Lokalaftalen har ventet på sig, men den blev markeret og fejret af tillidsvalgte på KLF’s fællesmøde for AMR og TR. Tillidsrepræsentanterne har en vigtig opgave, når de skal sikre dens gennemførelse, men der er aktiv opbakning at hente.

 

Humøret var bedre, end det har været længe i en forsamling af tillidsvalgte, da Københavns Lærerforening holdt fællesmøde 3. november for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter på Professionshøjskolen Metropol.

Der blev skålet i champagne før mødets start, og fejringen skyldtes, at det er lykkedes at få en lokalaftale i stand med Børne- og Ungdomsforvaltningen. Det har taget lang tid. Midt i marts opfordrede Borgerrepræsentationen parterne til at finde frem til en aftale, en fornyet opfordring skulle der til i september, før aftalen blev indgået i slutningen af oktober, og nu forleden dag pr. 1. november trådte den i kraft.

Det overskyggende enkeltpunkt i aftalen er, at lærerne selv kan forvalte omkring fem ugentlige timer og selv disponere, hvor og hvornår de vil forberede sig. Man skal selvfølgelig føre timeregnskab, for det er ikke meningen, at man skal arbejde mere. Den for nogle ødelæggende pligt til fuld tilstedeværelse er ophævet, og de, der ønsker at placere den fulde arbejdstid på skolen, kan fortsat gøre det. 

Fremmer landsdækkende forbedring

KLF-formand Jan Trojaborg beskrev nogle af de psykosociale adfærdsmønstre, der indgår i et forhandlingsforløb og glædede sig over, at der nu er kommet et fleksibilitetstilskud i lærernes hverdag. Han nævnte, at man havde brugt meget tid på at beskrive, hvad der foregår på en skole, fordi embedsmænd har begrænset indsigt i det og nærmest har den opfattelse, at arbejdet foregår cirka som på et rådhuskontor.

Når det er lykkedes endelig at trænge igennem, tilskrev formanden det blandt andet foreningens hjemmeside- og facebook-aktivitet, der har modtaget mange bidrag og været udfarende på frontlinjen. Også underskriftindsamlingen, der blev sat i gang af nogle tillidsrepræsentanter og som skaffede 2.255 underskrifter på et par dage, havde været et stærkt træk, der formodentlig havde gjort et vist indtryk på overborgmester Frank Jensen.

Formanden pegede også på, at resultatet har et landsdækkende perspektiv. Nogle kommuner har gjort det udmærket for længe siden, men resultatet i København kan skubbe til endnu slumrende kommuner. ”Når næstformanden i Socialdemokratiet, der også er medlem af KL’s bestyrelse, så at sige godkender lokalaftalen, så ligger det vist i luften, at det man lavede i 2013 ikke var det smarteste”.

Fra forståelsespapir til lokalaftale

”For et år siden var forståelsespapiret godt nok for BUF, og der var ingen åbning for en lokalaftale, men der er sket noget i kulissen, der har gjort det muligt for BUF’s administrerende direktør, Tobias Stax, at søge et resultat”, sagde Jan Trojaborg og håbede, at lokalaftalen vil tiltrække dygtige lærere og sænke det, forvaltningen på bureaukrat-lingo omtaler som personaleomsætningen ­– altså kort og godt at lærere flygter fra København til kommuner med bedre arbejdsforhold. Det tidligere af politikere hårdnakket forsvarede forståelsespapir er nu fra bred politisk side konverteret til en nødvendig lokalaftale, der rummer en meget efterlyst fleksibilitet. Sådan er politik.

Jan Trojaborg nævnte, at skolelederne er lige så bundet af lokalaftalen som lærerne, og han fremhævede særligt to kvaliteter ved den – at der er politisk enighed om den, og at parterne har aftalt, at hvis der opstår problemer med at realisere den på nogle skoler, så møder KLF, Skolelederforeningen og BUF op i samlet flok for at hjælpe med at finde en løsning. ”Så kontakt os, vi rykker ud!”, lød meldingen.

En tillidsrepræsentant undrede sig over, at Skolelederforeningen overhovedet deltog i en forhandling mellem KLF og BUF, og svaret var, at KLF ikke har blandet sig i, hvem BUF har taget med som bisidder.

Det handler om tid – forbudte ord

Med lokalaftalen er ikke alle problemer løst. Der er blandt andet uklarhed omkring efter- / videreuddannelse. Der er stor forskel fra skole til skole, og det kan skyldes den enkelte skoles økonomiske forhold.

Der er stadig for mange opgaver i forhold til den tid, der er til rådighed. Tid i afmålte puljer blev som bekendt et bandlyst begreb med arbejdstidsloven, men nu hvor timetallet ’fem’ er kommet på alles læber – dog ikke med forbudte ord som ’tidspulje’, men formuleret med det mere luftige ’pejlemærke’ – er der måske alligevel en opblødning på vej, når en periode skal defineres. Tillidsrepræsentanterne må i hvert fald drøfte med lederne, hvis det er nødvendigt at sænke ambitionsniveauet.

En tillidsrepræsentant sagde, at hvis han hjalp en kollega med at lette opgavepresset, var han sikker på, at opgaven landede i skødet på en anden kollega, og den leder- og fordelingsrolle ville han gerne frabede sig. Svaret var, at det skal han naturligvis ikke påtage sig. Han skal støtte sin kollega, og må samtidig kæmpe for at tilpasse opgavemængden til det mulige. Hvis ikke skolen har råd til visse opgaver, må den droppe dem. 

Der er et stort behov på skolerne for at diskutere, hvilke forventninger ledelsen kan have til udførelsen af en opgave set i forhold til muligheden for at løse den. I det hele taget forventes det, at trioen får en større rolle i den sammenhæng, og et godt og effektivt samarbejde her er vigtigt.

Naturvidenskabelig erkendelse

Kommuner og skoleledere har haft frit salg til at bestemme, hvornår et døgn starter, når lærere er på lejrskole. Der kunne spares lidt kroner her. Som noget nyt er det slået fast, at et døgn starter ved midnat kl. 00.00. En tillidsrepræsentant kunne ganske vist oplyse, at skolelederen på hans skole stadig hævder, at døgnet først begynder kl. 8. Den nye vedtagelse er i overensstemmelse med anerkendt naturvidenskabelig opfattelse, og erkendelsen betyder, at lærere, der er på lejrskole, får honorar fra kl. 00 og ikke først fra kl. 8.00 på hjemrejsedagen.  

En TR spurgte, hvordan det er med de fem selvforvaltede timer, hvis man har nedsat tid. Svaret var, at det altid gælder forholdsmæssigt i forhold til arbejdstiden.

Arbejdsmiljø fra trivsel til uenighedskultur

Efter sekretariatschef Ivan Jespersens gennemgang af lokalaftalen beskrev næstformand Lars Sørensen en evaluering af MED-aftalen, som der er tilfredshed med hvad angår mål og værdier. Alle skal bidrage til arbejdspladsen med trivsel, sundhed, uenighedskultur, samarbejde og medansvar. Et svagt punkt i systemet er at få kommunikeret relevante oplysninger og erfaringer til en bredere kreds, og det er svært at få inddraget de små medarbejdergrupper, der ikke er børnehaveklasseledere eller lærere.

Det er vigtigt, at AMR og TR følger op i årets løb på arbejdsmiljømæssige problemstillinger som forebyggelse, risikovurdering, trivsel, pauser, arbejdsglæde og foretage nødvendige prioriteringer.

Lars Sørensen nævnte, at det er vigtigt, at en arbejdsplads fastholder en solid grundrytme – det betyder blandt andet at afstå fra at lave om på en masse ting hele tiden. Til en sund grundrytme og et godt arbejdsmiljø hører også pauserne. En vittig hund blandt forskere har dokumenteret, at rygere har det sundeste arbejdsliv. De holder øje med pauserne, forlader arbejdsbordet, strækker ryggen, går ud i den friske luft og muntrer sig i kollegialt fællesskab.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.