Elevernes billeder – hvorfor er de så vigtige?

Jul på Billedskolen falder traditionelt sammen med udstillingen af efterårsholdenes arbejder. Familie og venner møder i stort tal frem til ferniseringen. Mange børn og unge søger Billedskolens kurser, men hvordan står det egentlig til med håndens kreative udfoldelser i en forjaget digital tid?

Udefra | Af: Peter Garde 19. december 2018
Familie og venner møder talstærkt frem til Billedskolens juletræf og fernisering på udstilingen. Foto: Peter Garde
Familie og venner møder talstærkt frem til Billedskolens juletræf og fernisering på udstilingen. Foto: Peter Garde

På Billedskolen i Tvillingehallen er mobilen ikke i første omgang sådan én, man snakker i og sms’er med. På Billedskolen er mobilen snarere én, der hænger ned fra loftet og svævende i luften bevæges af vinde og skaber visuel oplevelse. Her udgør det visuelle og det skabende elevernes verden, hvor der er plads til fordybelse, læring og eksperimenter. 

I anledning af ferniseringen og den årlige juleudstilling i Tvillingehallen har vi spurgt Billedskolens leder, Eva Ring, og souschef, Anders Rodin, om der er plads til at tegne, male og fortælle i billeder, sådan som alting er blevet hurtigt og digitalt. Og nu om lidt ligger børnenes digitale gaver klar under træet.  

Håndens arbejde siver ud

”Det med at tegne er noget velkendt. Vi har det i os, men mange børn tegner ikke så meget som tidligere. Vi skriver heller ikke så meget i hånden længere”, siger Eva Ring med henvisning til, at vi trykker på taster. I vigtige sammenhænge er der kun brug for en digital underskrift med brugernavn og kode.

Arkitekturprojekt med inspiration fra Bjarke Ingels og Tegnestuen BIG. Foto: Peter Garde
Arkitekturprojekt med inspiration fra Bjarke Ingels og Tegnestuen BIG. Foto: Peter Garde

”At tegne ligger naturligt for os. At tegne kommer før sproget, og det er mærkeligt, at det i øjeblikket siver ud af vores dannelse og undervisning. De personlige udtryk, der ligger i at tegne og skrive, og det identitetsbærende i en underskrift, fortoner sig.” Og Anders Rodin:

”På et tidspunkt blev vi opmærksomme på, at i dag er det ikke en selvfølge, at skoleelever kan tegne et menneske, så det ligner et menneske. Ofte bliver det pindemennesker. Derfor lægger underviserne et lille kursus ind om, hvordan proportionerne er, når man fx skal tegne et menneske.”

”Hvis børnene ikke har siddet og set på det og hæftet sig ved, hvordan det ser ud og tegnet det, og måske snakket med andre om det, så kan de ikke gengive det. Det er noget, vi har været vant til, at børn kan, fordi vi har tegnet med dem både hjemme i familien, på fritidshjemmet og i skolen”, siger Anders. 

Billedskolen er videncenter 

for faget billedkunst. Billedskolen udvikler billedeprojekter og nye metoder til undervisningen i faget – gerne i samarbejde med byens kulturtilbud, museer og med skolerne i København. 

Billedskolen er inspirationssted for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen. Skolen arrangerer hvert år kurser og workshops for billedkunstlærere fra de københavnske skoler og har gennem året huset fuldt af udstillinger med børn og unges billeder.

Hvad stiller vi til rådighed for børnene?

Eva Ring nævner, at tidligere var tegning og skrivning dele af skolens faglige fundament, men i dag fylder de elektroniske redskaber mere og mere i snart sagt alle sammenhænge:

”Jeg tror, at ipad’en har overtaget og erstattet den umiddelbare tegneleg, som børn helt naturligt har. Børn tegner stadig i fritiden, men mindre end tidligere. De tegner også i de små klasser i skolen, hvor man jo også bruger tegning som adgang til at lære. Vi har i mange år snakket om, at nogle børn har svært ved at klippe med en saks, altså de finmotoriske færdigheder, og det er ikke blevet bedre. Jeg tror, at ipad’en har haft omkostninger – dens kvaliteter ufortalt.”

Insekterne myldrer frem på væggen foran os, måske repræsenterer de fremtidens middagsmenu, måske den biologiske verden vi skal passe godt på. Foto: Peter Garde
Insekterne myldrer frem på væggen foran os, måske repræsenterer de fremtidens middagsmenu, måske den biologiske verden vi skal passe godt på. Foto: Peter Garde

Anders Rodin: ”Hvis vi ser nogle år tilbage, så var det tydeligt, at eleverne havde en håndskrift, der var trænet og læselig. Det har ændret sig. I dag sidder vi alle med mobiler og tablets hjemme og på arbejde. Så det drejer sig i høj grad om, hvilke erfaringer og redskaber vi som voksne stiller til rådighed for børnene.” 

Går vi primært efter underholdningsværdien?

”Måske forholder det sig sådan, at vi voksne foretrækker at dele digitale aktiviteter med vores børn og snakke ud fra dem – hellere end at vi tager papir og tusser frem og begynder at tegne sammen”, siger Anders Rodin. Han henviser til, at underholdningsværdien på de digitale platforme er kæmpestor. Børnene får hurtig pay off i form af opmuntrende og dopaminstimulerende lyde eller bonus på en pointtavle.

I konkurrencen med de digitale medier bliver børns muligheder for at udtrykke egne tanker og for at få deres egne billeder til at leve, trængt i baggrunden. 

Anders: ”Vi oplever ofte, at når eleverne arbejder med billeder, vil de tit gerne være hurtigt færdige. På Billedskolen går vi ind og nuancerer og holder lidt igen på tempoet. Vi går ind i billedsnakken om, hvad der er af muligheder for at arbejde videre med billedet. Lidt omvendt når de spiller computerspil – her inviteres de hurtigt videre.”

Tekniske færdigheder og personlige udtryk

Eva Ring: ”Det er interessant at se, hvor langt eleverne kan nå, hvis man giver dem muligheden for at komme i gang med billedarbejde, hvor hurtigt de kan flytte sig, og hvor spændende deres billeder er, når de får lov til at udtrykke sig.” 

”De skal have noget tid og rum, så sker der noget i løbet af kort tid. Eleverne starter somme tider med at tegne de dér tændstikmænd, men efter en proces på få dage, når de faktisk frem til at udtrykke sig billedmæssigt og skabe noget selv. De arbejder også med deres identitet, og de kan både tegne noget konkret, der står på bordet foran dem og udtrykke noget, der er meget personligt.” 

”På den ene side skal de øve nogle tekniske færdigheder og på den anden nå frem til at udtrykke sig. Det hele skal foregå i trygge rammer, ellers går det i fisk – fordybelse og tryghed er forudsætninger for at udtrykke noget personligt og turde fortælle sin egen historie gennem billeder.” 

Om der er plads til det i folkeskolen? Ja, mener Eva Ring, men det kræver, at man får lagt nogle  sammenhængende forløb, hvor der er plads til, at eleverne er forskellige, at de skal have tid og rum til at øve sig, og at der skal skabes den nødvendige tryghed om arbejdet.

Det drejer sig om at skabe kvalitet i undervisningen

Når underviserne på Billedskolen starter et forløb, sætter de ind med en nøje tilrettelagt plan, der skal give eleverne forudsætninger for at komme godt i gang med projektet. Underviserne har mange års erfaring i, hvad der tænder lysten og interessen.  

De transparente friser på det store vindue vender over mod Musikskolen og giver andre miljøer plads i billedet af Brune Kødby.  Foto: Peter Garde
De transparente friser på det store vindue vender over mod Musikskolen og giver andre miljøer plads i billedet af Brune Kødby. Foto: Peter Garde

Eva Ring: ”Når vi holder lærermøder, er det jo for at åbne en dialog om det projekt, vi skal i gang med. Hvad er ideen, indholdet, målet med det? Det handler også om at gentage projekter for at evaluere, justere, diskutere og blive klogere. Vi er flere om det. Det drejer sig om at skabe noget kvalitet.”

Anders Rodin: ”Vi forholder os til, hvad det er for nogle børn, vi får ind ad døren. Vi er heldigvis enige om, at det er en fornøjelse at få besøg af klasserne. Der er mange lærere og børn, der har en god kultur, som de tager med ind i Tvillingehallen.” 

”Nogle klasser er parate i samme øjeblik, de kommer ind ad døren. Men det er selvfølgelig en blandet flok, og der er store forskelle på deres erfaringer med at skabe billeder. Derfor overvejer vi naturligvis, hvordan et projekt skal tilrettelægges.”

”Et projekt bliver tilrettelagt, så alle elever kan lykkes med det, og der er plads til forskellige billedudtryk. Et projekt skal helst kunne rumme alle elevkategorier, både de billedfortrolige og dem, der skal møde en ny verden”, fortæller Eva.

Visualisering er en vej til læring

”Vi kunne godt drømme om, at der var mere billedkunst i alle fag. For eleverne er det en måde at observere, forstå og fange viden på. Man lærer også visuelt – det er ikke nyt. Men det kræver, at man på en skole beslutter, at man vil fokusere på det, fordi man tror på, at eleverne vil profitere af det både læringsmæssigt og personligt”, siger Eva Ring:

”Vi kender det fra musik, og vi ved det fra billedkunst – visualisering er en måde at tænke på. Det er en måde at skabe noget selvstændigt, og det aktiverer mange forskellige kompetencer. Det kreative skaber synergier, så børn kan skabe på mange måder”.

Billedskolen er for ALLE fag

Anders Rodin nævner, at selv om man ikke er billedkunstlærer, skal man holde øje med Billedskolen, for der er meget til ALLE fagene. 

Der er tilbud om flere tværfaglige emner, som fx et spændende forløb med matematik og billedkunst. Eller hvad med et projekt om dyrenes og planternes mønstre og farver i samarbejde med en natur-tekniklærer? Der er en indgang til tværfaglighed i flere projekter, og alle lærere er velkomne til at komme med projektforslag.

Eva Ring: ”Der er næsten ikke det fag, hvor billedkunst ikke på en eller anden måde er relevant, selv hjemkundskab. Det kan inspirere til billeder om vores madkultur. Der er meget æstetik i mad i dag. Eller man kan fx lave et plakatprojekt om klima og madspild.” 

”Billedskolen har tæt samarbejde med byens kunstmuseer, Dansk Arkitektur Center og Skoletjenesten. Et projekt for nylig startede fx på Geologisk Museum, og bagefter malede eleverne sten i store formater – og alle lærte Per Kirkeby at kende.”

Eleverne har lavet sjove huse skabt af geometriske former. Inspirationen kommer fra Paul Klees farverige akvareller af huse. Foto: Peter Garde
Eleverne har lavet sjove huse skabt af geometriske former. Inspirationen kommer fra Paul Klees farverige akvareller af huse. Foto: Peter Garde

Billedskolen vil gerne i kontakt med de mange nye lærere ude på skolerne, der endnu ikke kender Billedskolen. Eva og Anders opfordrer såvel nye som gamle lærere til ikke at tænke Billedskolen som noget, der snævert hører til billedkunstfaget i folkeskolen, men se den som noget, der kan bruges på forskellige måder i mange forskellige faglige sammenhænge. 

Alle kan tegne

I år har Billedskolen et særligt fokus på det at tegne. I den anledning har skolen udgivet et tegnehæfte med 33 inspirerende tegneopgaver. Opfordringen går på at afsætte 20 minutter hver dag i skolen, til at tegne. Når børnene har lavet de første 10 opgaver, kan de følgende bruges som stimulerende ekstraopgaver. 

Tegnekampagnen, ’Alle kan tegne’, henvender sig især til folkeskolerne i Københavns Kommune, og formålet er at sætte fokus på tegning som dannelsesredskab og skabe debat om tegning som udtryksform i en moderne verden. For børn og unges tegninger er vigtige samtidig med, at det digitale og det samplede fylder i børn og unges liv. 

Sammen med tegnehæftet ’Alle kan tegne’ fik eleverne udleveret et tegne-kit, så var det bare at gå i gang.

Omkring 6.000 københavnske skoleelever er tilmeldt tegnekampagnen. Alle opgaverne kan downloades fra Billedskolens hjemmeside. Opgaverne lægger op til sjov, fantasi, opmærksomhed, færdigheder, teknik, idéudvikling og tværfaglige overvejelser. De er nemme at gå til. Alle kan tegne – man skal bare gøre det.

Dyrenes verden har en fremtrædende plads på Billedskolen, hvis bygning i tidligere tider var stedet, hvor køerne blev slagtet. Foto: Peter Garde
Dyrenes verden har en fremtrædende plads på Billedskolen, hvis bygning i tidligere tider var stedet, hvor køerne blev slagtet. Foto: Peter Garde

Billedskolen 

har til huse i Tvillingehallen i Brune Kødby. Overfor ligger Musikskolen og Teaterbutikken, og de tre institutioner danner til sammen en kulturel base for børn og unge i Københavns Kommune. 

Billedskolen tilbyder fritidsundervisning på 40 hold for 500 interesserede elever fra 1. klasse til 3.g. 
Billedskolen tilbyder desuden hvert år 70 billedprojekter på Billedskolen til skoleklasser og 70 kortere forløb, som vi afholder ude på skolerne i København.

Læs mere om tegnekampagnen og om Billedskolens mange aktiviteter og undervisningstilbud på Billedskolens hjemmeside: www.billedskolen.kk.dk

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.