Fornuftsstyret folkeskole frem for nedskæringsstyret folkeskole

'Om en måned er det måske dig der er gået ned med stress eller har skiftet job eller flyttet dit barn i privatskole eller begyndt at plage dine forældre om at skifte skole.'

Synspunkt | Af: Kjell Nilsson 09. august 2014

Frank Jensen og flertallet i BR synes tilsyneladende at fornuft er et for luftigt styringsredskab. De styrer folkeskolen i København med regnearks logik, fx hvis det er billigere at der går 23 elever i klasserne end 22 elever, så må det være endnu billigere med 24 elever i hver eneste klasse, næste år må det være billigere med 25 elever og sådan forsætter tankegangen i dette års og de kommende års budgetforslag.

Der tages ikke hensyn til om eleverne går i en skole med store klasselokaler med ventilation eller i en skole med små lokaler uden ventilation. Luft og fornuft er en mangelvare i skolen. Regnearks logikken bruges som bekendt også overfor lærerne, hvis de kan undervise flere timer end sidste år så spares der penge og næste år skal de så undervise endnu mere. Driftsmidlerne til folkeskolen bliver mere og udpint. Med lockout og lovindgreb i ryggen er der blevet indført et ufleksibelt og ødelæggende arbejdstidsstyrings system hvor alle beslutninger/ændringer skal vente på at lederen bestemmer sig.Tro ikke det stopper af sig selv med disse tiltag. Alle gode krafter må kæmpe for at få fornuften i højsæde igen og det haster. Til oktober bliver et nyt regnearks budget vedtaget, hvis ikke politikerne bliver presset/hjulpet til at give skolen luft. Engagér dig nu! Om en måned er det måske dig der er gået ned med stress eller har skiftet job eller flyttet dit barn i privatskole eller begyndt at plage dine forældre om at skifte skole. Hvis du er lærer så styrk det faglige fællesskab på skolen bliv aktiv i KLF. Hvis den københavnske folkeskole skal være livskraftig og klar til kommende skolejubilæer, er det nu der skal handles.      

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Ane-Katrine | 10. august 2014 KL. 09:08

?

Kjeld | 09. august 2014 KL. 10:40

Alt KLF stof og nyheder fra fagforeningen ! Også fra seniorafdelingen !