"God Disciplin i Skolen er nødvendig baade af faglige, pædagogiske, sociale og etiske Grunde. Intet godt Arbejde uden Samlethed og Energi, ingen erhvervet Dygtighed uden Interesse og Koncentration, ingen Karakterdannelse uden Lydighed, Selvtugt og Pligtfølelse."

 

Sådan kunne man læse i vores fagblad KK 12. januar 1940. Artiklen er fra et foredrag for gymnastiklærerinder holdt af gymnastikinspektør frk. Else Thomsen, og selvom ”Lydighed” og ”Selvtugt” ikke længere er en del af vor tids dannelsesideal, så rummer artiklen en række synspunkter og almene erkendelser, som sætter vore dages tale om både klasseledelse og relationskompetence i perspektiv. Efter ovenstående indledning fortsætter gymnastikinspektøren:

Ovenstående artikel er som sagt fra 1940 – før 50’ernes rock og rull, før 60’ernes ungdomsoprør. Det var dengang, hvor opdragelse var en mere entydig størrelse, fordi mange normer samfundsmæssigt var givne og uudtalte. Det var også tiden med de tre R’er: Ro, Renlighed og Regelmæssighed. Det var før underdanighed blev erstattet af dialog.

Men betragter man de tre største krav til læreren: ”Faglig Dygtighed og Forberedelse”, ”Tilpasning af Undervisningen” og ”Almenmenneskelig Forståelse ud fra en vis Fylde i Personligheden og Kærlighed til Arbejdet”, så er der vel ikke så langt til nutidens buzzord: Faglig/didaktisk kompetence, klasseledelse og relationskompetence.

Under alle omstændigheder må det fra Arilds tid være gældende, at en stram og hårdhændet disciplin gør børnene uelskværdige, humørløse og trevne til arbejdet, men at fasthed og bestemthed, ud fra et venligt og velvilligt sind, men krav, som eleverne kan forstå, virker befriende og giver et lyst, muntert og energisk samarbejde mellem børnene og mellem disse og læreren.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.