Filmfestivalen Buster vil hjælpe lærere med elevernes mediedannelse

Børne- og ungefilmfestival Buster er klar med et nyt program, hvor de sætter hårdt ind på mediedannelse ved at give de Københavnske lærere værktøjer til at inddrage sociale medier i undervisningen og åbne samfundsemner op gennem film.

Udefra | Af: Julie Sørensen 02. september 2019
Filmfestivalen Busters rolle er både at konfrontere og omfavne den nye medievirkelighed. Foto: Yann Houlberg Andersen
Filmfestivalen Busters rolle er både at konfrontere og omfavne den nye medievirkelighed. Foto: Yann Houlberg Andersen

”Klik, klik, scrolle, klik, vis”.

Instagram, Facebook og YouTube er nogle af de mest populære steder, hvor børn og unge søger hen i deres fritid. Filmfestivalen Buster forsøger i år i endnu højere grad end før at facilitere mediedannelse og give Københavns lærere redskaber til, hvordan de kan åbne store samfundsemner op ved brug af film, læringsmaterialer og dialog.

”Busters rolle er både at konfrontere og omfavne den nye medievirkelighed. Vi vil ikke underkende, men tværtimod anerkende, at mange børn i dag kan noget teknisk, kreativt og interaktivt, som børn ikke før har kunnet”, siger den administrerende direktør for Buster Tine Fischer.

Hun refererer til en ny undersøgelse fra Børns Vilkår, der viser, at danske børn er dem i Europa, der bruger mest tid om dagen på YouTube og sociale medier. Det stiller nye krav til Buster som filmfestival, mener hun.

”Mediedannelse og interaktionen mellem børn udfoldes i høj grad på børnenes egne platforme. Børnene er enormt kompetente, men også udfordrede, fordi de befinder sig i digitale rum, som de på mange måder selv er herre over. Det er et rum, hvor lærere og forældre let forsvinder. Derfor har Buster en anden rolle end tidligere”.

”Vi ser et behov for, at kulturinstitutioner er til stede der, hvor børnene reelt opholder sig. Vi vil hjælpe med at facilitere mediedannelsen, der handler om at forstå mediet og være kritiske på, hvad kvalitet er”, siger den administrerende direktør.

Børn som aktive medborgere

Tine Fischer tror ikke på, at kunst og kultur eksisterer i lukkede rum. Hun mener tværtimod, at kunsten spejler verden og er dermed en del af vores store fællesskaber. Derfor er demokratisk dannelse også en vigtig del af Busters store overskrifter i år.

”Jeg møder meget få børn, der ikke er bevidste om, at verdenen skal være deres de næste 50 år, hvilket de både tænker over og bekymrer sig om. Derfor har vi valgt de tre temaer, der er aktuelle i forhold til det samfund og den verden, vi lever i. Vi vil skabe et program, der taler til børnene som mennesker, der er en aktiv del af deres egen fremtid”.

Det er vigtigt for hende, at Buster tager børnene seriøst som medborgere og viser dem, at der er mange måder, de kan være aktive medborgere på, selvom de er under 18 år. Det kan eksempelvis være gennem børneorganisationer.

”Vi ved fra undersøgelser, at film har stor betydning for vores måde at handle på i verden. Der skal ikke bare være en voksen, der står og taler til dem. Det har været en stor ambition, at oplevelsen ikke skal lukkes om sig selv og bæres som en erindring. Når filmen er slut og børnene forlader rummet, skal de gerne tage oplevelsen videre ud i livet og ind i undervisningen. Men de skal også være bevidste om, at de kan gøre noget, hvis de vil engagere sig for eksempel i klimapolitik”.

Et aktuelt program i børnehøjde

Busters Børne- og ungeredaktion har gennem fokusgrupper og anden research valgt de tre temaer klima & natur, fællesskab og identitet ud fra, hvad der optager børn og fylder i deres hverdag. Det er ud fra de tre temaer, at filmene er udvalgt og læringsmaterialerne er produceret.

”Det er et filmprogram, der i den grad er aktuelt og som i højere grad end tidligere lægger op til demokratisk dialog med børn og unge ud fra tre centrale og bærende temaer. I år har vi valgt at bruge flere ressourcer på at udarbejde arbejdsspørgsmål og undervisningsmaterialer til alle film i skoleprogrammet. Det har vi gjort, fordi vi tror på, at film kan give en anden indgangsvinkel til at diskutere stærke emner især, hvis de følges op af dialog”, siger kommunikationschef Sofie Bjerregaard.

Hun håber, at filmene og læringsmaterialerne giver lærerne i København et solidt supplement til undervisningen. Samtidig er der ved 80 procent af visningerne mulighed for at få en relevant person ud og tale om emnet.

”Terrorangrebet på Utøya og vores fælles klimakamp er eksempler på emner, som Buster tager op, hvor børn er involveret. Men det er vigtigt, at filmene ikke står alene. Derfor har vi ved 80 procent af visningerne i skoleprogrammet tilkoblet det, vi kalder ’mere end film’, hvor relevante personer, der har tilknytning til emnet, kommer ud og åbner emnet yderligere op”.

På nuværende tidspunkt kan lærere allerede finde film og læringsmaterialer på Buster.dk. Det publikumsrettede program blev offentliggjort 30. august og festivalen slår dørene op 23. september og lukker igen 6.oktober.

Ifølge Sofie Bjerregaard byder dette års program på både paneldebat med børn, der eksempelvis diskuterer den fremtidige skole, men også workshops og andre events, der skaber dialog og viden om den verden, vi er en del af.

OM BUSTER

  • Busters program offentliggøres i slutningen af august og starter den 23. september og slutter den 6. oktober.

  • Festivalen henvender sig til børn og unge i alderen 3-16 år.

  • Buster har eksisteret siden år 2000, men er fra i år en selvstændig festival.

  • Billetter til almindelige skolevisningerne koster 17 kroner per. Elev og workshops koster 600 kroner per. klasse.

  • Læringsmaterialerne er udformet af Buster selv. Men nogle af materialerne er udviklet med samarbejdspartnere som det digitale undervisningsforlag Clio online, der har udarbejdet læringsmaterialerne til filmene. Men Buster har også andre samarbejdspartnere i form af Filmcentralen og Koncentrat.  

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.  

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

TittysMap | 06. september 2019 KL. 13:22

19.0 + ambolt 4.0: innovativt programmelkompleks til at bryde Captcha


1. Stærke neuroner: ambolt OCR kan løse mere end 12000 af forskellige typer Captcha ' er.,

inklusive så populær som Google CAPTCHA ' s ReCaptcha v2, v3 (kun på 4.0 Ultra!), Captcha.Com, SolveMedia, Bing-Captcha,

Facebook-captcha, captcha, DLE-captcha, VBulletin-Captcha og en masse andre typer!


2. Meget høj hastighed og præcision: anerkendelseshastighed 0,01 .. 0,02 sekund pr. billede (men kun 1 sekund i DEMO version!),

Ambolt kan omgå og løse store typer captcha med høj præcision.,

uden problemer, forvrængning, lyde, skrifttyper, farver.


3. Meget enkel UI: kun 3 hovedknapper til at starte genkendelse,

så ambolt let at bruge med en bred spectre programmer af SEO, SMM, Analytics,

Masseregistrering / udstationering/afsendelse/Bruteforcing / Cryptoccurrency Mining-programmer.


Interesseret? ;)

Søg i google"ambolt gratis".