'Jeg svarede, at det kun så håbløst ud, fordi befolkningen endnu ikke vidste, hvad KL og regeringen egentligt havde gang i, og kun få havde forstået, hvad der gemte sig bag kravet om ’normalisering af lærernes arbejdstid’. Sådan reagerede Kjell Nilsson da TV2 NEWS interviewede ham uden foran Den Classenske Legatskole i sidste uge. Læs Kjell's synspunkt her.

Ovenstående spørgsmål blev jeg stillet torsdag uden for min skole af TV2 News torsdagmorgen i sidste uge.

Jeg svarede, at det kun så håbløst ud, fordi befolkningen endnu ikke vidste, hvad KL og regeringen egentligt havde gang i, og kun få havde forstået, hvad der gemte sig bag kravet om ’normalisering af lærernes arbejdstid’.

En normalisering, der betyder et skifte fra en offentlig skole af høj kvalitet med veluddannede og motiverede lærere, der har tid til at udvikle og tilpasse deres undervisning til den enkelte elev, til en folkeskole, hvor eleven bliver mødt af en stresset og dårligt aflønnet lærer, der kun har tid og mulighed for at give eleven en standardtest.

KL’s krav om ’normalisering af lærernes arbejdstid’ er en integreret del af regeringens rå nedprioritering af den offentlige velfærd i Vækstplan DK.

Torsdag morgen gik lærere over hele byen på gaden og delte løbesedler ud og talte med forældre. Andre kollegaer er aktive på facebook og på mange andre måder – tak til alle kollegaer, der engagerer sig. Det nytter.

Stemningen er ved at vende, og folk er ved at forstå, hvad der foregår. Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang har sagt fra, KTO er stoppet op og kæmper for os og den danske model.

Selv EU-Kommisionen siger i deres meddelelse Rethinking Education, at nedskæringer ikke er vejen frem, men at investering i uddannelse er en forudsætning for at opretholde og udvikle konkurrenceevne og fastholde velfærd.

Det er IKKE en håbløs overenskomstkamp, vi kæmper, men en meget vigtig kamp såvel for os selv som lærere som for vores elever og hele Danmark.

 

 

 

 

 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.