”Duer, duer ikke”

“For den enkelte er det da dejligt at vide, at hvis arbejdsvilkårerne ikke er i orden på en skole, så er der andre muligheder end at blive eller blive arbejdsløs. For den københavnske folkeskole er det et stort problem”. Læs Inge Thomsens synspunkt.

Synspunkt | Af: Inge Thomsen 20. oktober 2016

Mest duer ikke, sagde prinsessen i Klods Hans om de forskellige bejlere. I den københavnske folkeskole har lærerne og børnehaveklasselederne samme muligheder som prinsessen.

I de sidste to år er det blevet nemt at shoppe rundt blandt skolerne, da der konstant er ledige stillinger. Det er også realiteten – mange lærere skifter faktisk skole. Udskiftningen af lærere og børnehaveklasseledere i Københavns Kommune er fordoblet siden lockouten i 2013 fra 8 % til 16 % om året.

For den enkelte er det da dejligt at vide, at hvis arbejdsvilkårerne ikke er i orden på en skole, så er der andre muligheder end at blive eller blive arbejdsløs.

For den københavnske folkeskole er det et stort problem.

På de skoler med stor udskiftning af lærere og børnehaveklasseledere er det hårdt at være ansat. Der opstår nemt en ond cirkel, som kunne se sådan ud:  

Mange vikarer og nye kolleger, som ofte holder i kort tid. Det øger arbejdspresset på resten af personalet, hvilket forøger stressniveauet og sygefraværet. Elever og forældre mærker det, bliver utrygge og stiller spørgsmål ved, om eleverne lærer nok, og om det er en god skole. Nye trivselsmålinger, der ikke ser gode ud. Skolen kommer måske på handleplan med et hav af møder til følge, som ikke ændrer det store i hverdagen. Der tæres på hele personalets overskud. Tankerne om at forlade den københavnske folkeskole eller at søge job på en anden skole, hvor forholdene måske er bedre, breder sig blandt det tilbageværende personale.

Der er heldigvis skoler i København, hvor personaleudskiftning ikke er så stor, og hvor trivselsmålingerne ikke er i bund. Det er en undersøgelse værd, hvad det er, de kan. Men det grundlæggende problem på de københavnske skoler er, at lærerne er presset på alle skolerne, fordi der er for få ressourcer til alt for mange opgaver, for meget styring, en manglende prioritering og for lidt fleksibilitet. Det er her, politikerne skal handle, når målet er at styrke den københavnske folkeskole.

Det bedste ville være, at arbejdsforholdene var sådan, at det slet ikke var nødvendigt at søge nyt job, så det blev “duer” fremfor “duer ikke”. Det har den københavnske folkeskole hårdt brug for.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.