Der er god samfundsøkonomi i at sænke klassestørrelserne

Endelig har vi forskningsbaseret viden, som beviser, at elever bliver markant dygtigere og mere produktive som samfundsborgere, når klassekvotienten sænkes fra 25 til 20.

Det dokumenterer en ny, svensk undersøgelse, ’Långsiktiga effekter av mindre klasser’ fra det svenske Institut for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsespolitisk Evaluering, IFAU.

Undersøgelsen dokumenterer desuden, at elever fra små klasser øger selvtillid, selvværd og udholdenhed med hele 8 procent.

I Danmark er klassekvotienten steget markant de seneste år, blandt andet som følge af skolenedlæggelser. Den er nu den højeste i 30 år.

Undervisningsminister Christine Antorini har med rette skældt ud på den borgerlige regering for i en lind strøm at give dispensationer til dannelse af klasser med flere end 28 elever. Det skete da hun var i opposition og senere i valgkamp.

Efterfølgende har undervisningsministeren kvitteret for pædagogisk begrundede ansøgninger og givet dispensationer til en række kommuner for at danne klasser med mere end 28 elever. Ikke et eneste afslag er givet(!)

Jeg giver ikke fem flade fregner for pædagogisk begrundede ansøgninger om klassedannelser med mere end 28 elever. Jeg er også overbevist om, at høje klassekvotienter i store dele af København  er en afgørende årsag til, at mange forældre på forhånd fravælger den lokale folkeskole.  

Skolernes pædagogisk begrundede ansøgninger er udtryk for det muliges kunst - stram økonomi og i flere tilfælde lokalemangel. Gør det dog legalt at kalde en spade for en spade i ansøgningerne.

Stil så lige skarpt på læreres og børnehaveklasselederes forudsætninger for at levere differentieret undervisning af høj kvalitet i megaklasser, målrettet hver eneste elev, også elever med særlige vanskeligheder og behov, som skal inkluderes i undervisningen og i folkeskolens fællesskab. Det er ikke i nærheden af rimelige arbejdsvilkår!

I København er der givet dispensationer i lange baner for mere end 28 i klasserne. Det er dog ikke ministeren, der har bevilget dispensationerne. Det er besynderligt nok områdecheferne.

I KLF tolker vi loven således, at det er ministeren, som har dispensationsretten. Derfor har vi bedt DLF om at tager kontakt til Antorini for at gøre opmærksom på de mange dispensationer i København og for at få dispensationsretten skærpet og ansvaret præciseret.

Skoleborgmester Anne Vang har ved flere lejligheder, senest i Københavns Radio, udtalt at flere end 28 elever i klasserne ikke er godt. Så herfra en meget kraftig opfordring til, at få sat en stopper for de meget høje klassekvotienter i København.

-Jane Pilegaard