Den magiske grænse?

På Københavns Lærerforenings generalforsamling 1. november 2019 blev der diskuteret kvalitetsnormer for folkeskolen i København – herunder behovet for en øvre grænse for mængden af undervisningslektioner for den enkelte lærer. Hvorfor er denne debat vigtig? Og hvorfor mener jeg, at der ikke er behov for en øvre grænse?

Synspunkt | Af: Thomas Roy Larsen 06. november 2019

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk. 

På den netop overståede generalforsamling blev der heldigvis diskuteret arbejdstid. Herunder et fremsat forslag om ”kvalitetsnormer” for den københavnske folkeskole. Der var et forslag fra Blågårdsskolen og et ændringsforslag fra fire bestyrelsesmedlemmer. Jeg bifalder i den grad, at vores medlemmer kommer med gode indspark i debatten!

Det overordnede indhold gik på, at man ønsker 25 minutters forberedelse pr. 45 minutters undervisning, samt at ”ingen lærer nogensinde underviser mere end 25 lektioner om ugen”. Endvidere et ønske om tid på øvrige opgaver, en reduktion til nyuddannede og seniorer, samt anerkendelse af at andre faktorer selvfølgelig også spiller ind. 

De fleste punkter er helt i overensstemmelse med den retning, som vi i Københavns Lærerforening bestyrelse stillede med til de lokalaftaleforhandlinger med Københavns Kommune, som vi afsluttede kort inden sommerferien. Vi fik en sikring af forberedelsestiden, men desværre ikke tid på øvrige opgaver eller forbedringer for nyuddannede kollegaer som ønsket. 

Noget andet vi ikke fik – og ikke gik efter, var et loft over undervisningstiden. Dette var der mange grunde til, blandt andet den mest tungtvejende – økonomi! Der var ingen ”ressourcer” at lægge i den nye lokalaftale. 

Vi ønskede ikke et undervisningsmaksimum i omegnen af 26, 27 eller 28 lektioner – som i mange andre kommuner.

Jeg stemte imod mine bestyrelseskollegaers ændringsforslag – det oprindelige blev trukket. Det gjorde jeg, da jeg ikke finder det troværdigt, at vi her tre måneder efter den nye aftales ikrafttrædelse taler den indgåede aftale ned! Hvorfor nu gå efter 25 minutter pr. lektion? Sidste år ønskede de, der stillede forslaget, 20 minutter – vi fik som bekendt 22,5 minutter ved forhandlingerne!

Hvorfor nu et ønske om et undervisningsmaksimum, når vi ikke gik efter det for få måneder siden? Det har jeg ikke svaret på, og jeg er af den opfattelse, at inden vi har evalueret den nuværende lokalaftale, inden vi om kun 1 ½ måned får fremlagt anbefalingerne fra ”Ny start kommissionen”, samt inden de forestående periodeforhandlinger imellem DLF og KL, så er det ikke tidspunktet til at stille nye uigennemtænkte krav.

Jeg er ikke imod kvalitet i den københavnske folkeskole! Jeg stemte imod, fordi jeg mener, at vi skal gå en anden vej og give den nye aftale en chance. Tid på øvrige opgaver vil være en naturlig begrænsning af undervisningsmængden – i lighed med den forhøjede undervisningsgodtgørelse, som udbetales for alt over 750 undervisningstimer årligt. Tanken om undervisning og forberedelse først, vil alt andet betyde, at der må reduceres både i kvaliteten og mængden af øvrige opgaver, såfremt lærerne skal have sikret deres forberedelsestid!

Jeg stemte også nej til forslaget ud fra en viden om, at lærere er forskellige! Jeg har fuld forståelse for, at nogle kollegaer hellere vil undervise lidt mere, men så ikke vil være klasselærer eller have så mange øvrige opgaver. Sådanne kollegaer findes altså derude.

Jeg ønsker ikke at beslutte, at 25 lektioner er en ”kvalitetsnorm” – hvorfor går vi ikke efter et maksimum på 20 lektioner så?

Jeg ønsker ikke, at et undervisningsmaksimum bliver det nye undervisningsgennemsnit for lærerne i Københavns Kommune!

På sidste års generalforsamling vedtog vi en glimrende resolution om arbejdstid, hvori vi lagde retningen for de nu overståede lokalaftaleforhandlinger. Er den nu pludselig ligegyldig? 

Min pointe er, at jeg ikke mener, at en sådan beslutning skal træffes på en generalforsamling med et stemmekort i hånden – hvilket resultatet af afstemningen også tydeligt viste. 112 medlemmer stemte for, 74 imod, og hele 53 stemte hverken for eller imod.

Generalforsamlingen har talt, og det er selvfølgelig det, som vi i Københavns Lærerforening arbejder efter fremadrettet.

Personligt har jeg som sagt svært ved at se, at der er nogen forskel på vedtagelsen fra sidste års generalforsamling – bortset fra 2 gange tallet 25!

Er 25 minutter og 25 lektioner den magiske grænse og et tegn på kvalitet?

Det mener jeg ikke, men det mener Københavns Lærerforening nu.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.