Det går den gale vej med sygefraværet i København

Sygefraværet blandt Københavns Kommunes ansatte stiger, viser nye tal. Særligt det lange sygefravær er opadgående. For lærernes vedkommende er der typisk tale om stress-sygemeldinger, siger formanden for KLF.

Nyhed | Af: Charlotte Holst 24. marts 2020
Tegning: Frits Ahlefeldt
Tegning: Frits Ahlefeldt

Flere sygedage blandt medarbejdere i Københavns Kommune. Det er den kedelige realitet, viser en opgørelse over sygefraværet i 2019.

På Børne- og Ungdomsforvaltningens område er det samlede fravær steget med 0,9 dag og ligger nu på 12,8 dage. Det lange sygefravær er steget med 1,0 dag. Blandt lærerne er sygefraværet steget en anelse - fra 11,2 dage til 11,4 dage.

Arbejdsgivere må ikke spørge sygemeldte om årsager til fravær, og derfor er der ikke – hverken på den enkelte skole eller i forvaltningen – opgørelser over, hvad fraværet skyldes. Men ifølge formanden for Københavns Lærerforening, Lars Sørensen, er længere tids sygefravær blandt lærere ofte stressrelateret.

”Det handler om for store opgavemængder og for stor kompleksitet - altså de udfordringer, man møder i sit arbejde, og som man ikke kan finde løsninger på,” siger han. 

Ret til at blive syge

En vedvarende følelse af utilstrækkelighed kan udløse stress, og det er netop dén type sygefravær, der skal nedbringes, siger Lars Sørensen. 

”Folk har jo ret til at blive syge, hvis det er influenza, et brækket ben eller andet. Men alt det, der er begrundet i arbejdsmiljøet, det skal ned i omfang og gerne helt fjernes.” 

Flere børn til færre lærere er hovedforklaringen på, at sygefraværet stiger, mener Lars Sørensen. 

”Det er jo besparelser - ofte dækket ind under ‘effektiviseringer’ - som de seneste år har øget presset. Når der er færre lærere til samme gruppe børn, bør der også være en vurdering af, hvilke opgaver, der så ikke skal løses. Men man er fortsat med samme aktivitetsniveau. Det gør, at lærerne bliver syge, blandt andet fordi de føler, der er en for ringe kvalitet i undervisningen.”

Høje ambitioner

Alle parter er enige om målet. Både skoleledere, forvaltning og faglige organisationer har fokus på, at få sygefraværet ned. Børne- og Ungdomsforvaltningen har gratis psykologhjælp til medarbejdere og rådgivning og sparring gennem SOS og Arbejdsmiljø København. Også ledere kan blive rådgivet om, hvordan de bedst hjælper medarbejdere tilbage i job efter et stress-forløb.

Kommunen har høje ambitioner om at nedbringe sygefraværet og arbejder med såkaldte ‘måltal’. På BUF-området betyder det, at sygefraværet skal falde med 2,1 dage frem mod 2022, hvis København skal op i kategori med den bedste fjerdedel af landets kommuner, som er det man sigter efter. 

Uheldig effekt

Men lige nu går det altså den gale vej, og de høje ambitioner kan have en uheldig effekt. Allerede i dag oplever man nemlig et pres på langtidssygemeldte lærere for at komme hurtigt tilbage i job, siger Lars Sørensen:

”Det oplever vi alt for tit. Ofte ser vi en plan for tilbagevenden - for eksempel efter et stressforløb - hvor man, i løbet af få uger, går fra at være sygemeldt til pludselig at skulle arbejde på fuld tid. Men al viden om det her peger på, at der skal ske en langsom opskalering i antallet af timer og en klar prioritering af, hvilke opgaver man kan klare i starten,” siger Lars Sørensen.

Men skolelederne bliver målt på, hvor gode de er til at nedbringe sygefraværet og vil – ifølge Lars Sørensen – derfor gerne have sygemeldte lærere hurtigt tilbage. 

Fælles plan

På et spørgsmål om, hvordan man lever op til de ambitiøse måltal om at nedbringe sygefraværet og samtidig sikrer, at stress-sygemeldte lærere ikke presses for hurtigt i job, skriver kontorchef i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Nina Hemmersam at:

”Aftale og plan for tilbagevenden i arbejde efter sygemelding er et anliggende mellem den enkelte skoleleder og sygemeldte medarbejder. Her udarbejder medarbejder og skoleleder i fællesskab en mulighedserklæring for tilbagevenden i arbejde. Formålet med mulighedserklæringen er at fastholde medarbejderen i arbejde, og medarbejderens egen læge vurderer, om den indgåede aftale er foreneligt med medarbejderens helbred.”

Tydeligere opfølgning

Men trods de mange hjælpeforanstaltninger, indsatser og fastholdelsesplaner er faktum altså stadig, at sygefraværet er steget blandt Børne- og Ungdomsforvaltningens medarbejdere. Hvorvidt det er realistisk, at man har nedbragt det med 2,1 dage i 2022, lyder svaret fra Nina Hemmersam:

”I 2020 og fremefter vil der blive lagt vægt på en tydeligere ledelsesmæssig opfølgning på sygefravær, hvilket blandt andet indebærer, at alle nye og relativ nye ledere på arbejdspladser med højt eller problematisk sygefravær får tilbud om hjælp til at håndtere sygefraværsopgaven.”

Flere sygedage i 2019

  • De største stigninger i sygefraværet er i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) og Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF), hvor sygefraværet steg med 0,9 procent.
  • Lærernes forvaltning - BUF - tegner sig for en stigning i langtidssygefraværet på 1,0 dag.
  • For lærerne som enkelt medarbejdergruppe er sygefraværet steget en anelse, nemlig fra 11,2 til 11,4 dage.
  • Medarbejdere under de to forvaltninger (SUF og BUF) har kommunens højeste sygefravær.

 Kilde: KK.dk

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Thomas Roy | 24. marts 2020 KL. 12:05

Stærk udmelding Lars! Ønsker man sygefraværet skal falde, så må man også tage skolens problemer alvorligt!

Kan godt frygte, at den "ledelsesmæssige opfølgning" bliver håbløs - såfremt det er Koncernservice der skal hjælpe nye ledere!!!