Forslag: Lad de store elever møde på skolen en dag om ugen

I København foreslår Enhedslisten, at de store elever møder på deres skole en dag om ugen for at fastholde kontakten med skolen og elevernes kontakt med hinanden. KLFs formand er meget positiv, men i tvivl om hvorvidt der er plads i øjeblikket.

Nyhed | Af: Peter Garde 24. april 2020

De mangler skolen. De savner deres lærere, og de har brug for hinanden. Efter et par ugers mere eller mindre vellykket digital nødundervisning hjemme efterlyser stadigt flere store elever nu den skoledag, som har været ramme for deres børne- og ungeliv. De unge giver udtryk for, at det ikke kun er de yngre klassetrin, der skal have adgang til skolen. Nogle efterlyser den faglighed, skolen leverer, andre lægger vægt på det sociale samliv i klassen, med vennerne og veninderne. 

Enhedslistens medlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget i Borgerrepræsentationen har nu taget fat i problemet. De mener, at Københavns Kommunes folkeskoler skal invitere eleverne i 6. til 9. klasse hjem i skolebygningen mindst én dag om ugen for på den måde at fastholde skolens kontakt med eleverne. Vi har spurgt Gorm Gunnarsen, medlem af BU-Udvalget (Ø), hvilke elever, han mener, der kommer i knibe uden et fast fremmøde i skolen.

Ikke kun udsatte, men alle elever har brug for at møde hinanden 

”Det er ikke kun de udsatte unge. Det er hele gruppen af unge. Vi kan ikke forudsige, hvem der knækker, og de har alle sammen godt af at møde hinanden ansigt til ansigt. De skal undgå at miste forbindelsen til hinanden og blive ensomme. Den anerkendelse, som unge kan give hinanden indbyrdes, er nok en bedre forudsætning for deres mentale sundhed end meget af det, som voksenverdenen kan tilbyde dem.” 

På spørgsmålet om ikke det har lettet presset på de unge, at eksamen er sløjfet, svarer Gorm Gunnarsen, at det er muligvis tilfældet, men at det hensyn jo netop også peger i retning af social isolation. Han refererer til de psykiske problemer, der opstod i perioden med ungdomsarbejdsløshed i begyndelsen af 1980erne, for, som han siger, så er det bedre for psyken at have et dårligt job end ikke noget at se frem til. Og selv en eksamen kan være et mål og noget at se frem til.

”Hvis nu de unge kunne se frem til at mødes med klassekammeraterne en gang om ugen i hvert fald fra 10. maj og frem til sommerferien, så ville det være et incitament for at anstrenge sig og forberede sig på det. Man kunne få gang i noget, der er motiverende, som de skulle vise de andre, som kunne holde deres selvværd oppe, og hvor de kunne møde gensidig indbyrdes anerkendelse”, mener Gorm Gunnarsen.

Digitale kontakter er bedre end ingenting, men …

Mange unge har fuld gang i digitale kontakter, kan det ikke bære dem igennem i denne relativt korte periode indtil sommerferien?

”De digitale kontakter er bedre end ingen kontakter. Men de digitale kontakter er også begrænsende, for man har nemmere ved at misforstå hinanden, krænke hinanden og sværere ved at forsone sig med hinanden, når det foregår digitalt”, siger Gorm Gunnarsen og tilføjer:

”Det er især, når man er ung, at man skal lære et sprog, der er indbyrdes anerkendende, når man er i kontakt med hinanden. Hvis der opstår den mindste smule uenighed på nettet, kan det blive  følelsesmæssigt tungt at bære, og det medfører, at nogle unge bliver meget sprøde og sårbare.”

Gorm Gunnarsen fortæller, at det primært er unge mennesker, som Enhedslisten har kontakt med, der har gjort, at de har taget initiativ til at give de unge konkret tilstedeværelse i skolebygningen i det omfang, det er muligt.

”De unge siger, at det er mentalt belastende for dem, og at de har brug for det. Det drejer sig ikke kun om dem, der var udsatte før corona-krisen. Der er mange andre, de nævner også deres kammerater, som det er ubærligt for. 

Vi skal ikke pege fingre af de unge, de har brug for solidaritet

En af årsagerne til at skolen er delvist lukket, er jo kravet om, at man skal holde afstand for at undgå smittespredning. Medierne har jævnligt historier om, at især unge har svært ved det?

”Det er det, vi mest opfatter som fordomme. Det mener jeg godt, de kan finde ud af, men det er klart, at det forekommer. På den anden side sker det vel også og måske endnu mere, hvis vi fra systemets side ikke gør noget for at holde kontakten med en hel generation. Jeg opfatter også de dér historier som et udtryk for, at man peger fingre af unge mennesker. De unge er dem, der har det sværest, fordi de har et meget større behov for indbyrdes anerkendelse fra andre jævnaldrende.” 

Hvordan skulle det rent praktisk gennemføres?

”Det vil kræve noget mandskab og nogle praktiske løsninger. Der har været stor velvilje fra alle forvaltningerne til at bane vej for børnene for at sikre dem pasning og undervisning. Den velvilje har vi også brug for i solidaritet med de unge. Opgaven er at finde nogle rammer, hvor de kan være en gang om ugen. Det ville give mening. Til gengæld tror jeg også, at så vil de kunne løfte deres forberedelse og være med til at strukturere de seks andre dage, indtil de mødes igen. 

Hvis ikke forslaget skal gå ud over de små elever, ville en skoledag om lørdagen så være en mulighed?

”Altså i betragtning af de omkostninger vi allerede er ude i, så kunne det måske være en mulighed.”

Borgmesteren og ministeren må finde en løsning

Kan Københavns Kommune gennemføre det på eget initiativ?

”Vi har bedt forvaltningen om at undersøge det. Undervisningsministeren skal nok inddrages, og jeg er sikker på, at UU-borgmester Jesper Christensen vil kunne forklare den situation og de praktiske problemer, vi har i København.”

Hvordan er det politiske grundlag for forslaget i Borgerrepræsentationen?

”Altså, jeg kan ikke sige så meget, men jeg oplever en mærkbar velvilje. Vi står ikke alene”, siger Gorm Gunnarsen.

Godt forslag men har vi plads? 

KLF-formand Lars Sørensen synes, at det er et sympatisk forslag at åbne skolen for 6. til 9. klasse en dag om ugen, men han er bekymret for, om der er fysisk kapacitet til det.

”Ja, jeg synes, det er fantastisk, hvis det kan lade sig gøre. Jeg har rigtig svært ved at se, at det rent fysisk kan lade sig gøre, men bliver det besluttet politisk, så må vi finde en løsning”, siger Lars Sørensen, der ikke er så bekymret for de gennemsnitlige elever, men mere for de udsatte og mere sårbare, der kan komme i klemme uden fysisk kontakt til skolen. ”De har meget store problemer med fjernundervisning som nødløsning”.

Gorm Gunnarsen nævner, at der bliver brug for mandskab – altså flere lærere, kan vi det? 

”Alternativt tænker jeg, at nogle lærerstuderende kunne komme ud og støtte på skolerne nu, hvor læreruddannelsesstederne er lukket.”

Hvis ikke det må gå ud over de små elever, kunne man så lave lørdagsskole for de store? 

”Altså, jeg hører om lærere, der overvejer at mødes med deres klasse eventuelt opdelt i to hold. Det kunne foregå et andet sted måske ude i det fri, i skoven eller et andet sted. Det behøver måske ikke at være på skolen, hvis der ikke er plads.” 

”Jeg vil sige, at det er mit indtryk, at lærerne har så meget lyst til at se deres 6.-9. klasseelever igen. I mine øjne viser det meget tydeligt, at den nødundervisning, der foregår som fjernundervisning, den kan langt fra måle sig med at være fysisk i samme lokale og have sparring med læreren”, fastslår Lars Sørensen.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.