Debat: I skolen taler vi om seksualitet

Tommy Petersen (R) har skrevet et debatindlæg på KLFnet.dk i december 2018, hvor han sætter LGBT+ på dagsordenen. Han henviser til forskellige undersøgelser, som alle understøtter, at der er et problem, som vi skal have løst. Arbejdet med LGBT+ i folkeskolen skal prioriteres på alle niveauer, og jeg er ikke i tvivl om, at vi i skolen skal arbejde aktivt med LGBT+, da vi som lærere har et stort ansvar for at skabe et trygt miljø uden mobning eller udskamning af unge LGBT+ personer. Københavns Lærerforening vil gerne støtte politik, der generelt tager afstand fra diskrimination og forskelsbehandling og herunder selvfølgelig også på LGBT+ området.

LGBT+ i undervisningen 

Jeg er lærer i overbygningen på Randersgades Skole, hvor vi i starten af dette skoleår arbejdede under overskriften Ansvarlighed for fællesskabet, som handlede om trivsel og plads til at være den, man er, og om hvordan man tager ansvar ind i og for et fællesskab. Vi havde blandt andet besøg af Normstormerne, som har til formål at mindske mobning og mistrivsel relateret til køn og seksualitet. Vi var på udflugt til Pride Square på Rådhuspladsen, hvor eleverne skulle samle information, udforske de forskellige boder, lave interviews og skrive en reportage. Inden jul havde vi besøg af Karina Villumsen fra SIVIL, som skrev taler sammen med eleverne om diskrimination. Og projektopgaven, som vi skal afvikle her i foråret, lægger op til at arbejde med forskellige emner, og der er stort set altid en gruppe, som vælger at arbejde med LGBT+. 

LÆS OGSÅ: DEBAT: Hvornår har du sidst talt med et barn om dets seksualitet?

Vi integrerer kønsdebatten i undervisningen og prioriterer emnet. Spørgsmål om identitet og unges seksualitet fylder meget i skolen, og det er et emne, som interesserer eleverne meget. De to værste former for diskrimination er racisme og diskrimination af LGBT+ personer, hvis du spørger mine elever i 9. klasse på Randersgades Skole. 

Alle elever er forskellige – og i skolen skal der være plads til alle

Alle elever er forskellige, og vi skal skabe vilkår, der støtter den enkelte elev bedst muligt i deres udvikling. Som lærer er man den voksne, som kender eleven, og kan være den voksne, som gør en forskel. Alle elever har forskellige baggrunde og familier. 

Sidste skoleår rakte en elev hånden op i dansk, for der var noget, hun gerne ville fortælle til klassen. Hun sagde: ”Jeg er lesbisk. Er der spørgsmål?” Eleven havde lyst til og mod på at fortælle om sin seksualitet til klassen. 

Jeg har oplevet flere gange, at der er elever, som på lejrskoleophold har fortalt, at de var homoseksuelle, og hvordan skulle det nu gå. Der kan være stor bekymring og angst forbundet med seksualitet. På lejrskoleophold er der heldigvis god tid til at tale med eleverne om det. I det ene tilfælde kontaktede vi elevens forældre, som synes, at det var meget svært.  

De oplevelser beskriver jeg for at fortælle, at det er noget, som betyder noget og fylder i vores arbejde. Vi ved, at det kan være kompliceret for den enkelte elev, og det kan være forbundet med skam og angst. Det er det ikke altid, men det kan det være. Vi skal, som lærere, bakke eleverne op og spørge åbent ind. Vi skal være bevidste om, at det altid er en konkret vurdering af den givne situation, hvis det handler om en elevs seksualitet. Det kræver meget af den enkelte lærer, og der kan være tilfælde, hvor man skal have oplægsholdere eller foreninger med ind i klasseværelset. Der kan også være berøringsangst for emnet, og det kan være nødvendigt at inddrage andre kolleger. 

Den tætte relation mellem elev og lærer har for trange kår!

Vi er udfordret i vores relation til den enkelte elev, da vi ikke har den tid, som det kræver at arbejde med de nære relationer. Jeg oplever, at det er blevet sværere at finde tid til arbejdet med den enkelte elev, det er stort set umuligt i en skolehverdag at finde tid til samtaler med elever, hvor der spontant er opstået et behov for en samtale.

Folkeskolereformen har haft negativ betydning for arbejdet, og mange skolers økonomi er så stram, at lejrskolen er bortprioriteret, her har der tidligere været tid og plads til fordybelse og arbejde med relationer. Der er blandt andet ikke længere skemalagt klassens tid, hvor vi tidligere har haft tid til at tale med eleverne, arbejde med trivsel i klassen og andre relevante emner. Klassens tid er nu omlagt til Understøttende undervisning, hvor formålet primært bliver at understøtte de store fag, og ofte varetages den understøttende undervisning af fagpersoner, som ikke kender eleverne godt. 

Det kræver politikernes stillingstagen 

Tommy Petersen (R) skriver i sit valgoplæg på KLFnet.dk i 2017, at den enkelte lærer skal have mere tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Der skal ansættes flere lærere i folkeskolen, så der frigives mere tid til den enkelte lærers arbejde. 

Jeg er enig. Der skal afsættes flere ressourcer til folkeskolerne, så der kan ansættes flere lærere. Det er der akut brug for, da folkeskolen i disse dage lider under, at lærerne ikke har den tid, som det kræver, hverken til at forberede undervisning eller til at arbejde med eleverne. 

Katrine Fylking, lærer og bestyrelsesmedlem I KLF.

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.