"Hvis ikke vi får skabt en slagkraftig bevægelse for velfærden i kommunerne, i regionerne og i staten, så kommer vi til at begræde de velfærdsnedskæringer, som regeringen påtvinger os".

Nu skal velfærden i Danmark genoprettes. En lang række faglige organisationer sluttede sig sidste år sammen i Velfærdsalliancen for at lægge en kraftig stemme bag kravet om at stoppe de gentagne forringelser i den offentlige sektor og sige et klart nej til den stigende ulighed i samfundet.

De mange forringelser går ikke kun ud over de svagest stillede borgere. Besparelser og paradoksale produktivitetskrav på arbejdspladserne gør arbejdet stadigt mere belastende for de ansatte i den offentlige sektor. De mange forringelser sker for at finansiere skattelettelser til de mest velstående. En omvendt Robin Hood-model, der har fået lov til at rasere samfundet siden årtusindskiftet.

Helt galt vil det gå i København

Velfærdsalliancens krav er 6 milliarder kroner mere til den offentlige sektor – et krav, der ved demonstrationen på Rådhuspladsen 17. maj blev beskrevet som et greb i lommen, fordi der allerede er uddelt skattelettelser for 23 milliarder kroner. Og beskrivelsen af grebet i lommen er nok ikke helt forkert, for det krævede beløb svarer ifølge dagens demonstrationsleder til 3 kroner om dagen pr. dansker om året.

Velfærdsdemonstrationen på Rådhuspladsen i København er en årligt tilbagevendende begivenhed siden 2006 op til økonomiforhandlingerne mellem kommunerne og regeringen om et budget svarende til tre fjerdedel af velfærdsstatens økonomi.  

Konferencier Jan Hoby, næstformand hos socialpædagogerne i København, henviste til den succesfulde kampagne mod omprioriteringsbidraget i 2016 og den vellykkede skulder-ved-skulder-indsats ved de netop afviklede OK 18-forhandlinger. Det nytter altså at stå sammen.

”Vi må kigge hinanden i øjnene, for hvis ikke vi får skabt en slagkraftig bevægelse for velfærden i kommunerne, i regionerne og i staten, så kommer vi til at begræde de velfærdsnedskæringer, som regeringen påtvinger os. Helt galt vil det gå i København, fordi vi også har udligningsbidraget og nedsatte parkeringsafgifter at slås med. Københavns Kommune står til at miste 1. mia. kroner i 2019 til skade for velfærden i kommunen”, sagde Jan Hoby i sin indledning og opfordrede til markante demonstrationer i protest mod den udvikling – ”det er ikke nok at markere sine protester på facebook. Vi skal ud og være millioner i gaderne”.

Tværfagligt fremmøde

Tilstrømningen på Rådhuspladsen var ikke så stor, selv om vejret inviterede til udflugt. Måske var der lidt træthed efter de store demonstrationer under OK 18-forhandlingerne. Det var klart den ældre generation, der tegnede de fremmødte, selv om den fremtidige velfærd i høj grad angår de yngre og deres fremtid.

Det tværfaglige fremmøde stod imidlertid lysende klart med folk fra de mange forskellige fagforeninger, der har job i kommuner, regioner og stat. OK-demonstrationerne og sammenslutningen af LO og FTF har været en betydningsfulde inspirationer, der allerede har sat sig spor. Spændende hvad det udvikler sig til i de kommende år.

Det blev bemærket fra scenen, at de københavnske kommunalpolitikere tilsyneladende afholdt sig fra at deltage i demonstrationen, skønt det da var en passende lejlighed til at vise flaget – det skyndte Gorm Gunnarsen fra Enhedslisten sig så at gøre som vist den eneste deltager fra Borgerrepræsentationen, og han modtog et fortjent lille bifald.

Fem minutter til hver taler

Taletidsbegrænsning er en gave. Ved denne lejlighed var der fem minutter til hver af den halve snes talere, og det fungerer godt. Her får talerne slået deres budskab tydeligt an og får præsenteret sig, tilhørerne er stadig nysgerrige, og man undgår for mange gentagelser.

Sidste taler var KLF-formand Lars Sørensen, der havde stor anerkendelse til det sammenhold og den solidaritet, der er mellem de forskellige organisationer i kommunen. Han foreslog, at de 6 mia. kroner blev fordelt med 3 det første år og 3 det næste, hvis det er nødvendigt. Han var ikke i tvivl om, at det blev en kamp at få det gennemført, men skulder ved skulder skal det nok lykkes.

”Som ansatte i Københavns Kommune er vi både presset på vores arbejdsmiljø og på den kvalitet, vi kan levere på vores arbejde”, sagde Lars Sørensen og fortalte, at børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen havde været gæst ved et møde for tillidsrepræsentanter i KLF. De havde berettet om arbejdet ude på skolerne og de ringe vilkår for det – blandt andet hvor meget kvaliteten i undervisningen var svækket ikke mindst for de aller svageste elever. ”Det havde været en øjenåbner for borgmesteren”, konstaterede Lars Sørensen.

KLF-formanden opfordrede til, at vi i langt højere grad fortæller om hverdagsproblemerne på arbejdspladserne, som politikerne ikke kender ret meget til fra deres hverdag – fx den manglende balance mellem opgaver og ansatte.

”Nu er det kommunalpolitikernes opgave at stå skulder ved skulder over for KL og regering og forlange flere midler til den kommunale velfærd. Kommunalpolitikerne må kræve en løsning for alle”, sagde Lars Sørensen.

Et velspillende orkester ved navn Perlefar, meget passende så få dage efter perlemors dag, leverede slagfærdige numre med politiske tekster med kant, hård stil og kontant levering.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.