Gorm Anker Gunnarsen (Ø): Fejl opstår, men: “Do not be Gormless!”

Det var fake news, da DR TV-avisen onsdag d. 8. november påstod, at Enhedslisten stemte for Folkeskolereformen. Fakta er, at Enhedslisten stemte imod. Ligesom Enhedslisten, som det eneste parti, stemte imod regeringens lovovergreb – lov 409, skriver Gorm Anker Gunnarsen, Enhedslisten, i sit valgindlæg på KLFnet.dk

KV17 | Af: Gorm Anker Gunnarsen, Enhedslisten 13. november 2017
Gorm Anker Gunnarsen, Enhedslisten.
Gorm Anker Gunnarsen, Enhedslisten.

Fakta er også, at Enhedslisten som det eneste parti, fra dag 1 har støttet og aktivt arbejdet for en arbejdstidsaftale for lærere og folkeskole i København. Det er måske værd at have med i overvejelserne, når der skal stemmes ved kommunalvalget tirsdag d. 21. november.

I et indslag i TV-avisen 21:30 den 8/11 2017, 13 dage før kommunalvalget, blev Enhedslisten (Ø) skildret som et parti, der stemte ja til skolereformen, mens Konservative blev fremstillet som et parti, der stemte nej. I 2013 var realiteten i Folketingssalen omvendt: Konservative stemte for, mens Enhedslisten stemte imod. Den slags fejl opstår. Tæt på valg er der flere af den slags fejl. Der er noget på spil. Den politiske magt kunne undergå forskydninger. Det er derfor vigtigt at sikre vælgere et informeret grundlag for deres valg ved at kaste blikket tilbage i tid.

I april 2013 var Overborgmester Frank Jensen ansvarlig for at udløse en konflikt ved at udelukke de københavnske lærere fra at undervise. Overborgmesterens lock-out af lærerne forberedte det lovindgreb, som fjernede den overenskomstsikrede mindstenorm for undervisningens forberedelse og efterbehandling. Det var det, der gjorde det muligt at forlænge skoledagen uden at ansætte flere lærere.

Fejl som Lov 409 opstår. Skolereformens forlængelse og forringelse af skoledagen var også en fejl. Denne fejl vedtog Folketinget den 20/122013. Vælgerne har i sidste ende ansvaret for fejl. Det er vælgerne, som har stemt på partierne bag skolereformen. Og vælgerne gjorde det igen ved folketingsvalget i 2015, men i betydeligt mindre grad. Måske kan fejl rettes? Måske vil tendensen til at søge mod modstandere af reformen blive endnu stærkere ved kommunalvalget 2017? Det er især sandsynligt, at vælgerne vil gøre det, hvis de fastholder billedet af partiernes stemmeafgivning i deres erindring.

I maj 2013 rejste Enhedslisten på Københavns Rådhus et forslag om, at "kompensere lærerne for de forringelser i forberedelsestid og arbejdsforhold, der er konsekvensen af regeringens indgreb". Det forslag støttede ingen andre partier i Borgerrepræsentationen.

I november 2013 var der valg til Københavns Rådhus. Enhedslisten mere end fordoblede sin repræsentation, og jeg blev valgt ind og gjort til skoleordfører af mit parti, der siden har siddet med 11 ud af de 55 mandater.

I efteråret 2014 - kort tid efter reformstart - rejste Enhedslisten en forespørgsel i BR om den betydning, som det manglende loft over undervisningslektioner havde for undervisningens kvalitet. Det tab af lydhørhed, den tendens til standardiseret overhøring, det generelle kvalitetstab, som vi har udsat eleverne for, blev min indgang i debatterne - sådan som det også var i medierne uden for rådhuset. De andre partier stod dog som en mur.

I 2015 opstod de første sprækker blandt de andre partier. Konservative vaklende opbakning til reformens forlængede skoledag blev mere tydelig, da Ø og C sammen stillede forslag i Børne- og Ungdomsudvalget om at lade skolerne selv bestemme om de vil udnytte lovens mulighed for at forkorte skoledagen. Ø og C fik opbakning fra O og Jan Andreasen fra A. Men A, F, V og B stemte imod forslaget. Stemmetallet blev altså 5 for og 6 imod. Det snævre resultat skabte dog en del røre og F, O, C og Ø genfremsatte forslaget 24. februar 2016, hvor det derefter blev vedtaget.

Forinden havde Enhedslisten den 11. februar 2016 rejst et forslag om at sikre en københavnsk norm for individuel forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Det forslag nød stor opbakning fra KLF, men blev både talt og stemt ned af alle andre partier i Borgerrepræsentationen.

Loyaliteten over for reformen var dog mere vaklende i marts 2016, da Radikale under stor pressebevågenhed fremsatte forslag om at indgå forhandling om en "lokalaftale med lærerne". I realiteten var Radikales forslag et forslag om individuelle kontrakter for den enkelte lærers arbejdstid. Det stillede O og Ø et ændringsforslag til, som indebar, at aftalen skulle være en bydækkende lokalaftale. Den ændring gik igennem - og et flertal af Ø, B, O og Jan Andreasen vedtog derefter forslaget. Stemmetallet var igen 6 mod 5. Det forslag blev straks af forvaltningen sendt i BR, som enstemmigt vedtog, at der skulle opstartes forhandlinger om en bydækkende lokalaftale. Forhandlingerne mellem forvaltningen og KLF brød sammen i september 2016. Det tog alle partier til efterretning - altså vel at mærke alle partier UNDTAGEN Enhedslisten, der i BR fremsatte forslag om at genoptage forhandlingerne. Det forslag blev vedtaget enstemmigt af BR. Forhandlingerne blev genoptaget, og i november 2016 blev lokalaftalen underskrevet.

Spørgsmålet om skolernes muligheder for at forkorte skoledagen kom på dagsordenen igen, da hele Borgerrepræsentationen i maj 2017 tog stilling til, hvorvidt københavnske folkeskoler måtte deltage i et særligt forsøg med kortere skoledag. Forslaget blev vedtaget af Ø, B, F, O, C og I. Kun Socialdemokratiet og Venstre stemte imod.

Lokalaftalen fra november 2016 indebar en norm for lærerforberedelse. Denne norm er et godt mål for kvalitet. Til forhandlingerne om budget 2018 foreslog Ø derfor at hæve denne norm fra 12 til 15 minutter. Prisen ville være 77 millioner, men kunne sættes ned ved en let forkortelse af skoleugen. Enhedslisten gik til forhandlingerne med den forståelse, at vi kun ville være med, hvis skolernes budgetter bliver større i 2018, end de var i 2017. Det arbejde har endnu ikke båret frugt. Det er ikke med Øs gode vilje, at der endnu ikke i BUU er sket en udmøntning af budget 18s betydelige udskolingsbevilling, og dermed en sikring af et bedre niveau i grundbevillingerne. Normalt udmøntes budgetterne BUU-bevillinger for 2018 i november. Det var Ø desværre for svage til at sikre ved BUU-mødet den 8/11 2017.

På engelsk findes et ord, som jeg - også af personlige årsager - synes er rigtigt fint. Ordet er "gormless" og betegner folk, som søvngængeragtigt går rundt og begår fejl, uden de selv forstår hvorfor. I al beskedenhed tror jeg, at et gormless Børne- og Ungdomsudvalg, næppe ville have været nær så gode til at rette op på fejl. En stemme på Enhedslisten kan sikre, at skolepolitikken i BR i hvert fald ikke bliver mere gormless end før.

Debatindlægget er skrevet af Gorm Anker Gunnarsen, medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten og kandidat til kommunalvalget 2017.

Frem mod kommunalvalget 21. november giver KLFnet.dk københavnske byrådskandidater mulighed for at skrive debatindlæg til hjemmesiden, der omhandler vores område. For at læse andre politiske indlæg klik her.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Johan Elkjær | 13. november 2017 KL. 18:46

Du fik min stemme hvis jeg havde en (bor i Malmø). Så kære kolleger, en opfordring til at stemme på Gorm!