Er ’Ny i København’ endnu en besparelse i København, som skolerne skal kæmpe med?

En ny model for modtagelse og integration af børn, der kommer til Danmark, skaber stor utilfredshed blandt lærerne, som er frustrerede over at stå alene i klassen med en ny og stor opgave, der kræver ressourcer og efteruddannelse.

Synspunkt | Af: Katrine Fylking 26. september 2018

Børne- og Ungdomsudvalget vedtog sidste år en ny model for modtagelse af nyankomne elever, hvor der skulle være fokus på elevens faglige og sociale progression. Det direkte mål med modellen er, at eleverne skal hurtigere ud i klasserne og flere skal integreres med direkte sprogstøtte. I september blev der, som et led i modellen Ny i København, afholdt en konference om nyankomne og tosprogede elever, hvor Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) bød velkommen og fortalte om Københavns fokus på at øge chanceligheden. Han opfordrede til, at vi skal dele erfaringer med hinanden, forholde os til forskning og ny viden på området. Københavns Lærerforening har også haft fokus på chancelighed, da det er et område, hvor der skal ske forbedringer. Umiddelbart er der således enighed om, at det er et område, som skal løftes. 

Et nyt initiativ på området består, som en del af modellen, af en ny form for visitation, hvor der ud fra en afdækning af elevens sproglige og faglige erfaringer og ressourcer kan træffes en afgørelse om, at eleven skal integreres direkte på en folkeskole i det distrikt, hvor eleven har bopæl. Afdækningen foretages af fagpersoner ud fra et materiale, som er udarbejdet af Undervisningsministeriet. Denne afdækning danner ikke alene grundlag for elevens skoleplacering, men også for pædagogiske overvejelser og initiativer. Det er ikke altid, at denne afdækning foretages, før eleven placeres i et skoletilbud, og det er problematisk. 

Det første år modellen har været i brug, er 108 elever blevet direkte integreret. Det var forventet, at 10% af eleverne ved den faglige afdækning ville blive vurderet til at have fordel af direkte integration, men 32% af de nyankomne elever er efter vurderingen kommet direkte ud i klasserne – altså tre gange så mange elever end forventet. Det er omstændighederne omkring disse elever, som jeg forholder mig til i dette Synspunkt. 

Lærerne er frustrerede 

Lærerne oplever at stå alene i klasserne uden de fornødne ressourcer eller støtte og uden den nødvendige viden om tosprogede elever, og det skaber frustration. Ifølge modellen skal lærerne sikre en god modtagelse af eleven, samarbejde med ressourcepersoner, sikre en høj grad af sprogudviklende undervisning og ikke mindst samarbejde med elevens forældre. Et omfattende forældresamarbejde med sproglige udfordringer, blandt andet i kommunikationen på Intra og på andre digitale platforme. 

Lærerne har brug for tid til at løse opgaven og viden om sprogtilegnelse og dansk som andetsprog. At undervise i dansk som andetsprog er en kompliceret opgave, som kræver omfattende viden. Dette kræver efteruddannelse, men det er svært at prioritere indenfor skolernes stramme økonomiske rammer. 

Den økonomiske ramme

Rammen for området er uændret, og det betyder, at antallet af modtagehold og modtageklasser løbende skal tilpasses. Ifølge modellen følger der 62.800,- kr. med eleven ud på skolen til at understøtte eleven i basisdansk. Der er ikke givet konkrete anvisninger til, hvordan de 62.800,- kr. skal benyttes, det er således op til den enkelte skoleleder at vurdere, hvordan midlerne anvendes. Der er stor forskel på, hvordan skolelederne i København forvalter denne opgave.

Ny i København-eleverne modtager et meget varieret antal sprogstøttetimer på skolerne. Der er skoler, hvor pengene følger eleven og bruges på sprogstøtte. Der er andre skoler, hvor det besluttes, at ressourcecenterets budget skal dække Ny i København-elevens behov for sprogstøtte. Det betyder, at skolerne foretager en omfordeling af ressourcerne i ressourcecenteret. De elever, der allerede var tildelt ressourcer til sprogstøtte på skolen, fratages en del af disse, og de oplever dermed en reduktion af den undervisning, som de var tildelt ved skoleårets start. Og der er skoler, hvor de 62.800,- kr. som er fulgt med eleven, ikke benyttes til det primære formål. Det er beskrevet, at rammen for området er uændret, men så længe de tildelte ressourcer ikke benyttes til formålet, er rammen blevet mindre. Det er enkelt.

MED-udvalgene på skolerne skal i spil

Ny i København kan medføre en besparelse på området dansk som andetsprog. Jeg vil opfordre alle lokalMED-udvalg til at være opmærksomme på de ressourcer, som følger med. Det er ikke i orden, at de ressourcer, som er øremærket til at følge eleven ud på skolen, benyttes til andre formål.

Endnu et projekt, hvor lærerne står med problemet i klasselokalet

Det er værd at bemærke, at Ny i København er under implementering, men for de lærere, som hver dag erfarer modellens mangler, utilstrækkelighed og begrænsninger, er det ikke godt nok. Det opleves af lærerne som en forhastet og urimelig stor opgave, og det går hårdt ud over arbejdsmiljøet, at der opstilles så ringe rammer og vilkår for at lykkes i opgaven med at modtage de nyankomne elever og give dem en god start og et godt skoletilbud. Skolernes trængte økonomi bliver igen afgørende for, at en så vigtig opgave kuldsejler. 

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Henrik Svendsen | 29. september 2018 KL. 07:09

Den optalte model gror bestemt ikke i min baghave. Sådan er det.

Og vi kommer til opleve en markant større udsivning til privatskoler i de kommende år, hvis ikke opgavevanviddet i den københavnske folkeskole straks bringes til ophør.