og kommende overenskomster, eksisterende og manglende arbejdstidsaftaler, de uacceptable arbejdsvilkår, de manglende forberedelsesmuligheder, opgavemængden og det demokratiske underskud. 

Flere talere opfordrede til at være mere konkrete i vores krav og anbefalede Johan Elkjærs resolution, mens andre foretrak bestyrelsens, Peter Jensen, bestyrelsen: ”Jeg er enig i, at vi skal være konkrete, men jeg synes ikke, vi er dér nu. Der er et stort arbejde foran os med at konkretisere både hvad angår timer og indhold.”

Helt konkret lød et krav: ”Lokalaftalen og opgaveoversigten spiller tilsyneladende ikke nogen stor rolle på mange skoler. Det skal vi stramme op på. Vi skal ikke finde os i, at lokalaftalen ikke tillægges værdi. Vi skal søge indflydelse på alle mulige områder og kræve, at aftaler bliver overholdt”, lød det fra Katrine Fylking, bestyrelsen.

Formand Lars Sørensen foreslog ved debattens afslutning af dette punkt, at Johan Elkjær skulle trække sin resolution og dermed lade bestyrelsens resolution gå igennem med det tilsagn, at bestyrelsen i det kommende år arbejder for at inddrage synspunkterne fra kvalitetssikringsresolutionen. Og sådan blev det.

Forsømt måske mishandlet inklusion 

Det var flere læreres opfattelse, at de midler, der skal følge inkluderede elever, ad mere eller mindre synlige kanaler sluses over i andet end netop elevrelateret inklusion, så snart de er nået ud på den enkelte skole. Johan Vinde, Rådmandsgades Skole, beklagede, at udligningsordningen, der flytter penge fra rige kommuner til fattige, bevirker, at København tilsyneladende ikke kan tilgodese de svage elever, der udgør en større opgave i hovedstaden end i såkaldt fattige kommuner. 

Johan Vinde, Rådmandsgades Skole. Foto: Jan Klint Poulsen
Johan Vinde, Rådmandsgades Skole. Foto: Jan Klint Poulsen

Thomas Roy, bestyrelsen mente, at penge, der skal følge en inkluderet elev, måske lander i ressourcecenteret eller i en vikarpulje, og han opfordrede til, at spørgsmålet bliver taget op i LokalMED. ”Spørg, hvordan du som lærer kan opleve den støtte, der skal følge din elev! Du må blive ved og ved, og fastholde skolelederen.” 

Og Natasja Jonesen, Guldberg Skole, beskrev en aktuel inklusionssituation: ”Vi bliver spyttet på, slået på og har et dårligt arbejdsmiljø. Vi overser de børn, som alt det dér går ud over. De ressourcestærke finder sig ikke i det. De vil have fred og ro til at lære. De flygter til privatskolerne.” 

Ønsker sundhedsforsikring

Kolleger på Skolen ved Sundet foreslog ved en resolution, at KLF indhenter tilbud på en sundhedsforsikring til medlemmerne på lige fod med medlemstilbuddene om lån og feriehuse. 

Det blev uddybet, at forslaget sigter på sundhedsordninger med særligt fokus på fysioterapeut, kiroprakter og psykolog. Forslaget blev vedtaget, og bestyrelsen tilkendegav, at den vil arbejde videre med forslaget.

(Begrundelserne for denne og de andre resolutionsforslag findes på KLFnet.dk her.)

Ja eller nej til fortsat kønskvotering

Lars Nørgaard-Andersen, pensionist, stillede ændringsforslag til vedtægterne i ønsket om at afskaffe kønskvoteringen ved valg i KLF. Den blev indført ved sammenlægningen af den mandlige og kvindelige lærerforening i København i 1967 med henblik på at sikre kvinderne ligelig repræsentation i bestyrelsen. Han mente ikke, at problematikken er aktuel i dag, og i øvrigt er KLF eneste kreds i DLF, der har kønskvotering.

Formand Lars Sørensen havde tjekket kønsfordelingen i kredsbestyrelser i omegnskommuner, og her var valgene faldet ud til en cirka fifty-fifty-kønsfordeling. Han foreslog at udskyde stillingtagen til forslaget til næste år for at se, hvad en medlemsdebat vil vise.

Lars Nørgaard-Andersen havde medbragt et forslag til vedtægtsændring for at afskaffe kønskvoteringen ved valg i KLF. Foto: Jan Klint Poulsen
Lars Nørgaard-Andersen havde medbragt et forslag til vedtægtsændring for at afskaffe kønskvoteringen ved valg i KLF. Foto: Jan Klint Poulsen

I det følgende var der flere interessante synspunkter, der dels talte for at fastholde kønskvoteringen for på den måde at fremtidssikre forskellighed og lige repræsentation, dels at forkaste kvoteringen ud fra det synspunkt, ”at det er vigtigere, hvad man har i hovedet, end hvad man har i trussen”, som det blev formuleret.

Og så blev der stemt om forslaget til vedtægtsændring, men det fik kun få stemmer. Kønskvoteringen består.

God dag og farvel

En stilfærdig generalforsamling nærmede sig sin afslutning. Den blev indledt af en gæstetaler, Bjarne Høpner, formand for 3F i København og tidligere stilladsarbejder. Han gav en interessant talk om udlicitering, social dumping, faglige kampe og overenskomstarbejde ikke mindst ved OK 18 og et kig frem mod OK 20.  

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Johan Elkjær | 10. oktober 2018 KL. 06:52

Super klar og hurtig reaktion. Derfor synes jeg der er fint at trække mine 3 kommentarer. Denne incl. ????

Johan Elkjær | 09. oktober 2018 KL. 13:14

Og for god ordens skyld var der også en 5 dot. Om professionalisering af inklusionsopgaven.

Johan Elkjær | 09. oktober 2018 KL. 13:01

Forslaget om kvalitetssikring af folkeskolen var ikke stillet op mod bestyrelsens forslag til forhandlingsoplæg. Det er ment som en generel overordnet politik. Bestyrelsen forpligtede sig til at arbejde med den vinkel og fremlægge noget senest til næste generalforsamling. Derfor trak jeg mit forslag.