Hvis en virksomhedsleder i det private har salgsproblemer på grund af sine produkters kvalitet, kan du så forestille dig, at han som forklaring hænger medarbejderne ud i offentligheden, som nogle der ikke arbejder nok – nej vel.

Anderledes forholder det sig med KL. I over et år har vores arbejdsgiver talt folkeskolen ned i deres iver efter at mistænkeliggøre lærerne som en medarbejdergruppe, der er dovne og kun tænker i arbejdstidsaftaler, så vi slipper for nærkontakt med eleverne. Ja vi fremstilles nærmest som arbejdssky.  

Folkeskolens udfordringer med fx inklusionsopgaven og dårlige læsere synes i KL’s udspil at være løst ved, dels at lærerne underviser i flere timer og forbereder sig mindre, dels ved at hver enkelt lærer har 37 timer om ugen. Så kan skolelederen og lærerne på de enkelte skoler forhandle om, hvordan tiden fordeles på forskellige arbejdsopgaver.

I dag bruges cirka halvdelen af lønkronerne på skoleområdet til lærerlønninger. Hvis KL’s ønske bliver virkelighed, så hver skole skal tidsfastsætte og fordele arbejdsopgaverne for hver enkelt lærers arbejdsuge, vil de 50 procent, der ikke går til lærerlønninger, men til kommunal administration og lignende gøre mere gavn på skolerne.

For at bevare og udvikle kvalitet i folkeskolen, kunne man jo overveje, om ikke skolerne i en sådan situation ville være bedre tjent ved at være selvejende skoler eller tage skridtet fuldt ud og blive privatskoler.

Ud over tabet af folkeskolens betydning for sammenhængskraften i samfundet, vil en ulempe være, at en del elever nok vil få svært ved at finde plads på en skole.

Til gengæld vil det være en klar fordel, at lederne på privatskoler ved, de skal støtte og tale deres skoler op, ellers er der ikke kunder i butikken. Samme visdom ville være synd at sige, KL er i besiddelse af.

– Inge Thomsen, KLF's bestyrelse

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.