Er der nye muligheder i det fremtidige skole-/hjemsamarbejde?

Det er vigtigt, at lærerne tager del i implementeringen af de nye digitale platforme, så der sikres en central plads til det analoge samarbejde mellem skole og hjem, mener Katrine Fylking.

Synspunkt | Af: Katrine Fylking 16. januar 2019

Den nye digitale samarbejdsplatform Aula er på vej og skal benyttes af skolerne fra 1. august 2019. Aula er en del af Brugerportalsinitiativet fra 2014 iværksat af KL og den daværende regering. Formålet med Aula er et digitalt løft af folkeskolen. Aula skal indeholde redskaber til planlægning af undervisningen såsom kalender, beskeder og lektier, og skal desuden fungere som samlet indgang til alle skolens digitale ressourcer. En stor del af vores overvejelser omkring og udvikling af skole-/hjemsamarbejdet er i relation til det digitale. Tiden er inde til, at vi ved implementeringen af Aula og læringsplatformene overvejer, hvordan vi kan forbedre og eventuelt minimere brugen af de digitale platforme i vores skole-/hjemsamarbejde.

Det tætte skole-/hjem-samarbejde er analogt

Jeg oplever, at det analoge skole-/hjemsamarbejde er reduceret væsentligt, og at det digitale skole-/hjemsamarbejde har overtaget pladsen. Der er væsentligt færre forældremøder på skolerne nu i forhold til før skolereformen. Mange skoler prioriterer ikke længere at afholde to forældremøder for klasserne årligt, men ser sig nødsaget til kun at afholde et enkelt på grund af de sparsomme ressourcer. Det øgede tidspres, som er opstået i folkeskolen, er medvirkende årsag til, at det digitale samarbejde ofte kommer til at stå alene, men vi skal som lærere være bevidste omkring, hvilke omkostninger det har, at vi ikke længere taler sammen. Empati og forståelse har dårlige betingelser i det digitale samarbejde.  

Elevernes ansvar i skolen er dalende – og forældrenes er stigende

Forældrenes viden om skolen er steget væsentligt, og elevernes ansvar i og for skolen er faldet. Vi skriver på mange skoler så detaljerede ugeplaner, at eleverne ved, præcis hvad der er foregået i skolen, helt uden at have været der. Jeg har oplevet elever møde op til idræt uden idrætstøj, fordi der ikke stod i ugeplanen, at de skulle medbringe idrætstøj, men kun drikkedunk og badesager. Eleverne er helt fritaget for den læreproces, der ligger i at holde styr på lektier og andre praktiske ting, fordi deres lærer skriver alt detaljeret ind i ugeplanen, og forældrene hjemme sørger for, at tingene er i orden. Hvilke konsekvenser det har i fremtiden er svært at forudsige. 

De ressourcestærke forældre og elever vinder

Maria Ørskov Akselvoll, sociolog og ph.d., har i sin forskning stillet skarpt på forældreperspektivet og på klasseforskelle i skole-/hjemsamarbejdet. Ved Københavns Lærerforening og Skole og Forældre Københavns konference om skole-/hjemsamarbejde i januar 2019 fortæller hun, – vel ikke overraskende – at alle forældre ønsker at indgå i samarbejdet. Men gennem den øgede involvering, er der opstået øgede krav. Det er de ressourcestærke forældre, som høster udbyttet, og skolernes digitale anvendelse er med til at ekskludere nogle forældre i skole-/hjemsamarbejdet og øge det sociale skel. Det er bestemt ikke hensigtsmæssigt og derfor noget, vi skal arbejde videre med.

Lærernes fagprofessionelle deltagelse er afgørende

Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen understregede på ovennævnte konference, at der ønskes en dialog på kommunalt plan, og der skal tages beslutninger på de enkelte skoler om brugen af de digitale platforme. Jeg mener, at lærerne som de fagprofessionelle skal bidrage og se ind i egen praksis og overveje, hvordan vi kan styrke skole-/hjemsamarbejdet på alle planer for alle elever og alle forældre. Det er vigtigt, at lærerne tager del i udviklingen og implementeringen af de nye platforme. Lærerne skal inddrages i og bidrage til at udarbejde en digital anvendelsesstrategi på skolen, hvor der også skal være rum til at diskutere skole-/hjemsamarbejdet som et hele – hvordan kan de digitale platforme bedst muligt understøtte folkeskolens formål?

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.