Mandag aften var salen i Kulturhuset Islands Brygge fyldt til bristepunktet med knap 150 personer, der alle har en holdning til eller interesse i, hvordan den københavnske udskolingspulje på 220 millioner kroner skal fordeles.
Ved budgetforhandlingerne i september blev politikerne fra Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti enige om at afsætte 40 millioner kroner i 2018 og 60 millioner kroner om året i perioden 2019-2021 til at gøre den københavnske folkeskole endnu mere attraktiv for de ældste elever og sikre, at alle elever bliver klar til at tage en ungdomsuddannelse.
LÆS OGSÅ: Budget 18 på plads: Skoleudvidelser og 220 millioner til udskolingen
Nu skal pengene imidlertid fordeles til konkrete initiativer og projekter, og i den forbindelse havde BUU altså indbudt til to dialogmøder. Første møde blev afholdt i Valby 15. januar og her var knap 100 mødt frem for at give deres besyv med til politikerne.
Behov for sparring
Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) bød velkommen på Islands Brygge og glædede sig over de mange fremmødte, for ”… der er brug for al den hjernekapacitet, der kan graves frem,” når det kommer til fordelingen af de mange millioner inden for temaer, som politikerne har lagt fast.
”Vi skal gøre de elever, der er dygtige, endnu dygtigere, vi skal få dem med, der har brug for et boost, og vi skal have en bedre brobygning. Det handler dels om at styrke samarbejdet med forældrene, dels om at vi skal bruge den fantastiske by, som vi er en del af – erhvervsliv, foreninger, kulturinstitutioner, idrætstilbud og alt det andet. Men hvordan gør vi det på en god måde? Der har I fået den vigtige opgave – og den er ikke nødvendigvis let – at være med til at pege på, hvad vi kan gøre,” sagde Jesper Christensen.
Men der var en god chance for mange ideer, idet de fremmødte personers tilknytning til udskolingen spændte bredt. Der var både lærere, skoleledere, repræsentanter fra faglige organisationer, herunder flere fra bestyrelsen i Københavns Lærerforening, Skole og Forældre, Ungeråd KBH, Ungdommens Uddannelsesvejledning, politikere fra BUU, elever og ikke mindst forældre til elever i eller på vej i udskolingen.
Lyt til dem, der ved noget
En stor del af mødet var bundet op på gruppearbejde, så der kunne komme så mange input og ideer som muligt videre til politikerne og forvaltningen, men først holdt Jesper Friis, skoleleder på Randersgade Skole et oplæg om de udfordringer, han ser i udskolingen. Med sig havde han også taget nogle videoklip med københavnske elever, der gav deres holdninger til udskolingen til kende.
”Hvis politikerne virkelig vil gøre udskolingen bedre, så skal de lytte til dem, der ved noget om skolen. De fleste ved, at det er et stykke tid siden, politikerne har gået i skole. Lyt til eleverne, lyt til hvad de har at sige,” lød det fra en dreng i videoen. Blandt opfordringerne i videoklippene var, at eleverne skal ud og besøge flere uddannelser og ikke kun fokusere på gymnasiet, mere individuel vejledning også til de uddannelsesparate elever, og mere kreativitet ind i udskolingen, så der ikke kun er fokus på de boglige fag.
Ifølge Jesper Friis skal eleverne mere ud af skolen og opleve virkeligheden, og så skal de hjælpes bedre til at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg. En EVA-rapport viste sidste år, at eleverne i 8. klasse er pressede over at skulle tage et uddannelsesvalg.
”Vi skal tage uddannelsesvalget alvorligt, men vi skal også afdramatisere det. De unge bliver stressede, fordi de tror, at de kun kan vælge én gang. Jeg gik EFG og HH-vejen dengang jeg var ung. Så arbejdede jeg som revisor, det var ikke så sjovt, så jeg gik i stedet til universitetet og gjorde en uddannelse færdig der. Efterfølgende har jeg arbejdet med rekruttering, jeg har siddet som fuldmægtig på Frederiksberg Rådhus, siddet som administrativ leder på en folkeskole, læst til lærer og arbejdet som lærer og souschef. Sådan er virkeligheden for mange af os,” sagde Jesper Friis, der altså i dag arbejder som skoleleder.
Pengene fordeles sidst i februar
I det efterfølgende gruppearbejde skulle deltagerne diskutere og skrive ned, hvor de så de største udfordringer for udskolingen. Dernæst skulle de diskutere og prioritere syv indsatser, som politikerne blev enige om i forbindelse med budgetforliget, men deltagernes egne forslag var også velkomne.
De syv indsatser, der var formuleret på forhånd, var intensive læringsforløb, talentcamps, udskolingslinjer/profiler, åben skole, stærkere brobygning, erhvervspraktik til alle og styrket forældresamarbejde.
Samtalen og diskussionerne gik livligt rundt om de små borde, da hver gruppe bestod af fire-fem personer. Ideerne, kommentarerne og forbeholdene blev noteret ned i en udleveret opgavebog, som blev samlet ind til sidst. Herefter er det børne- og ungdomsforvaltningens opgave at få skrevet de mange noter sammen til et notat til politikerne. Forventningen er at millionerne kan blive fordelt på BUU-mødet i slutningen af februar, så skolerne ved, hvad de har at gøre godt med.
Børne- og ungdomsborgmesteren stod for afrundingen, hvor han takkede for de mange diskussioner i løbet af det tre timer lange møde.
”Nogle siger, at lærerne er de vigtigste. Det er jeg sådan set enig i. Men forældrene spiller også en kæmpe rolle, og så var der heldigvis også nogle, der sagde: Lyt til eleverne, de er eksperter. Hvis vi skal lykkedes med det her, er det en treenighed, der skal finde ud af det i flok,” sagde Jesper Christensen og tilføjede, at han ville gå opløftet fra mødet.
Lærer: Jeg havde forventet mere dialog
Poul Terkildsen er en af de lærere, der havde fundet vej til Kulturhuset på Islands Brygge mandag aften. Han er til daglig lærer på Øster Farimagsgades Skole og udskolingsambassadør. Han havde håbet, at der var mulighed for en mere direkte dialog med politikerne om den københavnske udskoling. I stedet var hans oplevelse, at der blev sagt mange ting, som alle var enige om, men de ting havde ikke umiddelbart noget at gøre med de syv konkrete initiativer, som deltagerne skulle diskutere og prioritere i gruppearbejdet.
”Der blev talt om mere tid til lærerne, mere vejledning, og at vi gerne vil have UU-vejlederne tilbage på skolerne. Det kan jeg ikke se ud af de forslag,” siger Poul Terkildsen.
Han havde gerne set, at der var åbnet op for en debat, hvor alle kunne deltage i stedet for at sidde og udfylde papirer i grupper.
”Jeg synes, der har været en manglende dialog. Der har været nogle forslag fra forvaltningens side omkring, hvad vi kan arbejde med. Det er ting, der allerede er sat i værk, som vi så kan skrue på. Men det har også lukket ned for nye ideer, og det er ærgerligt,” siger han.
Stod det til Poul Terkildsen, skulle skolerne have mere frihed til at definere deres udskoling, fordi de ved hver især, hvad deres elever har brug for.
”Jeg kan godt lide ideen om mere frihed på skolerne til at vælge, hvad de gerne vil og bruge pengene derefter, men selvfølgelig inden for nogle rammer. Det er forskelligt fra skole til skole, hvad lærere og ledere brænder for. Det er også forskelligt fra bydel til bydel, hvad eleverne vil, og hvad vi skal udfordre dem på i forhold til uddannelsesvalg,” fortæller han.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere