Få sjove oplevelser med Gabriel Jensens Ferieudflugter

Kender du børn, som mangler aktiviteter i sommerferien? Så fortæl dem om de mange tilbud i den nye aktivitetsfolder fra Gabriel Jensens Ferieudflugter. Her er der rig mulighed for at finde sjove oplevelser til de fleste københavnerbørn.

Tilbud | Af: Jan Klint 27. maj 2016

For en del københavnske skolebørn kan seks ugers sommerferie være lang tid, for ikke alle har kalenderen booket med ferieoplevelser sammen med familien. Heldigvis findes der mange gode tilbud, så alle børn kan få mulighed for at fylde sommerdagene med spændende indhold.

I begyndelsen af maj blev den velkendte aktivitetsfolder fra Gabriel Jensens Ferieudflugter sendt ud til skolerne. Her kan børn og unge se, hvilke muligheder der er for en sjov oplevelse til sommer.

Med over 20 aktiviteter og 1.300 billetter er der et bredt udvalgt af oplevelser – alt lige fra ridning, cirkus og forfatterværksted til Kok i udekøkken og yoga

Aktiviteterne varer fra én dag til en hel uge og er fordelt ud over alle sommerferieugerne 26 – 31. Hvis man er interesseret i en eller flere af aktiviteterne, skal man via Gabriel Jensens Ferieudflugters hjemmeside gjf.dk købe billetter. En billet koster 30 kr.

Fra 9. juni kl. 12 skal man være hurtig på tasterne, når der billetsalget åbner. De mest populære aktiviteter som gokart, laseraktion og ridning er ofte udsolgt første dag, men det store udvalg af forskellige aktiviteter giver alle mulighed for en sjov og ofte lærerig dag sammen med andre børn fra hele byen.

Har man misset folderen, kan den hentes på gjf.dk

Se billedgalleri fra forskellige aktiviteter med Gabriel Jensens Feriefond:

 

 

  • Alle skolebørn fra 7 år kan være med til Capoeira. Her vægter træneren, at børnene gennem lege lærer de basale øvelser i den brasilianske kampsport. Foto: Jan Klint

  • Rollespil i skoven er for børn og unge, der er vilde med eventyr. Foto: Jan Klint

  • I små hold skal man ved at samarbejde løse spændende opgaver i skoven. Foto: Jan Klint

  • Kok i udekøkken er for børn der elsker at lave mad. Foto: Jan Klint

  • Lær at køre på mountainbike i skoven. Dygtige instruktører giver tips og tricks til at styre cyklen gennem sjove øvelser. Foto: Jan Klint

  • Ridning er en af de mest populære sommeraktiviteter hos Gabriel Jensens Ferieudflugter. Foto: Jan Klint

  • Når man har reddet på hestene skal de efterfølgende stigles, og der er også plads til at give hesten et kram. Foto: Jan Klint

  • Er du til fart og spænding, skal du være hurtig på tastaturet, når GJF åbner for køb af billetter til gokart - de bliver hurtigt udsolgt! Foto: Jan Klint

  • Foto: Jan Klint

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.